Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

917 Verde antico- Vin 918 Verde antico (ital.), en Varietet af Mar- mor (s. d.). Verdenshandel er enstydig med inter- national Handel. Verdensudstilling, se Udstilling. Verdures, dobbeltvævede, repslignende Møbelstoffer med Farve- el. Billedmønstre. vergriffen (t.), ikke længere disponibel, udsolgt. Veritas, se Bureau Veritas og Klassifika- tion af Skibe. Vermouth, Vermut, en Kryddervin, som fremstilles i Frankrig og Italien, ved at lade hvid Vin henstaa med Malurt (s. d.) og andre Krydderurter. Verschlag (t.), Tremmekasse. Verst, se Werst. Versur (t.), Kasseudtog, særlig af Bank- regnskaber. rerte (lat.), vend om. Vf., el. Vgtf., Forkortelse af Vægtfylde (s. d.). via, over, gennem. Vicekonsul, se Konsul. vice propre (fr.), egen Fejl, Aarsag. Vichyvand og -salt, fra Vichy i Syd- frankrig, indeholder navnlig Kulsyre og Na- triumkarbonat (se Mineralvande). ; Vidalsort, et svovlholdigt Tjærefarve- stof i Form af et mørkt Pulver, øivet meget holdbare sorte Nuancer. ride (lat.), se. Vidier, tynde Skud af Piletræ (s. d.), der bruges med eller uden Bark til Kurve- fletning, Tøndebaand o. 1. Vidimieren (t.), lade en Underskrift bekræfte. Vigognegarn, se Uldgarn. Vikke er en ærteblomstret Bælgplante, der dyrkes som Foder- og Frøplante. De vigtigste Arter er Fodervikke, Vicia saliva, med røde el. violette Blomster, Sandvikke, uldhaaret V., V. villosa, samt Musevikke og andre fleraarige. Vikkel, se Cigarer. Viksskind er rødgarvede Fedekalve- skind, som paa Kødsiden er indgnedet med en særlig sort Smørelse, saa at de faar Halv- glans. Viktoriablaat, et Tjærefarvestof i Form af sortviolet el. broncefarvet Pulver, som bruges til Farvning af bejdset Bomuld, Silke og Uld. Viktoriariolet, et Tjærefarvestof, graa- grønt Pulver. Bruges til Uldfarvning. Viktualiehandel, Detailhandel med Fe- de- og Kødvarer, Ost, Smør, Æg o. s. v. Sml. Charkuterie. Vildt, er Kødet af forskellige vildtlevende Pattedyr og Fugle. Det kommer i Reglen i Handelen som hele Kroppe med Hud og Haar- el. Fjerklædning. Vildthuder, se Huder. Vin fremstilles ved Alkoholgæring af Drue- saft (se Vindruer). Denne indeholder Vand, Sukker, kvælstofholdige Stoffer, Vinsyre, Garve- og Farvestof, mineralske Stoffer m. m. Druerne mases eller presses, og Saften, Mo- sten, gæres i store Beholdere i Lokaler, hvor Temperaturen holdes ensartet. De fornødne Gærsvampe, Saccharomyces, findes paa Drue- skallerne, undertiden tilsættes, ved finere Kvaliteter, rendyrket Gær. I varmere Klima forløber Gæringen i 3—14 Dage som Over- gæring ved en Temp, af 15—30° C., i nord- ligere Egne som Undergæring i 4—6 Uger, ved 10—120 C. Naar Hovedgæringen er endt, har Vinen til Dels klaret sig og fyldes nu paa andre Fade, hvor den undergaar en lang- som Eftergæring, som varer 6—12 Maane- der, og udskiller pær og Vinsten (s. d.), efter- haanden som Alkoholmængden stiger. Der- efter lagres Vinen paa mindre Fade, der er renset med Svovldioksyd el. Alkohol, hvor- ved der udvikles forskellige Æterarter, Buket, og Kulsyre, og den bliver flaskemoden. Ofte er det nødvendigt at tilsætte Klaringsmidler, Husblas, Æggehvide, Kaolin o. a. Røde Vine faar Farven og Garvestof ved at Mosten gæres med Skallerne, hvis Farvestof opløses af Alkoholen. Ved Pasteurisering (s. d.) bli- ver Vinen mere holdbar og hurtigere moden. Gallisering bestaar i Tilsætning til Mosten af Glykose og Vand, Chaptalisering, Tilsæt- ning af Glykose og Kalciumkarbonat, for at formindske Syremængden; dette sker ogsaa ved Tilsætning af Gibs. Petiotisering giver et forøget Udbytte, idet Presseresterne ud- ludes med Sukkervand (Halvvine). Ofte fore- tages Sammenstikning, d. v. s. Blanding af forskellige Kvaliteter for at forbedre Smagen eller Farven (se ogsaa Forskæring). Likør- vine, f. Eks. Madeira, Portvin, Sherry og