Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Skibsfor hør—Skillemønter
778
777
vendes som Regel hurtigtørrende Oliefarver el-
ler Lakfernisser, som oftest med Tilsætning
af Arsen-, Kobber- og Kvægsølvforbindelser,
der dræber Sødyrene. S. maa være saa ela-
stiske, at de ikke slaar Revner, hvorigennem
Søvandet vilde komme i Berøring med Skibs-
siden.
Skibsforhør, se Søforklaring og Søforhør.
Skibsklassifikation, se Klassifikation.
Skibslast er en Benævnelse for den af
et Skib for Transport indtagne Ladning Gods.
Skibsmaalebrer, se Maalebrev.
Skibsmaaling, se Maalebrev.
Skibsmægler kaldes en Mægler (s. d.),
hvis Forretning hovedsagelig bestaar i at
afslutte Befragtninger, besørge Ind- og Ud-
klarering af Skibe samt Havariforretninger.
Skibsmæglerkurtage, se Kurtage.
Skibspapirer. Foruden Nationalitets-
og Registreringscertifikatet (se Skibsregistre-
ring) skal Skibet ifl. R. L. § 32 være for-
synet med Toldklareringsbevis, Skibsbeman-
dingsliste og de fornødne Ladningsdoku-
menter.
Skibspart, se Partrederi. "
Skibsreder, se Keder. S'
Skibsregistrering, se Skfbes Registre-
ring. v v
Skibssammenstød. I Overensstemmel-
se med Brüssel-Konventionen af 23. Sept.
1910 er der i Danmark givet en Lov om
Skibssammenstød af 29. April 1913.
Før 1913 lagde man Skibsskaderne og
Ladningsskaderne sammen i en Sum saa-
ledes, at der kun blev at betale til den,
hvis samlede Skadesbeløb er det største.
Nu lægger man kun Skibsskaderne sammen
for sig og Ladningsskaderne for sig. Derved
stilles disse sidste bedre, idet Ladningsejerne
— naar de overfor deres eget Skib ved de
om sig bredende Ansvarsfrihedsklausuler (s.
d). har fraskrevet sig Skadeskrav — nu kan
holde sig til det andet Skib i det dette
idømte Forhold.
Af ovennævnte Lov skal blot anføres § 1,
2. Stk.: Er der Skyld paa begge Sider, skal
enhver af de skyldige erstatte Skaden efter
Forholdet mellem de paa hver Side begaaede
Fejls Beskaffenhed. Giver Omstændighederne
ikke Støtte for en Fordeling i et bestemt
Forhold, deles Skaden lige.
Englænderne lægger Hovedskylden paa
den sidste (nærmeste) Aarsag til Skaden, idet
man siger, at vedkommende er den, som
nærmest burde have undgaaet den, da han
havde — eller burde have ■— indset den
ved den andens Fejl hidførte Fare.
Hver enkelt af de skyldige, det vil økono-
misk set sige de vedkommende Rederier, er
kun ansvarlige for den Del paa ham faldende
Del af Erstatningen, undtagen for Skade
paa Personer, hvorfor der er solidarisk An-
svar.
Kravene forældes paa ét å 2 Aar. Se § 11.
Skifer, Fællesbetegnelse for flere lagdelte,
letspaltelige Stenarter. Griffelskifer, en Art
Lerskifer, der forekommer i England og Tysk-
land, og er blødere end Tavleskifer, saa at
den smitter af paa Tavlen uden at ridse
(se Grifler). Tagskifer, mørktfarvede Ler-
skifere, der er modstandsdygtige overfor
Vand og Svovlsyrling (Skorstensrøg), brydes
i Wales, Luxemburg, Tyskland og Portugal.
Tavleskifer, mørktfarvede Lerskifere, der fin-
des i det vestlige Tyskland, spaltes i Stykker
af passende Tykkelse og Størrelse, hvorpaa
de slibes, glattes og indfattes i Trærammer.
Litografisk Sten, (s. d.) fintkornet Kalkskifer,
der benyttes i .Litografien til Trykplader.
Skiferolie, Mineralolie (s. d.), fremstilles
af bituminøse Skifere.
Skifteret, se Konkurs.
Skildpadde, Hornpanseret af større
Skildpadder, navnlig den i tropiske Have
forekommende Karette-S. S. er i Reglen
plettet, gennemskinnende, af gul eller brun
Farve, sjældent helt ensfarvet. Anvendes
til Kamme, Haarnaale, o. s. v. Fra Ostindien
og Kina kommer de bedste, fra Vestindien
billigere Sorter. Efterlignes af Horn, Cellu-
loid o. 1.
Skillemønter er mindre værdifulde Møn-
ter end Hovedmønter (s. d.) og udmøntes i
Sølv, Bronce e. 1. S. er som Hovedmønter
lovligt Betalingsmiddel men overfor private
dog kun i begrænsede Mængder. I Henhold
til den skandinaviske Møntunion er ingen
pligtig til af Skillemønt i een Betaling at
modtage mere end 20 Kr. i 1 og 2 Krone-
stykker, 5 Kr. i mindre Sølvmønt og 1 Kr.
i Bronce. I Skatter og Afgifter til Stat og
Kommune i Danmark modtages dog et
hvilket som helst Beløb i 1 og 2 Kronestyk-
ker. I Forhold til Guld er Skillemønters