Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

743 Rør—Sa fir 744 er svejsede eller sømløse (fugefri). De alminde- ligst anvendte er trukne R., som fremstilles ved at trække en glødende, sammenbøjet Jærnstrimmel gennem et Hul, hvorved Kan- terne svejses sammen. Lysning 0,3—16 cm, Godstykkelse 3—8 mm, Længde indtil 6 m. De kan være forzinkede, fortinnede el. for- blyede, og anvendes navnlig til Gas- og Vandledninger. Damprør er noget sværere, de er lap- eller kilesvejsede ligesom Kedelrør, der er af det bedste Materiale. — Sømløse Rør er særligt stærke, f. Eks. Mannesmannske R., som valses ud af en glødende Staalblok ved Hjælp af ejendommeligt formede Valser og kan tildannes kegleformede, bølgede o. s. v.; Ehrhardt-R., som valses ud af en kort, rør- formet Cylinder. De bruges til Kedelrør og Ledninger, som skal taale højt Tryk. Tynde sømløse Rør, f. Eks. til Cyklestel, fremstilles ogsaa ved at oprulle et smalt Staalbaand skrueformet og sammensvejse Kanterne. — Kobberrør sammenloddes af Pladestrimler, men kan ogsaa fremstilles paa lignende Maade som sømløse Jærnrør eller ved galvanisk Ud- fældning og paafølgende Trækning. Ofte for- tinnes de. Lysning 0,3—23 cm, Godstykkelse 0,75—8 mm, Længde indtil 6 m. Paa Grund af deres Sejhed og Varmeledningsevne bruges de til Rørslanger i Koge- og Køleapparater, Kondensatorer, Ledninger i Bryggerier, Sprit- fabriker, Mineralvandsfabriker o. I., i Loko- motiver, Dampskibe, Ismaskiner o. s. v. Bronce- og Messingrør fremstilles og anven- des paa lignende Maade, desuden til Ræk- værks- og Bærelister, optiske Instrumenter, Beskyttelsesrør for elektriske Ledninger o. m. a. — Bly- og Tinrør presses omkring en Dorn (Tap), af det smeltede Metal, i store Længder. Blyrør har Lysning 0,3—7,5 cm, Godstykkelse 1—10 mm. De anvendes til Vandledninger, i kemiske Fabriker, For- bindelsesstykker for andre Ledninger, Over- træk paa Kabler o. s. v. Tinrør har Lysning 0,4—5 cm, Godstykkelse 1,5—3 mm. De bruges til Vandledninger, Mineralvandsappa- rater o. a. I mindre Udstrækning anvendes Rør af Aluminium, Nysølv, Sølv og forsk. Legeringer. — Drænrør (s. d.); Lerrør, se saltglaserede Lervarer; Cementrør, se Beton og Cement; Glasrør (s. d.). — Foruden lige Rør fremstilles mangfoldige kortere Forbindelses- og Forgreningsstykker af forskellige For- mer. SmL Fittings. Rør, Tagrør, Stænglerne af en Græsart, Phragmites communis, som vokser i Søer, Moser og Sumpe, bruges til Tagdækning, som Flettemateriale og i Form af Rørvæv med Seglgarn el. Jærntraad som Kæde, til Dækmaatter og til Underlag for Murpuds paa Vægge og Lofter. rørlige Ting, se Løsøre, rørligt Gods, se Løsøre. Rørsukker, se Sukker. S S., Forkortlsee for 1) steamer; 2) sjældnere for shilling; 3) kemisk Betegnelse for Svovl. Betegnelse for Dollar. s. a., Forkortelse for sine anno (lat.), uden Aarsangivelse, uden Datering. Saalelæder, Benævnelse for sværere Sorter Læder (s. d.), der anvendes til Saaler i Fodtøj (s. d.). SmL Bindsaalelæder. Sack (eng.), Sæk, som Maal er 1) 1 Sack of potatoes = 168 Ibs; 2) 1 Sack of flour — 5 bushels eller 280 Ibs; 3) som dry measure er 1 Sack = 3 bushels. Sackings (eng.), grovt Sækkelærred, mest af Jute. Sml. Baggins og Hessians. Safian, Korduan, Maroquin, er et til fine Læderarbejder benyttet blødt rødgarvet Læ- der (s. d.), som er farvet paa Narvsiden; til Fremstillingen anvendes Gede-, Faare- og Kalveskind; af Gedeskindene faas de smuk- keste og stærkeste Sorter. Safir, er en meget skattet blaa Ædelsten, af lignende Sammensætning som Korund, sml. Rubin; forekommer i forskellige Nuancer. De mørkeblaa S. er de kostbareste og stam-