Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
771
Singels—Skandinavisk Møntkonvention
772
(Se herom: Charles V. Nielsen: Aktieret i
vore Nabolande 1912, S. 13—14, S. 87, S.
157—8, S. 230 ff.). 1 dansk (og svensk)
Aktieret kræves til Registret principielt de
samme Oplysninger, hvad enten Dannelsen
sker simultant eller successivt, men med de
af de ulige Forhold nødvendiggjorte Modi-
fikationer. I norsk Aktieret underkastes Ak-
tierne i simultandannede Selskaber en vis
Karenstid, forinden de maa bringes ud i
Omsætningen.
Singels, Ral, Rullesten mellem 4 og 8
cm. bestaaende af Granit, Gnejs eller Flint.
Benyttes i Betonfabrikation og til Underlag
for Sveller ved Jærnbanebygning.
Single Tax (am.) betyder egentlig Eneste-
Skat og kan som saadan gælde en hvilken
som helst Skat. 1 de senere Aar er Udtryk-
ket imidlertid kommen til at betyde den
fulde Inddragning af den samfundsskabte
Grundrente i Stats- og Kommunekasserne,
saaledes at andre Skatter skulde kunne op-
hæves; se iøvrigt Georgeisme.
Sir, en persisk — i hele Centralasien —
brugt Vægtbetegnelse = 7« Man — 16 Mis-
kal, men dog af forskellig Størrelse (Vægt).
Officielt efter persisk Normalvægt = 73,6 g.
Se ogsaa Sihr og persisk Maal og Vægt.
Sirts, se Katun.
Sirup, Betegnelse for en tykflydende
Sukkeropløsning, farveløs, hvid S., gul eller
brun. Der skelnes mellem Stivelsesirup, al-
mindelig Sirup og medicinske Sirup’er. Sti-
velsesirup, se Glykose. Almindelig Sirup er en
Opløsning af Rørsukker. I Medicinen an-
vendes Sirup’er, hvori er opløst forskellige
Lægemidler.
Sisalhamp, se Agavetrævler.
Siv, de bløde, delvis luftfyldte Stængler
af en Ferskvandsplante, Juncus; bruges til
Flettearbejder som Maatter, Kurve, Sivsko
o. a.
Skadesløsbrev er i Almindelighed en
Form for Pantsætning, idet der gives Sikker-
hed i Pant (s. d.) for et varierende Beløb,
f. Eks. for, hvad Pantsætteren til enhver
Tid skylder Panthaveren. Pantet hæfter ikke
for forældede Fordringer. I Forhold til an-
dre Pantsætninger af samme Ejendom bliver
Tinglæsningsdagen ogsaa for Skadesløsbreve,
for hvilke der først senere skal ydes Ækvi-
valent, bestemmende for Prioriteten, naar
Panthaveren er i god Tro ved Ækvivalentets
Erlæggelse. Pantsætteren kan paa et hvilket
somhelst Tidspunkt før Laaneydelsen efter
Skadesløsbrevet har naaet sit beregnede
Maksimum, standse sin Benyttelse af videre
Kredit og besætte den endnu uoptagne Plads
med en anden Pantehæftelse; men ved Kon-
kurs rykker de senere Panthavere op i den
uoptagne Plads. Hvor et senere Pantebrev
efter sit Indhold skal rangere efter et nær-
mere angivet Skadesløsbrev, vil Meningen
være den, at det nye Pantebrev skal staa
tilbage for ikke alene det Beløb, som alle-
rede er ydet efter Skadesløsbrevet, men og-
saa for hvad der senere maatte blive ydet
Pantsætteren paa Skadesløsbrevet indenfor
dettes Ramme.
Ordlyden er f. Eks. følgende: »Til skades-
løs Sikkerhed for alt, hvad undertegnede
N. N. maatte være eller blive skyldig til
O. O. af en hvilken som helst Skyldgrund
— være sig Varer, kontant Laan, Kaution,
Vekselengagement etc. — meddeler jeg ham
herved oprykkende Prioritet og Panteret,
næst efter — — — —, eventuelt til for-
højet Rente, i min Ejendom Matr. Nr. af
. . . By« o. s. v.
skadesløs Transport af en Fordring
medfører, at Overdrageren, Cedenten, inde-
staar Erhververen, Cessionaren ikke alene
for Fordringens Rigtighed, men ogsaa for
Debitors Betalingsevne og eventuelt for alle
nødvendige Omkostninger ved Fordringens
Inddrivelse.
Skaller, de ved Opskæringen af Træstam-
mer fremkomne yderste Stykker, hvis ene
Side i sin største Længde har Træets Run-
ding og ofte paasiddende Bark.
Skalotter, se Løg.
Skålpund, gi. svensk-finsk Vægt — 0,425
kg-
Skandinavisk Møntkonvention, en
mellem Danmark, Norge og Sverig indgaaet
Overenskomst om fælles Møntsystem. Mel-
lem Danmark og Sverig sluttedes Konven-
tionen 27. Maj 1873, medens Norge først
kom med i 1876. Ifølge Konventionen ind-
føres Guldmøntfoden i de tre nordiske Lande,
saaledes at der af 1 kg fint Guld udmøntes
24800 Kr. Møntguldet skal iøvrigt bestaa
af 90 % Guld og 10 % Kobber efter Vægt.
Skillemønterne skal udmøntes i Sølv og