Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
907
vegetabilske Stoffer—Veksel
908
Vedtægterne bestemmer over Selskabets
indre Forhold. Aktieloven giver Selskaberne i
gennemgaaende Ret til selvstændig at be-
stemme herover, men ofte dog kun paa Be-
tingelse af, at Bestemmelserne fastlægges i
Vedtægterne. Se iøvrigt Charles V. Nielsen:
Haandbog i Aktieret.
vegetabilske Stoffer kaldes de af Plan-
ter udvundne Raastoffer i Modsætning til
animalske, dyriske (se v. Krølhaar, Silke,
Uld).
Vegetaline, se Kokosolie.
Vejer og Maaler, se Maaler og Vejer.
Veksel er et Gældsbrev, for hvilket der
gælder særlige Lovforskrifter, for største De-
len af international Natur, se Vekselret &
V ekselstrængheden.
Der kræves i vor Ret ikke særlige Habili-
tetsbetingelser for at kunne forpligte sig ved
Veksler eller erhverve Ret ifølge Veksel,
men vor Lovgivnings almindelige Regler
gælder ogsaa her. Derimod kræves der visse
Former af et Dokument, der skal kunne
stifte den særlige Vekselpligt eller Vekselret.
Der kræves ifl. Veksellovens § 1:
1) Et skriftligt Dokument, som i sin Tekst
indeholder Ordet Veksel (eller en tilsvarende
Betegnelse, som indeholder dette Ord, f. Eks.
Solaveksel eller Vekselbrev). En Veksel kan
udstedes paa et hvilket som helst Sprog,
men der maa da benyttes det i vedkom-
mende Sprog brugelige Ord for Veksel, f. Eks.
paa engelsk: »bill of exchange« (respektive
»first of exchange«), paa fransk »lettre de
change« (respektive »premiere de change«).
2) Vekselsummen, d. v. s. den bestemte
Pengesum, som kræves betalt. Beløbet kan
angives saavel i dansk som i anden, gang-
bar Møntsort. Loven kræver kun Beløbets
Nævnelse een Gang, men det er Brug at an-
give det baade med Tal og Bogstaver. Stem-
mer Beløbsangivelserne ikke overens, gælder
efter nordisk Ret kun det mindste af de 2
angivne Beløb. Bestemmelser om Rente-
tillæg anses for uskrevne.
3) Navnet paa den, til hvem Betaling skal
ske (Remittenten). Dog kan man godt trække
en Veksel til egen Ordre og senere ved En-
dossement overdrage den til Tredjemand.
Derimod kan man ikke udstede en Veksel
til Ihændehaveren. Ved Blanco-Endosse-
ment kan dog opnaas samme Virkning; blot
maa Vekseltagerens Navn være udfyldt, naar
Vekselretten gøres gældende.
4) Navnet paa den, paa hvem Vekslen
trækkes (Trassaten). Dette Navn maa være
rigtigt angivet, da ellers Honorering kan
afslaas, og tydeligt identificere, hvem Veks-
len er trukket paa. Det er derfor alminde-
ligt at anføre Trassatens (Stilling og) Bopæl
og i hvert Fald Byen, hvor han bor, uanset
om Vekslen er domicilieret til Betaling andet-
steds.
5) Tid og Sted for Vekslens Udstedelse;
dog er det ikke nødvendigt, for at godtroende
Tredjemand skal vinde Ret efter Vekslen,
at Vekslen virkelig er udstedt paa det Sted
og til den Tid, den angiver.
6) Det Sted, hvor Betalingen skal ske. Den
ved Trassatens Navn angivne By anses som
Betalingssted, naar der ikke i Vekslen selv
er angivet anden Plads som Betalingssted,
hvilket sidste kaldes at domiciliere Vekslen.
Er der — som sædvanligt i saa Fald — an-
givet, ved hvem Vekslen skal betales paa
den fremmede Plads, kaldes Vedkommende
Domiciliat. Ved Domme er det fastslaaet, at
Udtryk som »betalbar i Ringsted Bank« eller
»betalbar Ringsted Bank«, ikke bevirker, at
Banken anses som Domiciliat. Der bør der-
for benyttes Udtryk som »betalbar ved Ring-
sted Bank«; utvivlsomt vil Ordet »hos« dog
være lige saa fyldestgørende. Det er almin-
deligt, hvor Trassaten bor udenfor Bank-
plads, at Vekslerne gøres betalbare paa en
saadan. Det er Udstederen, som domicilierer
Vekslen, idet han ikke behøver at finde sig
i, at Trassaten angiver en vilkaarlig Plads
som Betalingssted. Paa den anden Side kan
Udstederen ikke, efter at Vekslen er akcep-
teret, uden Trassatens Vidende og Vilje do-
miciliere Vekslen, ikke engang til Betaling
hos Trassenten selv.
7) Trassentens Underskrift.
Medens Gældsbreve kan udstedes til Be-
taling til forud ubestemte Datoer, f. Eks.
1 Aar efter en Arveladers Død eller paa Op-
sigelse, kræves der af Veksler, at de skal
angive Tiden, da Vekslen skal betales.
Med Hensyn til Betalingstiden er der ingen
Grænse sat for det Tidsrum, i hvilket en
Veksel kan løbe (§ 3). Tidligere var der hos
os fastsat Maksimalgrænser, saaledes for in-
denlandske Veksler 3 Maaneder efter Dato