Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

745 Saflor—Salep 746 mer fra Birma og Ceylon. S. benyttes til Smykker og til Taplejer i Lommeure. Saflor, tørrede rørformede Blomster af Carthamus tinctorius; indeholder Farvestof- ferne Safflorgult og Safflorrødt = Kartha- min; dyrkes i Orienten. Safran, Arrene eller Støvfangene af Cro- cus sativus, der dyrkes i Sydevropa. Blom- sterne har en stor, gul Griffel, som oventil deler sig i ca. 3 cm lange, mørkerøde, tragt- formede Ar, som indeholder en stærk gul Farve. S. anvendes som Krydderi, til Farv- ning af Kager og Bagværk samt til medi- cinsk Brug. Paa Grund af S.s Kostbarhed er den en Del udsat for Forfalskning. Safranin, Tjærefarvestof, gaar i Han- delen som brunt Pulver eller en Dej. An- vendes til Farvning af Bomuld; frembringer meget smukke røde, men lidet holdbare Nuancer. Safrol, Hovedbestanddelen af Sassafras- olie; over 11° C. er det en svagt gullig Væske; anvendes som Sæbeparfyme og ved Fremstillingen af Heliotropin (Heljotrop- essens). X Saftfarver, vandopløselige Farver, som efter at være paastrøgne lader Underlaget skinne igennem (sml. Lasurfarver); fortykkes gærne med Gummi. Anvendes som Akvarel- farver og bl. a. ogsaa til Trykning af Spille- kort. En Mængde forskellige Farver, f. Eks. Indigokarmin, Berlinerblaat, Gultræekstrakt, Tjærefarvestoffer anvendes som S. Sagettegarn, Halvkamgarn, se Uld. Sago fremstilles ved Forklistring af Sti- velsen, der findes i Marven af flere Palme- arter, særlig Sagopalmen Metroxylon Rumphii og M. laeve. Ved Udvaskning og Slemning af Marven faas Sagostivelse, hvoraf Perlesago og Sagogryn fremstilles gennem forskellige Processer. Foruden ostindisk Sago gaar der i Handelen en Del andre Sorter, saasom ja- pansk og kinesisk S., af Cycas Arter, og ja- vansk S., af Sukkerpalmens Marv. Brasi- liansk Sago eller Tapiokagryn fremstilles af Manihot eller brasiliansk Arrow-root. Megen S. er Kartojfelsago, der undertiden skuffende ligner den ægte Sago. Sagogryn og -stivelse, se Sago. Sakka-Kaffe, eller Mokka-Sakka-Kaffe, Kaffesurrogat (s. d.), bestaar væsenligt af Byg- Sakkarin, Benzoesyresulfinid, kunstigt Sødestof, fremstilles af Toluol som Udgangs- stof. Er et hvidt, krystallinsk, lugtløst, i koldt Vand tungtopløseligt Pulver, som sma- ger stærkt sødt. Det rene S. er ca. 550 Gange saa sødt som Rørsukker. Krystallose er et Natriumsalt af S., som er letopløseligt i Vand og mindre stærkt sødende. S. bruges af Diabetikere i Stedet for Sukker, og som Smagskorrigens i Farmacien. S. har absolut ingen Næringsværdi og ka'n derfor ikke er- statte Sukker som Næringsmiddel. S. maa ikke anvendes til Safter, Vin- og Konditor varer uden Deklarationspligt. Sakkarose, se Rørsukker. Sakse, Skæreværktøjer, bestaaende af to overfor hinanden staaende Ægge, der kan bevæge sig opad tæt og forbi hinanden. Ved større S., f. Eks. til Faareklipning, er Ar- mene ikke drejelige om en Nitnagle, men Enderne er forbundne med en Bøjle. — Ma- skinsakse er ’indrettede saaledes, at den ene Arm er fastspændt |)r at man kan udøve et kraftigere Tryk påa den anden. Af andre Sakse med kærlig« Konstruktioner nævnes HåarkHjjnjnge-, Græsslaa- og Mejemaskiner. —Tjftrmingham, Sheffield, Solingen og Eskils- tuna er bekendte Centrer for Sakseindustrien. Saksestaal er Garvestaal (se Jærn). Saladeros, se Huder. Saladin-Kaffe, Kaffesurrogat (s. d.), bestaar hovedsageligt af Majs. Salat, Bladene af Lactuca sativa, kurv- blomstret Plante; dyrkes som Køkkenurt i flere Varieteter; benævnes ogsaa ofte Hoved- salat. Bladene af Endivie, Cichorium Endivia, benyttes ligeledes som Salat. saldere, betale, afgøre Restmellemvæ- rende. I Bogholderiet menes med saldere, at Debet- og Kreditsidernes Poster sammen- lagt gaar lige op mod hinanden: Kontoen, respektive Mellemværendet, er udlignet. Saldo, Difference mellem Debet- og Kre- ditside. Saldokvittering, Kvittering for Afgø- relse af (Rest-)Mellemværende, enten som Helhed eller for en bestemt Mellemregning. Salep, vestindisk S., vestindisk Arrowroot (s. d.), Stivelse, der faas af Rodknoldene af Maranta arundinacea; ved Kogning med Vand faas en gennemskinnelig Slim uden særlig Lugt og Smag. Anvendes til Appretur