Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

775 Skibes Bæreevne Skibsfarver 776 for Enkeltejer under 1) anførte Betingelser, og Bestyrelsen skal have sit Sæde her. Dog kan Justitsministeriet resolvere i det enkelte Tilfælde, at det er nok, naar Flertallet af Bestyrelsens Medlemmer opfylder en af de nævnte Betingelser, naar Bestyrelsens Sæde dog er i den danske Stat. Med Anmeldelsen skal tillige følge Bilbre- | vet (s. d.) og Adkomsten. Skibet forsynes med 4 »Kendingsbogstaver«, der indhugges paa Dæksbjælken i Agter- kanten af Storlugen, og Skibets Navn og Hjemsted skal anbringes paa Agterspejlet, for Skibe, der gaar i udenrigs Fart tillige paa Siderne, og Skibets Dybgaaende skal afmærkes for og agter. Naar alt herefter er bragt paa det rene udstedes »Nationalitets- og Registrerings-Certifikat« for Skibet. Ved frivilligt Salg af Skibe, Tvangssalg, Auktionssalg eller Udlæg til Ejendom skal Overdragelsesdokumentet, Skødet registre- res for at Overdragelsen kan have Gyldighed overfor Tredjemand. Dette gælder ogsaa Skibsparter. Panteret i Skib eller Skibspart skal af samme Grund registreres, ligesom Arrest, Udlæg, Afsætning, Udpantning og Konkurs. Derimod kan Brugsrettigheder (Tidsbefragtning) ikke registreres. Skibes Rummeevne, se Rummeevne. Skibes Sødygtighed, se sødygtig. Skibmandsgarn, se Shippmansgarn. Skibningsdokumenter, se Afladedoku- menter. Skibsblik, se Yellowmetal. Skibsbrød, se Beskøjter. Skibsbygningsattest, se Bilbrev. Skibsdagbog (Journal, tidligere kaldet Logbog) skal føres i alle Skibe, der gaar i udenrigs Fart vest for Linien Texelen—Lin- desnæs og for Østersøens Vedkommende nordligere end 58de Breddegrad, dog ikke naar de kun gaar paa Fiskeri i Nordsøen eller Østersøen. I Dagbogen skal nøjagtig optegnes enhver Begivenhed, hvorom Kend- skab kan være til Nytte for Redere, Lad- ningsejere, Forsikrere eller andre, der har Interesse i Rejsen. Se ogsaa Maskindagbog. Skibsfarver, Skibsmaling, Farver, der anvendes udenbords og skal beskytte Skibs- skroget mod Luftens og Vandets Indvirk- ning samt forhindre Muslinger og andre Dyr i at sætte sig fast paa Skibets Sider. Der an- Skibes Bæreevne, se Bæreevne. Skibes Deplacement, se Deplacement. Skibes Drægtighed, se Drægtighed. Skibes Dybgaaende, se Dybgaaende. Skibes Dødvægt, se Dødvægt. Skibes Klassifikation, se Klassifika- tion. Skibes Lasteevne, se Bæreevne og Rummeevne. Skibes Maalebrev, se Maalebrev. Skibes Registrering. Formaalet med Skibes Registrering er et dobbelt: dels at afgive Sikkerhed for, at Skibet har Ret til at føre det Lands Flag, hvorunder det sejler, dels at konstatere Retsforholdene vedrørende Skibet: Ejeret, Panteret o. 1. Ifølge Registerloven af 1. April 1892 er Landet inddelt i 20 Registreringsdistrikter, der atter sorterer under Registreringsbureauet i København, hvor Hovedregistret føres. Alle Skibe paa over 20 Registerton Brutto skal anmeldes til Optagelse i Skibsregistret. Over de mindre Skibe føres en Fortegnelse, men de optages ikke i Registret. Registre- ringsbureauet fører følgende Bøger: a) Dagbog, hvori alle til Registrering ind- leverede Breve (Dokumenter) indføres i Nummerorden. b) Skibsregister med Folium for hvert Skib. Paa disse Folio noteres alle offentlige og private retsskiftende Dokumenter ved- rørende paagældende Skib. c) Skibs-Skøde- og Pantebrev-Protokollen, hvori samtlige ovennævnte Dokumenter af- skrives ordret. d) Rederiregister over alle danske Rede- rier og de registreringspligtige Skibe, paa- gældende Rederi ejer. Anmeldelsen skal være ledsaget af en Er- klæring paa Tro og Love om, at Skibet op- fylder Betingelserne for at registreres her i Landet. Herfor kræves: 1) hvis Skibet ejes af en Enkeltmand, at denne enten har dansk Indfødsret eller er, og i det mindste 5 Aar har været, bosat i den danske Stat. 2) hvis Skibet ejes af Partrederi, maa det mindst for 2/3 ejes af Personer, der fyldest- gør de for Enkeltejer ovenfor anførte Be- tingelser. 3) hvis Skibet ejes af et Aktieselskab, skal Bestyrelsens Medlemmer opfylde en af de I