Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
741
Rytterveksel—Rør
742
hos begge Arter er hvid. Jages meget for
det velsmagende Køds Skyld. Store Mæng-
der eksporteres aarlig til Danmark og Tysk-
land.
Rytterveksel er en Form for Tjeneste-
veksel, hvor vedkommende er kommet uden-
for normal Forretning og holder sin Virk-
somhed oppe ved stadige Vekseltransaktio-
ner uden at der til Grund for Vekslerne er
nogen handelsmæssig Varehandel eller anden
Erhvervsdrift. Vekselrytteri er Tjeneste-
veksel-Forholdet sat i System.
Ræddiker, se Radiser.
Rævehale, Alopecurus, en Familie af
Græsserne, Eng-R., dyrkes som Fodergræs og
egner sig særlig til Indblanding paa ved-
varende Græsmarker.
Ræveskind. Skindene af forskellige Ræve
arter bruges meget til Pelsværk paa Grund
af de lange, smukke Haar. Af de forskellige
Arter nævnes først den almindelige eller røde
Ræv, der lever i Evropa, store Dele af Asien,
Afrika og Nordamerika. Dens Pels er i Al-
mindelighed gulrød eller »ræverød« med hvid
Bug, hvid Halespids og sorte Ben. De bedste
Kvaliteter kommer fra Labrador. Canada
og den skandinaviske Halvø. Kor fræven lig-
ner den røde R. men har paa byggen et
mørkt eller sort Kors, Sølvræven har sølv-
graa Ryg og Sider, medens Sortræven har
en ensartet mørk Pels. Skindene af de to
sidstnævnte Arter er meget kostbare, og der
har for fejlfri Eksemplarer været betalt ca.
7000 Kr. pr. Stk. Karagan- og Karsakskind
stammer fra sibiriske Rævearter. — Polar-
ræven, som ogsaa forekommer i Grønland,
er om Vinteren hvid og om Sommeren jord-
farvet eller blaalig, hvorfor den ogsaa be-
nævnes baade Hvidræv og Blaaræv; enkelte
Individer beholder dog den hvide eller blaa
Farve temmelig konstant; der er i de se-
nere Aar, navnlig i Nordamerika, oprettet
Stutterier for Polarræve, de saakaldte Ræve-
farme. — R. af Arter, levende i Argentina,
Patagonien og Australien kommer under-
tiden ogsaa frem paa Markedet.
røde Rentetal kaldes de i Kontokurant
(s. d.) med rødt Blæk anførte Rentetal, der
repræsenterer Renter, som er fremkommet
ved, at en efter Kontokurantens Afslut-
ningsdag forfalden Post forrentes tilbage til
Afslutningsdagen.
Rødgods, se Messing.
Rødjærnsten, se J ær nmalme.
Rødkridt, et jærnholdigt Mineral af brun-
rod—blodrød Farve, der forekommer flere
Steder i Mellemevropa, f. Eks. i Tyrol, Bøh-
men, Thüringen og Frankrig; anvendes til
Fremstilling af Tegne- og Skrivekridt samt
de saakaldte Crayons eller Rødkridtstifter.
Rødspætter, Pleuronectes platessa, Flad-
fisk af Flyndernes Familie; fanges meget i
danske Farvande, hovedsagelig med Snurre-
vaad. De i Vesterhavet fiskede s.k. Frederiks-
havns-R. er som Regel de største og mest
velsmagende R.; men bliver sjældent af mere
end 4—5 kg’s Vægt; i Eftersommeren og
Efteraaret er Kødet bedst. — I Limfjorden
udsættes aarlig Millioner af Rødspætte-Yngel.
Rødtræ, Fællesbetegnelse for en Del Træ-
sorter, der anvendes til Rødfarvning og i
Møbelsnedkeriet. Vigtigste Sorter: Fernam-
buk, Pernambuk eller Brasiltræ, c: Veddet af
flere i Brasilien og Vestindien voksende Ar-
ter af Cæsalpinia. — Vestindisk Rødtræ,
Sappiuitræ og ostindisk Rødtræ samt enkelte
andre Sortér Rødtræ er som Farvetræ af
noget ringere Kvalitet. De indeholder alle
Farvestoffet Brasåin, der opstaar under Lag-
ringen af TræeU/g som med tunge Metallers
Qksyder ihyjfftr Farvelakker (s. d.), herpaa
beror Anvendelsen i Farverierne. R. for-
sendes i raspet Tilstand eller som Ekstrakt
deraf. — Veddet af Fernambuk bruges og-
saa til Kunstsnedkerarbejde og til Violin-
buer.
Røgelse, Blandinger af Harpikser, æte-
riske Olier og andre Stoffer, som ved Ophed-
ning udbreder Vellugt.
Røgtopas, en røgfarvet Varietet af
Kvarts (s. d.). Bruges som Smykkesten.
Rør fremstilles i mange forskellige Di-
mensioner af Metaller, Ler, Cement, Glas,,
Papir, Ebonit o. a. — Jærnrør. Større Rør
er som Regel støbte, med Muffe i den ene
Ende eller med Flanger. Lysning (indv. Dia-
meter) 2,5—150 cm, Godstykkelse 8—40,
mm, Længde indtil 4 m. De er oftest over-
trukne med Asfaltlak, Solution o. I. eller
emaljerede indvendig. Bruges til Gas, Vand-
og Spildevandsledninger. Ribberør til Op-
varmningsanlæg er forsynet med mange-
pladeformede Fremspring for at forøge
Overfladen. Smedejærnsrør (af blødt Staal>
24*