Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
771 Singels—Skandinavisk Møntkonvention 772 (Se herom: Charles V. Nielsen: Aktieret i vore Nabolande 1912, S. 13—14, S. 87, S. 157—8, S. 230 ff.). 1 dansk (og svensk) Aktieret kræves til Registret principielt de samme Oplysninger, hvad enten Dannelsen sker simultant eller successivt, men med de af de ulige Forhold nødvendiggjorte Modi- fikationer. I norsk Aktieret underkastes Ak- tierne i simultandannede Selskaber en vis Karenstid, forinden de maa bringes ud i Omsætningen. Singels, Ral, Rullesten mellem 4 og 8 cm. bestaaende af Granit, Gnejs eller Flint. Benyttes i Betonfabrikation og til Underlag for Sveller ved Jærnbanebygning. Single Tax (am.) betyder egentlig Eneste- Skat og kan som saadan gælde en hvilken som helst Skat. 1 de senere Aar er Udtryk- ket imidlertid kommen til at betyde den fulde Inddragning af den samfundsskabte Grundrente i Stats- og Kommunekasserne, saaledes at andre Skatter skulde kunne op- hæves; se iøvrigt Georgeisme. Sir, en persisk — i hele Centralasien — brugt Vægtbetegnelse = 7« Man — 16 Mis- kal, men dog af forskellig Størrelse (Vægt). Officielt efter persisk Normalvægt = 73,6 g. Se ogsaa Sihr og persisk Maal og Vægt. Sirts, se Katun. Sirup, Betegnelse for en tykflydende Sukkeropløsning, farveløs, hvid S., gul eller brun. Der skelnes mellem Stivelsesirup, al- mindelig Sirup og medicinske Sirup’er. Sti- velsesirup, se Glykose. Almindelig Sirup er en Opløsning af Rørsukker. I Medicinen an- vendes Sirup’er, hvori er opløst forskellige Lægemidler. Sisalhamp, se Agavetrævler. Siv, de bløde, delvis luftfyldte Stængler af en Ferskvandsplante, Juncus; bruges til Flettearbejder som Maatter, Kurve, Sivsko o. a. Skadesløsbrev er i Almindelighed en Form for Pantsætning, idet der gives Sikker- hed i Pant (s. d.) for et varierende Beløb, f. Eks. for, hvad Pantsætteren til enhver Tid skylder Panthaveren. Pantet hæfter ikke for forældede Fordringer. I Forhold til an- dre Pantsætninger af samme Ejendom bliver Tinglæsningsdagen ogsaa for Skadesløsbreve, for hvilke der først senere skal ydes Ækvi- valent, bestemmende for Prioriteten, naar Panthaveren er i god Tro ved Ækvivalentets Erlæggelse. Pantsætteren kan paa et hvilket somhelst Tidspunkt før Laaneydelsen efter Skadesløsbrevet har naaet sit beregnede Maksimum, standse sin Benyttelse af videre Kredit og besætte den endnu uoptagne Plads med en anden Pantehæftelse; men ved Kon- kurs rykker de senere Panthavere op i den uoptagne Plads. Hvor et senere Pantebrev efter sit Indhold skal rangere efter et nær- mere angivet Skadesløsbrev, vil Meningen være den, at det nye Pantebrev skal staa tilbage for ikke alene det Beløb, som alle- rede er ydet efter Skadesløsbrevet, men og- saa for hvad der senere maatte blive ydet Pantsætteren paa Skadesløsbrevet indenfor dettes Ramme. Ordlyden er f. Eks. følgende: »Til skades- løs Sikkerhed for alt, hvad undertegnede N. N. maatte være eller blive skyldig til O. O. af en hvilken som helst Skyldgrund — være sig Varer, kontant Laan, Kaution, Vekselengagement etc. — meddeler jeg ham herved oprykkende Prioritet og Panteret, næst efter — — — —, eventuelt til for- højet Rente, i min Ejendom Matr. Nr. af . . . By« o. s. v. skadesløs Transport af en Fordring medfører, at Overdrageren, Cedenten, inde- staar Erhververen, Cessionaren ikke alene for Fordringens Rigtighed, men ogsaa for Debitors Betalingsevne og eventuelt for alle nødvendige Omkostninger ved Fordringens Inddrivelse. Skaller, de ved Opskæringen af Træstam- mer fremkomne yderste Stykker, hvis ene Side i sin største Længde har Træets Run- ding og ofte paasiddende Bark. Skalotter, se Løg. Skålpund, gi. svensk-finsk Vægt — 0,425 kg- Skandinavisk Møntkonvention, en mellem Danmark, Norge og Sverig indgaaet Overenskomst om fælles Møntsystem. Mel- lem Danmark og Sverig sluttedes Konven- tionen 27. Maj 1873, medens Norge først kom med i 1876. Ifølge Konventionen ind- føres Guldmøntfoden i de tre nordiske Lande, saaledes at der af 1 kg fint Guld udmøntes 24800 Kr. Møntguldet skal iøvrigt bestaa af 90 % Guld og 10 % Kobber efter Vægt. Skillemønterne skal udmøntes i Sølv og