Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

779 Skind—Skøde 780 virkelige Værdi — efter Metalindholdet — langt under den paalydende. Skind, se Huder. Skindnoteringer, se Hude- og Skind- noteringer. Skinner, Betegnelse for Profiljærn (s. d.), der danner den egentlige Kørebane paa Jærnbaner og Sporveje. Fremstilles nu ude- lukkende af Staal. Til Jærnbaner bruges to Typer, Stolskinner og Vignolleskinner (sam- mensatte), sædvanligvis vejende ca. 35 kg p. m. Til Sporveje benyttes som oftest Rille- eller Phønixskinner med en Vægt af ca. 40 kg pr. m. — I Maskintekniker) bruges Ordet S. ogsaa om faste Maskindele, der tjener til Styring for bevægelige Maskindele. Lige- ledes bruges det om visse Dele af ortopæ- diske Bandager, der tjener til Afstivning af svækkede Legemsdele. Skok, Tællemaal, 3 Snese = 60 Stk. Skonnert er et Sejlskib i Almindelighed med 2 Master, med Raasejl paa forreste Mast, men intet Mærs. Skonnertbrig er fuldrigget paa Fortoppen, medens den agterste Mast har Bomsejl og Gaffeltopsejl. Der findes ogsaa tremastede Skonnertbrigger med Bomsejl paa de to ag- terste Master. fore and aft-Skonnerten har 2 Master, men ingen Ræer. Den agterste Mast er den høje- ste. Der haves ogsaa tremastode fore and aft-Skonnerter, og denne Rigning anvendes meget af Russere og Amerikanere, hvilke sidste endog har fore and aft-Skonnerter paa flere Tusinde Tons med op til 7 Master. Her i Danmark findes ogsaa en Del firmastede fore- and aft-Skonnerter, som Regel med Hjælpemotor. Skonto (it.), 1) Afslag i Købesummen; 2) almindeligere: De Procenter, som godt- gøres en Køber ved Betaling før Forfalds- tiden. skontrieren (t.), afregne. ‘ Skosværte, se Blanksværte. Skraa, se Tobak. Skriftstøbegods, se Bly. Skriptur (t.), BogførseL Skrupel, ældre dansk Maal — 1/r2 Linie. Skrømt. I Aftaleloven af 8. Maj 1917 Nr. 242 § 34 bestemmes, at naar en skrift- lig Viljeserklæring (Løfte, Kontrakt, Gælds- brev, Tilstaaelse (s. d.) etc.) er oprettet paa Skrømt, og den, til hvem Erklæringen er afgivet, har overdraget en Ret ifølge samme til godtroende Tredjemand, kan det ikke overfor denne gøres gældende, at Erklærin- gen var afgivet paa Skrømt. I dette Til- fælde bliver altsaa den, der har været saa letsindig at give en skriftlig Tilstaaelse (Aner- kendelse) fra sig paa en Aftale, der var ind- gaaet paa Skrømt, dog bundet til at opfylde det Krav, som godtroende Tredjemand maatte have faaet overdraget ifølge den skriftlige Tilstaaelse. Men den, som har faaet vedkommende til at afgive skriftlig Til- staaelse paa en mellem ham og Erklærings- giveren paa Skrømt truffen Aftale, kan ikke selv gøre denne gældende. I Almindelighed vil dog Bevisbyrden for, at en Aftale er truffet paa Skrømt, paahvile den, som paastaar dette, og ligeledes den, som paastaar, at en skriftlig Tilstaaelse for Aftalen ikke var ment alvorlig. Omstændighederne kan dog ogsaa være saa klare, at egentlig Bevis er overflødig. Og den, som misbruger en paa Skrømt udstedt Tilstaaelse, er erstatnings- pligtig for den Skade, som tilføjes Afgiveren ved uberettiget Videregivelse af Tilstaaelsen. Efter Omstændighederne vil saadan Misbrug kunne medføre Straf. Skunks, langhaarede, sortbrune Skind med en hvid Stribe af det nordamerikanske Stinkdyr, Mephitis Chinga. De udføres i stor Mængde fra Nordamerika og anvendes til Pelsværk, særlig til Besætninger paa Dame- kaaber og Muffer. En ringere, lysere Sort kommer fra Argentina og Chile. Skydebomuld, Sprængstof, fremstillet af Nitrocellulose (s. d.). skyldskrive, en forsøgt Fordanskning af: debitere (s. d.), svarende til det jævnlig anvendte godskrive (for kreditere, efter det tyske: gutschreiben). Skællak, Shellak, Schellak, fremstilles af Gummilak (s. d.). Den kommer i Handelen som tynde, gulbrune, skøre Plader, under- tiden bieget, og anvendes til Segllak, Spiri- tuslak, Læderlak (se Lak), Møbelpolitur o. 1. Skæppe, gi. dansk Maal = 1/8 Tønde. Skøde kaldes det Dokument, hvorved Overdrageren af en Ejendom (erklærer sig fyldestgjort og) overdrager Ejendomsretten