Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

685 Prise—Proberuægt 686 eller fattig har ogsaa sin Betydning, da den rige lettere vil kunne give højere Pris end den fattige, der vil søge at indskrænke sit Forbrug, hvis Udbuddet indskrænkes, eller Efterspørgselen stiger. Medens Tilbud og Efterspørgsel ved gen- frembringelige Varer vil tendere til at holde Ligevægt, hvorved Prisen kan holdes lav, gælder noget andet for Jorden, der er be- grænset i Udstrækning. Prisen retter sig her alene efter Efterspørgselen, og da denne vil være afhængig af Folkemængden og den Pris, der kan betales for at bo eller drive Forretning, er Prisen her ubegrænset. Noget tilsvarende gælder, hvor der er et absolut Varemonopol, der imidlertid er meget van- skeligt at erobre paa Grund af Surrogat- varerne, der vil blive udbudt til Konkur- rence med Monopolvaren. Monopolets Ud- strækning vil ogsaa her være af Betydning. Prise kaldes det Fartøj o/el. Ladning, som opbringes i Hh. til Krigens Ret. Skibet skal dog først dømmes ved Priseret at være »god Prise«, før det kan inddrages. Se iøv- rigt Blokade, Pariserdeklarationen m. v. Priskurant, Prisliste, Fortegnelse over Varer med vedføjede Priser. Prisniveau, et samlet Udtryk for Høj- den af Varepriser. Se iøvrigt Indiex numbers. Prisnoteringer, se under de paagæl- dende Lande, hvor officielle Varenøteringer sættes, samt under de Varer, for hvilke No- tering af Priser finder Sted. Se ogsaa Børs- noteringer. Prispariteter, de ligestillede Priser for Noteringen efter Usancerne paa (vedkom- mende) fremmede Pladser, f. Eks. Kalkula- tion efter New-Yorknotering for Petroleum i Cents per Gallon og Baku-Notering/i Kopek per Pud, og Hamburg-Notering i Mark per 50 kg. Pristal, se Index numbers. Privatdiskonto kaldes den Rentesats, til hvilke Veksler diskonteres i det aabne Marked, uanset den af Landets ledende Bank fastsatte officielle Diskonto. Privatdiskon- toens Højde i Forhold til den officielle Dis- konto retter sig efter Pengemarkedet. private Company (eng.), »Familie- Ak- tieselskab«. Efter Loven anses et Aktieselskab for privat, naar Retten til Overdragelse af Aktierne er indskrænket, naar Aktionærernes Antal er begrænset til højst 50 og naar Ved- tægterne forbyder offentlig Tegningsindby- delse. Omvendt er det nok med 2 Aktio- nærer (ellers kræves 7). Nogen større Forskel mellem Ledelsen af et privat Aktieselskab og et offentligt gør Loven ikke. Privathovedbog kaldes den Hovedbog, som Chefen fører i Udtog til sin egen Under- retning. Privatkonto kaldes Kontoen for pri- vate Udgifter, Husholdning, Privatbolig etc. privilegerede Fordringer kaldes de Fordringer, som i Tilfælde af Debitors Kon- kurs nyder en vis Forrang. Idet der herom henvises til Afsnittet om Konkursbehandling, hvor de i Konkursloven omhandlede For- dringer er anført, er der i senere Love, der indfører Forsikringspligt, givet en privile- geret Stilling til visse deraf flydende For- dringer. Dette gælder saaledes ifl. Lov No. 205 af 6. Juli 1916 (om Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde) baade Præmierne og, hvis Arbejdsgiveren ikke har forsikret sine Folk, selve den tilskadekomnes Krav overfor Ar- bejdsgiveren. Det samme gælder ifølge Lov No. 54 af 1. April 1905 om Søfolks Ulykkes- forsikring. pro, før« bruges sædvanligvis enstydig med pr. (s. d.), resp. per. pro anno (lat.), forkortet p. a., per Aar, aarlig. Probering, Undersøgelse og Fastsættelse af Møntmetals Indhold af Ædelmetallet selv. Sker ved kemisk Analyse. Guldbarrers Fin- hed angives gærne i Titusindedele, Sølvbar- rers i Tusindedele. Probernaale er Naale af Guld- eller Sølv- legeringer af nøje kendt Indhold af Guld eller Sølv; anvendes til at prøve Guld- eller Sølvlegeringer ved Hjælp af Proberstenen. Probersten er en Kiselskifer, der tjener til at prøve Guld eller Sølvlegeringer paa. Med den Legering, som skal prøves, tegnes paa Proberstenen en Streg, som da sammen- lignes med Probernaalene. Proberrægt. Finheden af Møntmetal el- ler en Blanding betegnes undertiden ved at angive, hvor mange Vægtdele af hvert Metal der findes i en Vægtenhed af Møntmetallet, respektive Blandingen. Det Vægtsystem, der anvendes ved en saadan Angivelse, kaldes Probervægt.