Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

855 Tjære farvestoffer— Tobak 856 m. m. Destillationsresten er den saakaldte Tjærebeg. Stenkulstjæren bruges til Stryg- ning af Træværk, til Imprægnering af Tov- værk, Tagpap o. s. v. — Af Brunkulstjære udvindes fast Paraffin og Paraffinolie. De- stillationsresterne af Raapetroleum (s. d.) kal- des Masut, tar. — Trætjære anvendes hoved- sagelig til Strygning af Træ, Pap o. s. v. samt til Fremstilling af Kreosot. Tjærefarvestoffer, en meget stor Grup- pe af Farvestoffer, til hvis Fremstilling der anvendes Destillationsprodukter af Stenkuls- tjæren, Metylalkohol, Acetone, Eddikesyre og en Del uorganiske Stoffer som Salpeter- og Svovlsyre, Klorbrinte, Brombrinte m. fl. Der gaar i Handelen ca. 600 forskellige T., der alle udmærker sig ved Farvernes Styrke og Renhed og som i Nutiden er fri for Ar- sen; de inddeles i flere Grupper, hvoraf de vigtigste er: 1) Nitrofarvestoffer, f. Eks. Pi- krinsyre og Naftolgult; for det meste gule Farver. 2) Azofarvestoffer, der kan farve Bomuldsstoffer direkte uden Bejdsning, f.Eks. Orange, Tropæolin, Azofuksin, Uldsort, Klor- amingrønt. 3) Thiazolfarvestoffer, f. Eks. Thioflavin. 4) Di- og Trifenylmethanfarve- stoffer, egentlige Anilinfarver, f. Eks. Sprit- blaat, Eosin. 5) Anthracenfarvestoffer, f. Eks. Purpurin. 6) Naftalinfarvestoffer, f. Eks. Ali- zarinsort m. fl. 7) Sulfinfarver, Thiofarve- stoffer, Svovlfarver. I Evropa findes ca. 30 Tjærefarvefabrikker, navnlig i Tyskland, hvor der fremstilles Farver til en samlet Værdi af ca. 200 Mill. Kr. aarlig. Tjørn, almindelig, Cratægus oxyacantha, en i Danmark vildtvoksende, tornet Busk. Veddet, der er rødbrunt, meget haardt og stærkt, bruges til Økseskafter, Drejerarbej- der, Stokke m. m. T. M., Forkortelse af télegrammes multiples (fr.), Gentagelsestelegrammer. Et Telegram kan sendes til flere Adressater (Adresser) paa samme Sted og mærkes derfor med T. M. — Ønskes samtlige Adressater meddelt alle eller enkelte af dem, skrives Bogstaverne C. T. A., Forkortelse af communiquer toutes adresses (fr.), meddel alle Adresser, foran den paagældende Adressats Navn. to (eng.), i Bogholderiet: an (s. d.). To, japansk Maal for Spiritus o. 1. ved j Beskatning, svarende til 0,18148 hl. Tobak, de tørrede og paa forskellig Vis I behandlede Blade af Tobaksplanten, Nico- tiana, der dyrkes i 18 Varieteter. Tobaks- planten stammer fra Amerika, men dyrkes nu i alle Verdensdele. De afplukkede Blade tørres først, hvorefter de henlægges i store Dynger for at gennemgaa en Gæring, Fer- mentering, hvorved forsvinder en stor Del af Nikotinen og Albuminerne, og Aromaen udvikles. Efterat Bladene er færdigbehand- lede, sorteres de og samles i Bundter, hvor- efter de forsendes indpressede i Baller, Kas- ser eller Fade. Raatobakken videreforarbej- des derpaa i Fabrikkerne til Cigarer (s. d.), Cigaretter (s. d.), Røgtobak, Skraa- og Snus- . tobak. Ved Fremstillingen af de to sidst- nævnte Sorter Tobak imprægneres Bladene med en Sauce og gennemgaar en Gæring førend de tørres. 1) Vestindisk T. Den fine- ste Tobak, Cabanos, avles paa Kuba og tje- ner hovedsageligt til Fremstillingen af Ha- vannacigarer. Af andre skal nævnes Domingo og Portorico-, sidstnævnte anvendes særligt til Røgtobakker. 2) Sydamerikanske Tobak- ker. Varznas-Tobak i Ruller fra Venezuela, Esmeralda-Tobak fra Ecuador samt colum- biske, brasilianske, St. Felix- og Paraguay-To- bakker er Genstand for stor Udførsel. 3) Nord- amerikanske T. Virginia og Maryland bruges til Røgtobakker, medens Kentucky, Karolina, Georgia, Missouri og Tennessee Tobak finder stor Anvendelse til Snus og Skraa. Fine Mær- ker er Florida og Seed-leaf fra Ohio, Con- necticut, Pennsylvanien til Dækblade. 4) Af Asiatiske T. kommer særlig Java og Sumatra Tobakker til Evropa og anvendes hoved- sageligt til Cigarer. Java T. bruges ogsaa til Røgtobak. De øvrige asiatiske Tobakker, Filippinsk, Manila, Kalkutta, persisk og ki- nesisk Tobak konsumeres for det meste i Landene selv. 5) Evropæiske T. Som den fineste regnes den tyrkiske, makedoniske, sy- riske og Smyrna samt bosnisk-herzegovinske T., smaa runde Blade, der mest bruges til Fremstilling af Cigaretter. Ogsaa i Ungarn, Tyskland (Pfalz), Holland (Amersfoort), og tildels ogsaa i Danmark dyrkes en Del T., som imidlertid hovedsageligt bruges til Røg- tobakker. Afrikanske T. 1 Ægypten og Algier dyrkes en Del, navnlig Cigarettobakker, og de tidligere tyske Besiddelser vil rimeligvis faa stor Betydning for Tobaksavlen. — I Sverige, Frankrig, Italien, Østrig og Tyr-