Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
910
909
Vekselakceptering—Vekselduplikater
Veksler trukne paa Ud-
efter
s. v.
Dato eller 3 Maa-
Nu kan man deri-
med hvilken som
kan ikke, saaledes
eller efter Sigt, for
landet 6 Maaneder
neder efter Sigt o.
mod udstede en Veksel
helst Løbetid. Men man
som ved almindelige Gældsbreve, stipulere,
at det Beløb, hvorpaa Vekslen lyder, skal
betales i to eller flere Rater.
Vekselakceptering, se Akcept.
Vekselans varet. Udstederen af en Veksel
indestaar overfor senere Indehavere ikke
alene for, at Trassaten betaler Vekslen, men
ogsaa for, at han behørig akeepterer, og at
Akceptens Værdi ikke svækkes ved Akcep-
tantens mellemkommende Insolvens (§§8 og
17).
Trassentens vekselretlige Ansvar er dog
betinget af, at Vekselomgangen (Præsenta-
tion og Protest) iagttages. Trassenten er
Hovedskyldner i Vekselforholdet, indtil Tras-
saten har akeepteret. I denne Forbindelse
skal omtales, at Overdragelse af Veksel fra
Udsteder til Remittent ikke indebærer no-
gen Transport af den til Grund liggende For-
dring.
Ved trukne Veksler kan hver ny Endossent
betragtes som ny Trassent. Ligeoverfor sine
Eftermænd har han samme Ansvar som Tras-
senten, saafremt han ikke har taget Forbe-
hold ved Tilføjelser som »uden oblige.
Vekselarter. Vekslen fremtræeter under
to Hovedformer. Den trasserede elfer trgkne
Veksel (Tratte, traite, draft) er en ^\^ings-
ordre fra Udstederen til den betruknfc «æ
at udbetale det i Vekslen angivne Beløb til
Udstederen selv eller til den i Vekslen an-
givne Tredjemand. Solavekslen eller den egne
Veksel er et Betalingsløfte fra Udstederen
om at ville betale det i Vekslen angivne Be-
løb. Medens Solavekslen i Almindelighed kun
bruges som Gældsbrev, d. v. s. for derpaa
ved Diskontering at rejse Penge eller for at
skabe et fastere Grundlag for løs Gæld, er
den trasserede Veksel den i Vare-Omsætnin-
gen almindeligt benyttede Vekselform.
Veksler paa udenlandske Pladser — navn-
lig betragtede som Genstand for Kursnote-
ring __ kaldes i det tyske Børssprog Deviser;
i samme Betydning bruges Valuta. En Veksel,
der sendes i Betaling, betegnes som en Ri-
messe.
Vekselbog kaldes den Bog, hvori Veks-
ler indføres, sædvanlig i kronologisk Orden
og Nummerfølge. Heri anføres bl. a. de under
Veksel No. 2 til 6, begge inklusive, anførte
Oplysninger samt til hvem Vekslen er over-
givet og Datoen herfor.
Vekselduplikater. En Veksel kan ud-
stedes i flere enslydende Eksemplarer uden
nogen indbyrdes Fortrinsret, saa at de kan
erstatte hverandre, hvis noget Eksemplar
gaar tabt. Men Egenskaben af Duplikat maa
fremgaa af selve Vekslen ved Anførelse af
Betegnelser som prima, sekunda, tertia
Veksel o. s. v., hvis ikke bliver den en selv-
stændig Veksel, ligesom naar Teksten ikke
er enslydende, uanset om da Vekslerne er
nummererede. Medens nordisk-tysk Veksel-
ret ikke — hvad det imidlertid er Handels-
kutyme her at indføje — fordrer Anmærk-
ning, den saakaldte kassatoriske Klausul, om
at et Duplikat kun skal betales, hvis ikke
et andet Eksemplar allerede er betalt, for-
dres dette i fransk Ret: Payez par cette se-
conde de change (la premiere ne l’étant). 1
England anvendes almindeligt den kassa-
toriske Klausul. — For Trassenten af over-
søiske Veksler, der skal betales efter Sigt,
er det af særlig Interesse at kunne sende
et Eksemplar til Akcept, hvorved han op-
naar at fremskynde Forfald, ligesom han
da lettere og sM^ere kan diskontere eller
overdrage et Duplikat. Ogsaa senere Inde-
havere af Veksler/ paa fjærne Pladser kan
have Jntøresseaf at taa Duplikater og
IV1 se af deres Formænd med ori-
ginal Navnepaategning (Rækken op til Tras-
senten), saa at Vekselejeren kan sende eet
Eksemplar til Akcept og videregive et andet,
der altid skal bære Angivelse af, hvor Ak-
cepteksemplaret findes. Dette skal Forvare-
ren udlevere til den, som først præsenterer
et Duplikat i behørig Orden, hvorefter de
fæstes sammen og bliver til een Veksel. Kan
Indehaveren af Endosso-Ekseinplaret ikke
faa Akcepteksemplaret udleveret, hvad en-
ten det er akeepteret eller ikke, kræver Lo-
ven, at Protest optages hos den angivne
Forvarer inden sædvanlig Protestfrist. Men
desuden skal Endosso-Eksemplaret (her alt-
saa uden Akcepteksemplaret) præsenteres
Trassaten, som, hvis han har akeepteret,
naturligvis vil nægte at betale Endosso-
Eksemplaret alene, og i saa Fald skal og-