Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
853
Tinaske—Tjære
854
ningformede Blokke paa 1 kg., Banka- og
Billiton-T., som kommer over Holland fra
Ostindien, er de fineste Sorter Tin.
Tinaske, Tinoksyd, et graagult Pulver,
bruges til Emalje og Mælkeglas.
Tinglæsning er en Aarhundreder gam-
mel Formalitet til Sikring af Rettigheder
over faste Ejendomme etc. Dokumenterne
indleveres for faste Ejendomme ved den
Ret, hvorunder Ejendommen ligger, men
for Løsøre o. 1. ved Ejerens personlige Værne-
ting.
Hvad angaar de forskellige Rettigheder,
som kræver Tinglæsning, skal anføres:
a) Ved Overdragelse af fast Ejendom kræ-
ves Tinglæsning inden en v.is Frist saavel
overfor godtroende Erhververe som over-
for Overdragerens Kreditorer. Ved Over-
dragelse af Løsøre kræves derimod ikke Ting-
læsning. Ved Overdragelse af Skibe kræves
Registrering (s. d.).
b) Ved langvarig Brugsret over fast Ejen-
dom eller Dele heraf (lange Lejemål o. 1.)
er Tinglæsning nødvendig overtyr senere
godtroende Erhververe og Panthavere; men
ikke overfor Ejerens Kreditorer. Nitøen Frist
for Tinglæsningen er ikke sat. ^»^ 6 /
c) For Servituter og Realbyrder er Ting-
læsning i Almindelighed nødvendig baade
overfor Erhververe og Kreditorer. Fristen
som for Overdragelse af Ejeret.
d) Underpant i fast Ejendom tinglæses
ligesom Ejeret. I Løsøre er Underpants
Tinglæsning inden 2 Uger nødvendig over-
for baade Erhververe og Kreditorer. Naar
Pant i fast Ejendom omfatter Besætning o/e
Afgrøde o/e Maskininventar o. 1., skal det
tinglæses som for Løsøre.
e) Retspant. Konkurs skal tinglæses ifl.
Kl. § 2. — Udlæg i fast Ejendom skal tinglæ-
ses, men der er ingen Frist sat for at det
kan staa overfor senere Erhververe og ældre,
utinglæste Skøder. Ved Løsøre anses Ting-
læsning derimod unødvendig. — Arrest skal
altid tinglæses, ogsaa i Løsøre; for Tinglæs-
ningen er ingen Frist foreskrevet.
f) Lovbestemt Pant skal ifølge sin Natur i
Almindelighed ikke tinglæses, undtagen
(Bankhæftelse), Oppebørselsbetjentes Bestal-
ling og Skifte-Ekstrakt.
g) Retensionsret (s. d.) i fast Ejendom skal
tinglæses.
h) Aftaler. Købekontrakter eller Overens-
komster om Lejemaal før den egentlige Kon-
traktslutning kan tinglæses og skabe Sikker-
hed mod Overdragerens respektive Ejerens
frivillige Dispositioner fra Tinglæsningen.
i) Umyndiggørelse skal tinglæses ved den
umyndiggjortes personlige Værneting og, hvis
han ejer fast Ejendom, da tillige i dennes
Jurisdiktion.
j) Ægtepagter tinglæses som Umyndiggø-
relse, ligesom ogsaa Bosondring.
Tin plates (eng.), se Hvidblik.
Tins (eng.), Betegnelse for Blikdaaser til
hermetisk henkogte Varer (se Konserver).
Tinsurt Natron, Natriumstannat, Præ-
parersalt, bruges som Bejdse i Tøjtrykke-
rierne.
tirée (fr.), betrukne, Trassatus.
tireur (fr.), Udsteder (af en Tratte,
Veksel el. 1.), Trassent.
Titan, Ti, Metal, der findes udbredt i
forskellige Mineraler. Anvendes i Legeringer
med Jærn, idet Titanjærn giver et mere
blærefrit Støbegods. — Titansyre bruges til
Gulfarvning af P^tpir, Silke og Læder, samt
til Emaljør"''
Titer, Valgt it er, Silke.
titre' (fr.), Mønts Finhed, Indhold af
Møntmetallet.
Titrering, en særlig Form for kemisk,
kvantitativ Analyse. Man finder Procent-
mængden af et Stof i en afvejet eller af-
maalt Prøve ved Tilsætning af Normalvæsker
fortyndede Syrer, Baser o. a., hvis Indhold
(Titre) er nøjagtigt kendt. At Reaktionen
er til Ende, angives af den i Forvejen til-
satte Indikators Farveforandring. Af den
forbrugte Mængde Normalvæske kan man
beregne det søgte Procentindhold.
Tja, koreansk Længdemaal, Fod.
Tjenesteveksel, se Akkomodationsveksel.
Tjog (sv.), Snes.
Tjære kaldes de mørktfarvede, tykfly-
dende Produkter, som faas ved tør Destilla-
tion af organiske Stoffer, navnlig af Sten-
kul, Brunkul og Træ, Man skelner mellem
Stenkuls-, Brunkuls- og Trætjære. Stenkuls-
tjære faas som Biprodukt ved Fremstillin-
gen af Belysningsgas og Koks og anvendes
dels som den foreligger, dels som Raama-
teriale ved Fremstillingen af Benzol, Nafta-
lin, Fenol, Pyridin, Anilin, Tjærefarvestoffer