Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
Skibsfor hør—Skillemønter 778 777 vendes som Regel hurtigtørrende Oliefarver el- ler Lakfernisser, som oftest med Tilsætning af Arsen-, Kobber- og Kvægsølvforbindelser, der dræber Sødyrene. S. maa være saa ela- stiske, at de ikke slaar Revner, hvorigennem Søvandet vilde komme i Berøring med Skibs- siden. Skibsforhør, se Søforklaring og Søforhør. Skibsklassifikation, se Klassifikation. Skibslast er en Benævnelse for den af et Skib for Transport indtagne Ladning Gods. Skibsmaalebrer, se Maalebrev. Skibsmaaling, se Maalebrev. Skibsmægler kaldes en Mægler (s. d.), hvis Forretning hovedsagelig bestaar i at afslutte Befragtninger, besørge Ind- og Ud- klarering af Skibe samt Havariforretninger. Skibsmæglerkurtage, se Kurtage. Skibspapirer. Foruden Nationalitets- og Registreringscertifikatet (se Skibsregistre- ring) skal Skibet ifl. R. L. § 32 være for- synet med Toldklareringsbevis, Skibsbeman- dingsliste og de fornødne Ladningsdoku- menter. Skibspart, se Partrederi. " Skibsreder, se Keder. S' Skibsregistrering, se Skfbes Registre- ring. v v Skibssammenstød. I Overensstemmel- se med Brüssel-Konventionen af 23. Sept. 1910 er der i Danmark givet en Lov om Skibssammenstød af 29. April 1913. Før 1913 lagde man Skibsskaderne og Ladningsskaderne sammen i en Sum saa- ledes, at der kun blev at betale til den, hvis samlede Skadesbeløb er det største. Nu lægger man kun Skibsskaderne sammen for sig og Ladningsskaderne for sig. Derved stilles disse sidste bedre, idet Ladningsejerne — naar de overfor deres eget Skib ved de om sig bredende Ansvarsfrihedsklausuler (s. d). har fraskrevet sig Skadeskrav — nu kan holde sig til det andet Skib i det dette idømte Forhold. Af ovennævnte Lov skal blot anføres § 1, 2. Stk.: Er der Skyld paa begge Sider, skal enhver af de skyldige erstatte Skaden efter Forholdet mellem de paa hver Side begaaede Fejls Beskaffenhed. Giver Omstændighederne ikke Støtte for en Fordeling i et bestemt Forhold, deles Skaden lige. Englænderne lægger Hovedskylden paa den sidste (nærmeste) Aarsag til Skaden, idet man siger, at vedkommende er den, som nærmest burde have undgaaet den, da han havde — eller burde have ■— indset den ved den andens Fejl hidførte Fare. Hver enkelt af de skyldige, det vil økono- misk set sige de vedkommende Rederier, er kun ansvarlige for den Del paa ham faldende Del af Erstatningen, undtagen for Skade paa Personer, hvorfor der er solidarisk An- svar. Kravene forældes paa ét å 2 Aar. Se § 11. Skifer, Fællesbetegnelse for flere lagdelte, letspaltelige Stenarter. Griffelskifer, en Art Lerskifer, der forekommer i England og Tysk- land, og er blødere end Tavleskifer, saa at den smitter af paa Tavlen uden at ridse (se Grifler). Tagskifer, mørktfarvede Ler- skifere, der er modstandsdygtige overfor Vand og Svovlsyrling (Skorstensrøg), brydes i Wales, Luxemburg, Tyskland og Portugal. Tavleskifer, mørktfarvede Lerskifere, der fin- des i det vestlige Tyskland, spaltes i Stykker af passende Tykkelse og Størrelse, hvorpaa de slibes, glattes og indfattes i Trærammer. Litografisk Sten, (s. d.) fintkornet Kalkskifer, der benyttes i .Litografien til Trykplader. Skiferolie, Mineralolie (s. d.), fremstilles af bituminøse Skifere. Skifteret, se Konkurs. Skildpadde, Hornpanseret af større Skildpadder, navnlig den i tropiske Have forekommende Karette-S. S. er i Reglen plettet, gennemskinnende, af gul eller brun Farve, sjældent helt ensfarvet. Anvendes til Kamme, Haarnaale, o. s. v. Fra Ostindien og Kina kommer de bedste, fra Vestindien billigere Sorter. Efterlignes af Horn, Cellu- loid o. 1. Skillemønter er mindre værdifulde Møn- ter end Hovedmønter (s. d.) og udmøntes i Sølv, Bronce e. 1. S. er som Hovedmønter lovligt Betalingsmiddel men overfor private dog kun i begrænsede Mængder. I Henhold til den skandinaviske Møntunion er ingen pligtig til af Skillemønt i een Betaling at modtage mere end 20 Kr. i 1 og 2 Krone- stykker, 5 Kr. i mindre Sølvmønt og 1 Kr. i Bronce. I Skatter og Afgifter til Stat og Kommune i Danmark modtages dog et hvilket som helst Beløb i 1 og 2 Kronestyk- ker. I Forhold til Guld er Skillemønters