Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
Bestyrelse i Aktieselskaber—Betalingsregress
92
som ved Tømning af Fade, Sække, Kasser
etc. bliver hængende derved.
Bestyrelse i Aktieselskaber. Vor
Aktielov kræver, at ethvert Aktieselskab
har en Bestyrelse og forudsætter, at denne
bestaar af mere end et Medlem. Baade Mænd
og Kvinder kan være Bestyrelsesmedlemmer
og den gifte Kone, selv om hendes Mand
er under Konkurs. Vedkommende maa ikke
være funden skyldig i nogen i den offentlige
Mening vanærende Handling og ikke være
ude af Raadighed over sit Bo. Der kræves
Fuldmyndighed. Bestyrelsens Medlemmer
behøver ikke at være Aktionærer, men Fler-
tallet skal have Bopæl her i Riget og der-
hos enten have Indfødsret eller i mindst 5
Aar have været bosiddende her, ja i Sel-
skaber, hvis Navn indeholder en dansk Sted-
eller Nationalitetsbetegnelse, skal samtlige
Bestyrelsesmedlemmer opfylde sidstnævnte
Betingelser. (Se iøvrigt Charles V. Nielsen:
Haandbog i Aktieret).
Betalingsbalance kaldes Forholdet mel-
lem 2 Landes gensidige Fordringer, baade
af offentligretlig og privatretlig Natur. Be-
talingsbalancens Natur af aktiv eller passiv
vil normalt give sig Udslag i Valutakurserne,
idet Dækningen af vedkommende Lands
Gæld, som overskrider dets Tilgodehavende,
vil skabe forøget Efterspørgsel efterKreditor-
landets Valuta.
Betalingsindstilling eller Betalings-
standsning kaldes den frivillige Handling,
som en Skyldner foretager, naar han ophører
at betale noget til sine Kreditorer, og fra
det Øjeblik, hvor han har foretaget nævnte
Handling, vil det have et Retsbruds Følger,
om han alligevel paa den ene eller den anden
Maade skaffer upriviligerede Kreditorer Dæk-
ning af egne Midler. Betalingsindstillingen
har i Almindelighed den Virkning, at en
Kreditor kan begære vedkommendes Bo taget
under Konkursbehandling.
Betalingsmaade. Betaling kan enten
være betinget kontant eller ved Kredit en
vis Tid. Naar Kredit ikke er aftalt, vil
Sælgeren som Regel være berettiget til at
kræve kontant Betaling, hvilket maa forstaas
absolut: Penge mod Varer, og Sælgeren er
ikke pligtig at modtage Bankanvisning. Dog
kan visse Kutymer være saa almenkendte,
at Varerne betragtes solgte med den i Bran- 1
chen sædvanlige Kredit, naar ikke anden Be-
talingsmaade er aftalt, ligesom der i Al-
mindelighed stiltiende vil være indrømmet
Køberen den Kredit, han hidtil har nydt
hos Sælgeren. Den almindeligste Kreditform
ved Varesalg her i Landet fra Grossister
eller Fabrikanter er 3 Maaneders Akcept
eller 30 Dages aaben Kredit med eller uden
Rabat. Er Varen solgt mod Akcept (alene),
kan Sælgeren kræve denne samtidig med
Varernes Overlevering. Er Varen solgt mod
Efterkrav, har Køberen dog Ret til at faa
Lejlighed til at se Varerne, forinden Efter-
kravsbeløbet betales, men har han købt:
mod Dokumenter, saa skal disse honoreres
ved Forevisning, uanset om Varerne er kom-
met frem, ja selv om Køberen ved, at Va-
rerne undervejs er gaaet tilgrunde, forudsat
selvfølgelig, at Dokumenterne er i Orden.
I den internationale Handel er Køb paa
Rembours, Acceptation-credit eller negociation-
credit almindelig (se disse).
Betalingsmiddel er ethvert Omsæt-
ningsmiddel, hvorved der kan overføres Vær-
dier fra den ene Person eller Institution til
den anden. Betalingsmidler kan som Penge
være udmøntede eller udstedte af Staten
eller under dennes Kontrol; men de af pri-
vate Personer eller Institutioner udstedte
Betalingsmidler i Form af Checks, Veksler,
Anvisninger o. s. v. spiller dog langt den
største Rolle i det moderne Forretningsliv.
Se i øvrigt under de respektive Ord.
Betalingsregress. Den vekselretlige Re-
gress i Tilfælde af manglende Betaling af en
forfalden Veksel er som Hovedregel betinget
af, at der optages Protest (s. d.) senest anden
Søgnedag efter Forfald, uanset om Veksel-
skyldneren maaske allerede er meldt Kon-
kurs eller han er død, i hvilket Tilfælde
Protesten optages overfor hans Bo (Ar-
vinger). Ved domicilierede Veksler optages
Protesten hos den angivne Domiciliatus. Er
Vekslen domicilieret hos Trassenten selv,
skal den protesteres hos ham, ligesom hvor
Vekselejeren selv maatte være Domiciliatus.
Har Trassenten ved Vekslens Udstedelse paa-
tegnet Ord som uden Protest (ohne Spesen,
without costs), skal den ikke protesteres.
Det er almindelig Kutyme, at der gives de
Regrespligtige Notifikation (s. d.) om den
udeblevne Betaling. — Selve Regreskravets