Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
683 Prekærhandel—Prisdannelse 684 Prekærhandel, Smughandel med krigs- førende. Premier jus, se Oleomargarine. Prepares, tyndt, lærredsvævet Bomulds- stof, der bruges til For. Presseklæder, særlig stærke, afpassede Lærreder, hvori Stoffer, der skal presses, an- bringes. P. indeholder efter Presningen Pres- sekagen, f. Eks. Oliekager. Pressetalg, se Oleo. presset Træ, tilskaaret Træ, som i dam- pet Tilstand er bøjet og presset i forskellige Former. Bruges til s. k. Wienermøbler. Presspaan, se Glanspap. primage (fr.), et procentmæssig beregnet Tillæg til den stipulerede Fragtrate. Primaveksel, første Veksel, se Veksel- duplikater. Prima vista (it.), ved (første) Forevis- ning. prime (fr.), Tillæg, Opgæld. prime commercial (eng.), Veksler af første Klasse, trukket af Bankiers i løbende Regning. primo, Tidsangivelse for den første Del af Maaneden, her d. 1.—10. inkl. Primulin, Tjærefarvestof i Form af et gulligt Pulver. Bruges til Gulfarvning af Bomuld. Prinsmetal, se Bathmetal. Printers Ream, engelsk Papirmaal = 516 Ark. Pris, den Maalestok, det moderne Sam- fund har i Guldet (Penge) for en Tings Bytte- værdi eller den Værdi, Tingen paa et givet Tidspunkt har paa Markedet. Prisbevægelse. Vareprisernes Højde paavirkes i det væsentlige af Guldmængden og Produktionsmulighederne, der altsaa vil være de vigtigste Aarsager til Prisbevægel- serne i det lange Løb. Jo mindre Guldpro- duktionen er, desto dyrere vil Guldet være, og i Forhold hertil vil Varer være billige, da Guldet er den fælles Maalestok. Dette var Tilfældet i 1880erne og 90erne, da Efter- spørgselen efter Guldet var stor paa Grund af Overgangen til Guldmøntfoden, medens Produktionen var ringe. De samtidig ud- mærkede Produktionsmuligheder, bl. a. paa Grund af den let tilgængelige Jord i Amerika, medførte en stadig nedadgaaende Prisbevæ- gelse indtil 1897. Siden den Tid har Pris- bevægelsen for Varer været opadgaaende, idet Guldproduktionen stadig er bleven stærkt forøget, medens Produktionsmulighederne er bleven indskrænkede ved det stadig kraf- tigere Jordmonopol næsten qyeralt i Verden. Denne i sin Helhed ret jævne Prisbevæ- gelse paavirkes undertiden endog ret kraf- tigt i op- eller nedadgaaende Retning af de økonomiske Perioder, der normalt varer om- kring ti Aar, og som i dette Tidsrum viser Stigning og Fald i de økonomiske Konjunk- turer med tilsvarende Prisbevægelser. Yder- ligere kan Krige eller lignende ekstraordinære Forhold, der medfører vanskelige Produk- tionsforhold og Forstyrrelser i Omsætningens Mekanik, fuldstændig ophæve Stigning eller Fald og medføre Prisbevægelser, der paa alle Omraader forrykker tilvante økonomiske Forhold. Medens Prisbevægelsen for Varers Ved- kommende i store Træk kan være op- eller nedadgaaende, alt efter de skiftende Forhold, har Jordpriserne i store Træk stadig vist en stigende Tendens, idet den stigende Folke- mængde har givet en tilsvarende stærkere Efterspørgsel, uden at Udbudet er bleven forøget. Dette gælder særlig i stærkt voksende Storbyer, hvor Jordpriserne naar svimlende Højder i Forhold til tidligere. Prisdannelse. Den vigtigste Faktor ved P. er Efterspørgselen efter de menneskelige Behov. Tilbudet og med dette Produktions- omkostningerne har ogsaa Betydning, men er ikke det afgørende, da Prisen paa Grund af Efterspørgselen godt kan være højere eller lavere end de normale Produktionsomkost- ninger, selv om der altid vil være Tendens til at disse to mødes. Klædevarer kan f. Eks. gaa ud af Mode, eller der kan paa Grund af særlig god Høst være stort Udbud af Korn, der trykker Priserne ned under Produktions- omkostningerne, medens daarlig Høst el. 1. kan hæve Prisen langt over disse. I sin Hel- hed vil Prisen altsaa dannes, der hvor der er Ligevægt mellem Tilbud og Efterspørgsel. Trækker et eller flere Tilbud sig tilbage, eller Efterspørgselen stiger, vil Prisen stige, me- dens det omvendte vil medføre Prisfald. Hvor stærk en saadan Bevægelse vil være, afhænger dog af, om Varen er en Nødvendig- heds- eller Luksusartikel, idet den første paavirkes stærkest. Om Køberklassen er rig