Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
907 vegetabilske Stoffer—Veksel 908 Vedtægterne bestemmer over Selskabets indre Forhold. Aktieloven giver Selskaberne i gennemgaaende Ret til selvstændig at be- stemme herover, men ofte dog kun paa Be- tingelse af, at Bestemmelserne fastlægges i Vedtægterne. Se iøvrigt Charles V. Nielsen: Haandbog i Aktieret. vegetabilske Stoffer kaldes de af Plan- ter udvundne Raastoffer i Modsætning til animalske, dyriske (se v. Krølhaar, Silke, Uld). Vegetaline, se Kokosolie. Vejer og Maaler, se Maaler og Vejer. Veksel er et Gældsbrev, for hvilket der gælder særlige Lovforskrifter, for største De- len af international Natur, se Vekselret & V ekselstrængheden. Der kræves i vor Ret ikke særlige Habili- tetsbetingelser for at kunne forpligte sig ved Veksler eller erhverve Ret ifølge Veksel, men vor Lovgivnings almindelige Regler gælder ogsaa her. Derimod kræves der visse Former af et Dokument, der skal kunne stifte den særlige Vekselpligt eller Vekselret. Der kræves ifl. Veksellovens § 1: 1) Et skriftligt Dokument, som i sin Tekst indeholder Ordet Veksel (eller en tilsvarende Betegnelse, som indeholder dette Ord, f. Eks. Solaveksel eller Vekselbrev). En Veksel kan udstedes paa et hvilket som helst Sprog, men der maa da benyttes det i vedkom- mende Sprog brugelige Ord for Veksel, f. Eks. paa engelsk: »bill of exchange« (respektive »first of exchange«), paa fransk »lettre de change« (respektive »premiere de change«). 2) Vekselsummen, d. v. s. den bestemte Pengesum, som kræves betalt. Beløbet kan angives saavel i dansk som i anden, gang- bar Møntsort. Loven kræver kun Beløbets Nævnelse een Gang, men det er Brug at an- give det baade med Tal og Bogstaver. Stem- mer Beløbsangivelserne ikke overens, gælder efter nordisk Ret kun det mindste af de 2 angivne Beløb. Bestemmelser om Rente- tillæg anses for uskrevne. 3) Navnet paa den, til hvem Betaling skal ske (Remittenten). Dog kan man godt trække en Veksel til egen Ordre og senere ved En- dossement overdrage den til Tredjemand. Derimod kan man ikke udstede en Veksel til Ihændehaveren. Ved Blanco-Endosse- ment kan dog opnaas samme Virkning; blot maa Vekseltagerens Navn være udfyldt, naar Vekselretten gøres gældende. 4) Navnet paa den, paa hvem Vekslen trækkes (Trassaten). Dette Navn maa være rigtigt angivet, da ellers Honorering kan afslaas, og tydeligt identificere, hvem Veks- len er trukket paa. Det er derfor alminde- ligt at anføre Trassatens (Stilling og) Bopæl og i hvert Fald Byen, hvor han bor, uanset om Vekslen er domicilieret til Betaling andet- steds. 5) Tid og Sted for Vekslens Udstedelse; dog er det ikke nødvendigt, for at godtroende Tredjemand skal vinde Ret efter Vekslen, at Vekslen virkelig er udstedt paa det Sted og til den Tid, den angiver. 6) Det Sted, hvor Betalingen skal ske. Den ved Trassatens Navn angivne By anses som Betalingssted, naar der ikke i Vekslen selv er angivet anden Plads som Betalingssted, hvilket sidste kaldes at domiciliere Vekslen. Er der — som sædvanligt i saa Fald — an- givet, ved hvem Vekslen skal betales paa den fremmede Plads, kaldes Vedkommende Domiciliat. Ved Domme er det fastslaaet, at Udtryk som »betalbar i Ringsted Bank« eller »betalbar Ringsted Bank«, ikke bevirker, at Banken anses som Domiciliat. Der bør der- for benyttes Udtryk som »betalbar ved Ring- sted Bank«; utvivlsomt vil Ordet »hos« dog være lige saa fyldestgørende. Det er almin- deligt, hvor Trassaten bor udenfor Bank- plads, at Vekslerne gøres betalbare paa en saadan. Det er Udstederen, som domicilierer Vekslen, idet han ikke behøver at finde sig i, at Trassaten angiver en vilkaarlig Plads som Betalingssted. Paa den anden Side kan Udstederen ikke, efter at Vekslen er akcep- teret, uden Trassatens Vidende og Vilje do- miciliere Vekslen, ikke engang til Betaling hos Trassenten selv. 7) Trassentens Underskrift. Medens Gældsbreve kan udstedes til Be- taling til forud ubestemte Datoer, f. Eks. 1 Aar efter en Arveladers Død eller paa Op- sigelse, kræves der af Veksler, at de skal angive Tiden, da Vekslen skal betales. Med Hensyn til Betalingstiden er der ingen Grænse sat for det Tidsrum, i hvilket en Veksel kan løbe (§ 3). Tidligere var der hos os fastsat Maksimalgrænser, saaledes for in- denlandske Veksler 3 Maaneder efter Dato