Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

783 Slutseddel—Smørnoteringer 784 faldende og temmelig flad Agterende. Sæd- vanligvis norsk eller svensk Bygning. Slutseddel. I vore Dage er Anvendelsen af Slutsedler ,d. v. s. skriftlig Fiksering af Hovedpunkterne i den afsluttede Handel blevet mere og mere almindelig ikke alene mellem Handlende, men ogsaa mellem Hand- lende og deres private Kunder. For en Del Branchers Vedkommende har Slutsedlerne faaet et bestemt af Branchens Foreninger antagen Indhold, medens i andre Brancher de enkelte Firmaer selv bestemmer Indholdet. I Børshandelen er omtrent overalt skrift- lige Beviser for Handelens Afslutning fore- skrevet. Disse Slutsedler indeholder som Regel: a) Sted og Dato, b) Købers og Sælgers Navn, eventuelt og- saa Mæglerens, c) Betegnelse af den solgte Vares Art, Kvalitet, Kvantum og eventuelt Oprindelse. d) Pris og Betalingsbetingelser, e) Angivelse af Leveringssted og Leve- ringstid foruden trykte Usancer med den Passus, at de kontraherende Parter underkaster sig disse. Enten udveksler Parterne direkte Slut- sedlerne eller, hvis Parterne har benyttet Mægler, udsteder og underskriver denne Slutsedlerne, og giver Køber og Sælger hver den af Medkontrahenten underskrevne. Herhjemme skal Mægleren straks eller senest inden 4 Timer udstede og underskrive Slutseddel. Paa Københavns Børs har Grosserersocie- tetet fastsat en Række Slutseddelformularer. sløjtre, ordret Fordanskning af det tyske schleudern, der i Handelssproget betyder: Undersælgen og Trykken af Priserne paa en illoyal Maade. Slørdug, et meget løst vævet Stof af Bomuld og Hør; fremstilles ogsaa af Silke, der er vævet som Gaze eller Bobinet. Smaahandel, et sjældent anvendt dansk (3rd for Detailhandel. Smalte, Koboltblaat, stærkt blaafarvet Glas, bestaaende af Kalium- og Koboltsilikat; forekommer i Handelen i forskellige Nuancer, f. Eks. Blaasand, Kongesmalte og Hollandsk Smalte, Blausel. S. benyttes til BIaafarvning af Glas, Emaljer og Porcellæn samt til Olie- og Pastelfarver. Smaragd, se Beryl. Smedejærn, se Jærn. Smergel, en Blanding af Korund, Mag- netjærnsten og Glimmer. Anvendes som Slibemiddel, Den bedste Smergel fra den græske 0 Naxos knuses og slemmes, og kom- mer i Handelen i 34 Finhedsnumre. Fra Lilleasien, Indien, Kina, Spanien, Irland og Dalmatien kommer ogsaa en Del S. — Le- vantinsk el. venetiansk S. er en Blanding af Jærnglans og Kvarts. Smergellærred, Smergelpapir og Smer- gelskiver. De to første fremstilles af Smergel- pulver, som ved et Bindemiddel fæstes paa Lærred eller Papir, medens Smergelskiver er formet af den knuste Smergel med stærke Bindemidler. Sminke, Blandinger af Farvestoffer med Talkum, Fedtstoffer eller parfymerede Væ- sker, der bruges til Farvning af Huden. Smurtlæder eller Fedtlæder kaldes det til vandtætte Støvler benyttede Overlæder (s. d.). Smør bestaar væsentligst af Mælkens Fedtstoffer og fremstilles ved Kærning af syrnet eller frisk Fløde. 1) Hovedmængden af det i Danmark fremstillede Smør frem- stilles paa følgende Maade: Den fra Centri- fugen kommende Fløde pasteuriseres og til- sættes en Renkultur af Mælkesyrebakterier; efter endt Syrning udskilles Smørret ved Kærning, hvorpaa det vaskes, farves, saltes og æltes, og nedpakkes i Bøgetræsfustager (Dritler), forede med Pergamentpapir. — 2) En mindre Del af det danske Smør (sødt S.) kærnes direkte af den friske Fløde og forsendes kun svagt saltet i hermetisk luk- kede Daaser af fortinnet Jærnblik (tins). Smør med over 16 % Vand maa ikke eks- porteres. Smøreolie. Som S. er ikke-tørrende, ilt- fri Olier de bedste; harske eller sure Olier angriber Metallet. Af de hyppigst anvendte S. nævnes Bom- og Rapsolie samt Mineral- olier. Til Aeroplanernes Maskineri anvendes ogsaa Ricinusolie. Man skelner efter Flyden- hedsgraden, Viskositet, mellem Spindel-, Ma- skin- og Cylinderolie, ligeledes mellem Som- mer- og Vinter olie. Smørfarve, se Orlean. Smør no tering er. I København noteres Smør i Fustager per 50 kg Netto. Tara: vir-