Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
91 Bestyrelse i Aktieselskaber—Betalingsregress 92 som ved Tømning af Fade, Sække, Kasser etc. bliver hængende derved. Bestyrelse i Aktieselskaber. Vor Aktielov kræver, at ethvert Aktieselskab har en Bestyrelse og forudsætter, at denne bestaar af mere end et Medlem. Baade Mænd og Kvinder kan være Bestyrelsesmedlemmer og den gifte Kone, selv om hendes Mand er under Konkurs. Vedkommende maa ikke være funden skyldig i nogen i den offentlige Mening vanærende Handling og ikke være ude af Raadighed over sit Bo. Der kræves Fuldmyndighed. Bestyrelsens Medlemmer behøver ikke at være Aktionærer, men Fler- tallet skal have Bopæl her i Riget og der- hos enten have Indfødsret eller i mindst 5 Aar have været bosiddende her, ja i Sel- skaber, hvis Navn indeholder en dansk Sted- eller Nationalitetsbetegnelse, skal samtlige Bestyrelsesmedlemmer opfylde sidstnævnte Betingelser. (Se iøvrigt Charles V. Nielsen: Haandbog i Aktieret). Betalingsbalance kaldes Forholdet mel- lem 2 Landes gensidige Fordringer, baade af offentligretlig og privatretlig Natur. Be- talingsbalancens Natur af aktiv eller passiv vil normalt give sig Udslag i Valutakurserne, idet Dækningen af vedkommende Lands Gæld, som overskrider dets Tilgodehavende, vil skabe forøget Efterspørgsel efterKreditor- landets Valuta. Betalingsindstilling eller Betalings- standsning kaldes den frivillige Handling, som en Skyldner foretager, naar han ophører at betale noget til sine Kreditorer, og fra det Øjeblik, hvor han har foretaget nævnte Handling, vil det have et Retsbruds Følger, om han alligevel paa den ene eller den anden Maade skaffer upriviligerede Kreditorer Dæk- ning af egne Midler. Betalingsindstillingen har i Almindelighed den Virkning, at en Kreditor kan begære vedkommendes Bo taget under Konkursbehandling. Betalingsmaade. Betaling kan enten være betinget kontant eller ved Kredit en vis Tid. Naar Kredit ikke er aftalt, vil Sælgeren som Regel være berettiget til at kræve kontant Betaling, hvilket maa forstaas absolut: Penge mod Varer, og Sælgeren er ikke pligtig at modtage Bankanvisning. Dog kan visse Kutymer være saa almenkendte, at Varerne betragtes solgte med den i Bran- 1 chen sædvanlige Kredit, naar ikke anden Be- talingsmaade er aftalt, ligesom der i Al- mindelighed stiltiende vil være indrømmet Køberen den Kredit, han hidtil har nydt hos Sælgeren. Den almindeligste Kreditform ved Varesalg her i Landet fra Grossister eller Fabrikanter er 3 Maaneders Akcept eller 30 Dages aaben Kredit med eller uden Rabat. Er Varen solgt mod Akcept (alene), kan Sælgeren kræve denne samtidig med Varernes Overlevering. Er Varen solgt mod Efterkrav, har Køberen dog Ret til at faa Lejlighed til at se Varerne, forinden Efter- kravsbeløbet betales, men har han købt: mod Dokumenter, saa skal disse honoreres ved Forevisning, uanset om Varerne er kom- met frem, ja selv om Køberen ved, at Va- rerne undervejs er gaaet tilgrunde, forudsat selvfølgelig, at Dokumenterne er i Orden. I den internationale Handel er Køb paa Rembours, Acceptation-credit eller negociation- credit almindelig (se disse). Betalingsmiddel er ethvert Omsæt- ningsmiddel, hvorved der kan overføres Vær- dier fra den ene Person eller Institution til den anden. Betalingsmidler kan som Penge være udmøntede eller udstedte af Staten eller under dennes Kontrol; men de af pri- vate Personer eller Institutioner udstedte Betalingsmidler i Form af Checks, Veksler, Anvisninger o. s. v. spiller dog langt den største Rolle i det moderne Forretningsliv. Se i øvrigt under de respektive Ord. Betalingsregress. Den vekselretlige Re- gress i Tilfælde af manglende Betaling af en forfalden Veksel er som Hovedregel betinget af, at der optages Protest (s. d.) senest anden Søgnedag efter Forfald, uanset om Veksel- skyldneren maaske allerede er meldt Kon- kurs eller han er død, i hvilket Tilfælde Protesten optages overfor hans Bo (Ar- vinger). Ved domicilierede Veksler optages Protesten hos den angivne Domiciliatus. Er Vekslen domicilieret hos Trassenten selv, skal den protesteres hos ham, ligesom hvor Vekselejeren selv maatte være Domiciliatus. Har Trassenten ved Vekslens Udstedelse paa- tegnet Ord som uden Protest (ohne Spesen, without costs), skal den ikke protesteres. Det er almindelig Kutyme, at der gives de Regrespligtige Notifikation (s. d.) om den udeblevne Betaling. — Selve Regreskravets