Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Skarlagen—Skibes Bygningsattest 774 Bronce i de almindelig kendte Størrelser. Denne Udmøntning har for Sølvets og Bron- cens Vedkommende paa Grund af disses sta- dig synkende Værdi i Forhold til Guld med- ført, at der her bliver en Fortjeneste. Saa- vel Hoved- som Skillemønten er lovlig og gangbar Betalingsmiddel i alle tre Lande, dog at hvert Land for sig foretager Udmønt- ningen og bestemmer Præget. Skønt s. M. har haft sin store Andel i det stærke Samkvem mellem de skandina- viske Lande ved fælles Mønt efter Decimal- systemet, har det været en Fejl, at Seddel- omsætningen ikke ogsaa er draget med ind i Fællesskabet. 1 et kort Tidsrum har der dog været en Overenskomst mellem Norges Bank, Riksbanken og Nationalbanken om gensidig Modtagelse af de tre Landes Bank- sedler til Pari og uden Afgift, saaledes at disse cirkulerede frit og uden Kursforskel overalt i de tre Lande. Denne Overenskomst er nu ændret saaledes, at der kræves Afgift for Modtagelse af Anvisninger udstedte paa et af de andre to Landes Seddelbanker. Under Verdenskrigen med de vanskeligere Omsætningsforhold og Udførselsforbudet for Guld har Fordelen ved s. M. været indskræn- ket til kun at gælde Skillemønterne, der sta- dig kan cirkulere frit mellem Landene. Re- sultatet er da ogsaa bleven, at der har været en betydelig Kursforskel paa de to andre Landes Banksedler i det tredje Land, der for Danmarks Vedkommende har generet Handelen i betydelig Grad. Skarlagen, almindelig benyttet Beteg- nelse for en rød Farve, som faas ved Farv- ning af Uld med Kochenille og Tinklorid. Benyttes ogsaa som Betegnelse for Tjære- farvestoffer med lignende Nuancer. Skat, Afgift til Stat eller Kommune, der paalægges efter bestemte Regler i Henhold til de vedtagne Skattelove og -vedtægter. Formaalet med Skatter er at skaffe Midler til de offentlige Opgaver som Retsvæsen, Politi, Anlæg og Vedligeholdelse af Veje og Jærnbaner, Syge- og Fattigvæsen, Under- visning o. s. v. Da Stat og Kommune paatager sig sta- dig flere Opgaver, er det af største Betyd- ning, at de i mindst mulig Grad hindrer Produktionen og Handelsomsætningen, da disses Fremgang og Vækst er en Betingelse for at Skatterne kan betales. Arealskat, Hus- skat og Ejendomsskyld falder saaledes paa Bygninger, fordyrer disse og hindrer Bygge- virksomheden, ligesom Toldskatter ved Lan- degrænsen vil hindre den Handel, som ellers kunde være økonomisk fordelagtig. S. paa Arbejdsindkomster virker hæmmende paa Fliden, medens Skat paa Opsparing (For- mueskat) svækker Sparelysten. Forbrugs- skatter fordyrer Varerne og tvinger For- bruget af disse ned. Omsætningsskatter som Tinglæsningsgebyr og Stempelafgifter hin- drer Omsætningen af fast Ejendom. Af Skat- ter, der ikke hindrer Produktionen, kan bl. a. nævnes Jordskylden, da der gennem denne kun tages det Overskud af Produktionen, der ellers maa betales til Grundrenteejeren. Desuden virker Jordskylden fremmende paa Produktionen ved at tvinge den daarligt ud- nyttede Jord ind i en bedre Anvendelse. Skatter paa Konjunkturindtægter eller Spe- kulation vil sædvanligvis heller ikke mærkes paa Produktionen, da Overskuddet, som el-, lers vilde gaa i private Lommer, ved Skat- ten formindskes med dennes Beløb. Heller ikke Arveafgiften kan overvæltes, men den vil, i samme Grad som den stiger, formindske Lysten til at spare. løvrigt kan der være stor Forskel paa Omkostningerne og Ulejligheden ved Paa- ligningen og Opkrævningen af de forskellige Skatter. Told- og Forbrugsskatter kræver saaledes et stort Oppebørselsmaskineri og kan ofte paaføre Producenter og Handlende stor Ulejlighed. Ved Indkomstskatterne kan det volde nogen Vanskelighed at udfinde den virkelige Indkomst, der kræver Regn- skab og en Undersøgelse af dettes Rigtighed. De Skatter, der giver Skatteyderen den stør- ste Sikkerhed og de mindste Omkostninger ved Paaligningen er Formue- og Ejendoms- skatter samt Arveafgifter. Skatkammerbeviser eller -veksler ud- stedes af en Stat for at opnaa korte Laan og kan have en bestemt Forfaldsdag, saa- ledes at de kan diskonteres paa Kapital- markedet ligesom private Veksler. S. anven- des ikke i større Udstrækning og hører til en Stats svævende Gæld. Skederand, se Salpetersyre. Skein, engelsk Garnmaal (s. d.). Skibes Bygningsattest, se Bilbrev. 25*