Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
853 Tinaske—Tjære 854 ningformede Blokke paa 1 kg., Banka- og Billiton-T., som kommer over Holland fra Ostindien, er de fineste Sorter Tin. Tinaske, Tinoksyd, et graagult Pulver, bruges til Emalje og Mælkeglas. Tinglæsning er en Aarhundreder gam- mel Formalitet til Sikring af Rettigheder over faste Ejendomme etc. Dokumenterne indleveres for faste Ejendomme ved den Ret, hvorunder Ejendommen ligger, men for Løsøre o. 1. ved Ejerens personlige Værne- ting. Hvad angaar de forskellige Rettigheder, som kræver Tinglæsning, skal anføres: a) Ved Overdragelse af fast Ejendom kræ- ves Tinglæsning inden en v.is Frist saavel overfor godtroende Erhververe som over- for Overdragerens Kreditorer. Ved Over- dragelse af Løsøre kræves derimod ikke Ting- læsning. Ved Overdragelse af Skibe kræves Registrering (s. d.). b) Ved langvarig Brugsret over fast Ejen- dom eller Dele heraf (lange Lejemål o. 1.) er Tinglæsning nødvendig overtyr senere godtroende Erhververe og Panthavere; men ikke overfor Ejerens Kreditorer. Nitøen Frist for Tinglæsningen er ikke sat. ^»^ 6 / c) For Servituter og Realbyrder er Ting- læsning i Almindelighed nødvendig baade overfor Erhververe og Kreditorer. Fristen som for Overdragelse af Ejeret. d) Underpant i fast Ejendom tinglæses ligesom Ejeret. I Løsøre er Underpants Tinglæsning inden 2 Uger nødvendig over- for baade Erhververe og Kreditorer. Naar Pant i fast Ejendom omfatter Besætning o/e Afgrøde o/e Maskininventar o. 1., skal det tinglæses som for Løsøre. e) Retspant. Konkurs skal tinglæses ifl. Kl. § 2. — Udlæg i fast Ejendom skal tinglæ- ses, men der er ingen Frist sat for at det kan staa overfor senere Erhververe og ældre, utinglæste Skøder. Ved Løsøre anses Ting- læsning derimod unødvendig. — Arrest skal altid tinglæses, ogsaa i Løsøre; for Tinglæs- ningen er ingen Frist foreskrevet. f) Lovbestemt Pant skal ifølge sin Natur i Almindelighed ikke tinglæses, undtagen (Bankhæftelse), Oppebørselsbetjentes Bestal- ling og Skifte-Ekstrakt. g) Retensionsret (s. d.) i fast Ejendom skal tinglæses. h) Aftaler. Købekontrakter eller Overens- komster om Lejemaal før den egentlige Kon- traktslutning kan tinglæses og skabe Sikker- hed mod Overdragerens respektive Ejerens frivillige Dispositioner fra Tinglæsningen. i) Umyndiggørelse skal tinglæses ved den umyndiggjortes personlige Værneting og, hvis han ejer fast Ejendom, da tillige i dennes Jurisdiktion. j) Ægtepagter tinglæses som Umyndiggø- relse, ligesom ogsaa Bosondring. Tin plates (eng.), se Hvidblik. Tins (eng.), Betegnelse for Blikdaaser til hermetisk henkogte Varer (se Konserver). Tinsurt Natron, Natriumstannat, Præ- parersalt, bruges som Bejdse i Tøjtrykke- rierne. tirée (fr.), betrukne, Trassatus. tireur (fr.), Udsteder (af en Tratte, Veksel el. 1.), Trassent. Titan, Ti, Metal, der findes udbredt i forskellige Mineraler. Anvendes i Legeringer med Jærn, idet Titanjærn giver et mere blærefrit Støbegods. — Titansyre bruges til Gulfarvning af P^tpir, Silke og Læder, samt til Emaljør"'' Titer, Valgt it er, Silke. titre' (fr.), Mønts Finhed, Indhold af Møntmetallet. Titrering, en særlig Form for kemisk, kvantitativ Analyse. Man finder Procent- mængden af et Stof i en afvejet eller af- maalt Prøve ved Tilsætning af Normalvæsker fortyndede Syrer, Baser o. a., hvis Indhold (Titre) er nøjagtigt kendt. At Reaktionen er til Ende, angives af den i Forvejen til- satte Indikators Farveforandring. Af den forbrugte Mængde Normalvæske kan man beregne det søgte Procentindhold. Tja, koreansk Længdemaal, Fod. Tjenesteveksel, se Akkomodationsveksel. Tjog (sv.), Snes. Tjære kaldes de mørktfarvede, tykfly- dende Produkter, som faas ved tør Destilla- tion af organiske Stoffer, navnlig af Sten- kul, Brunkul og Træ, Man skelner mellem Stenkuls-, Brunkuls- og Trætjære. Stenkuls- tjære faas som Biprodukt ved Fremstillin- gen af Belysningsgas og Koks og anvendes dels som den foreligger, dels som Raama- teriale ved Fremstillingen af Benzol, Nafta- lin, Fenol, Pyridin, Anilin, Tjærefarvestoffer