Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

785 Smør- og Ostevægt—Socialisme 786 kelig. Træet frit. 1 Blikdaaser (tins, boxes) sælges Smørret per Ib iberegnet Daase, Brutto for Netto, fri Emballage. — Stockholm no- terer per 100 kg Netto. — Hamborg noterer i Mark per 50 kg, ren Tara uden Dekort (s. d.); dog noteres ogsaa med fast Tara. — England noterer i sh per cwt Netto. Smør- og Ostevægt, engelsk. Man reg- ner med 1 Close = 8 Pounds, lbs. 1 Firkin — 56 Pounds. 1 Tub — 84 Pounds. 1 dutch cask = 112 Pounds. 1 barrel = 224 Pounds. 1 Suffolk IVey = 356 Pounds. 1 Essex-Wey — 236 Pounds. Smørtræ. Til Fremstilling af de Fustager hvori Smørret forsendes, anvendes Bøgetræ (se Tøndestaver). Smørtønde, ældre dansk Maal = 224 Pund Netto. Smørvægt, engelsk, se Smør- og Oste- vægt, engelsk. Sn, kemisk Betegnelse for Tin, ^at.) Stannum. Sneglebælg, Lucerne, Mediccc^o sativa, meget benyttet, til Kløverfamilieii hørende Foderplante. Snellod, se Loddetin. Snes, Tællemaal = 20 Stykker. Snor, tykt, glat Sejlgarn, tvundet af 3 stærkt snoede Garn (sml. Tovværk). Snus fremstilles ved at behandle Tobaks- blade med som oftest ammoniakholdige Sau- cer og en derpaa følgende Gæring og Pulveri- sering. Snøregarn, tykt, stærkt Sejlgarn, som bruges til Sammenbinding af Fjedrene i Ma- drasser og polstrede Møbler. Socialisme, den samfundsøkonomiske Opfattelse, hvorefter Samfundet skal over- tage Produktionsmidlerne, Jord, Bygninger, Maskiner o. s. v. og saaledes lede Produk- tionen. S. vil altsaa ophæve det nuværende økonomiske System, der tillader enhver frit at producere, som han har Lyst, og regulere Produktionen efter Behovet, men fremfor alt give enhver sin Andel af det producerede i Forhold til det Arbejde, han udfører. Der- ved vil det nuværende Udbytningssystem kunne ophøre, og enhver faa det fulde Ud- bytte af sit Arbejde. Selv om der kan tænkes andre Organisationsformer end Stat og Kom- mune, bliver det dog disse, der i første Række maa overtage Produktionen, hvilket vanske- ligt kan ske, før den kan drives i Storbedrif- ter. Socialismen med Samfundets Overtagelse af Produktionsmidlerne er altsaa den abso- lute Modsætning til den klassiske Skoles økonomiske System, hvor den enkelte gen- nem den fulde Frikonkurrence selv skulde bestemme Produktionens Retning og Stør- relse efter dens Rentabilitet. Herimod ind- vendes fra Socialisterne, at naar Arbejderne frit kan konkurrere med hverandre, vil de — skilt fra Produktionsmidlerne — blive trykkede ned i økonomisk Afhængighed af Arbejdsgiverne. Lønnen under det kapitali- stiske System vil nemlig ikke stige over, hvad der er nødvendigt, for at en Arbejder kan leve og formere sig. Resten af Produktionen gaar til Kapitalisten i Form af Merudbytte. Skønt Arbejderen under det nuværende økonomiske System normalt ikke faar fuld Løn for sit Arbejde, kan det dog ikke tænkes, at denne Udbytning skulde vedvare, indtil Samfundet vil være i Stand til at overtage alle Produktionsmidler, da der især med Hensyn til Landfcluget vil være store Van- skeligheder. SUt og Kommune overtager ganske vist i stigende Grad saadanne Virk- somheder som Jærnbaner, Sporveje, Oas- og Elektricitetsværker, der kan drives i stor Stil for en By eller et Land og imod hvilke, der vanskeligt kan oprettes Konkurrence- foretagender; men disse offentlige Foretagen- der drives imidlertid efter lignende Prin- cipper som de privat-kapitalistiske og vil derfor ikke have nogen Indflydelse med Hensyn til at sænke Vareprisen eller hæve Lønniveauet, hvilket er nødvendigt, hvis Udbytningen skal standse. Den ortodokse Socialisme synes da ikke at give nogen Løsning paa Udbytningspro- blemet. Socialismens videnskabelige Grundlægger, Karl Marx, blev imidlertid efterhaanden klar over, at det var Jordmonopolet, der var det egentlige Grundlag for Udbytningen; men hvorledes dette Jordmonopol skulde ophæves, gav han ikke nogen klar Anvis- ning paa. Henry George, er her kommen til Hjælp, idet han foreslaar at inddrage Renten af Jordens Værdi, Jordrenten, i Samfundets