Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

93 Betalingsstandsning-Betalingstid 94 Indhold gaar altid ud paa, at den Regres- pligtige skal erlægge Betaling. Specificeret gaar Kravet fra første Haand ud paa 1) Vekselbeløbet, 2) 6 % Rente fra Forfalds- dagen, 3) Protestomkostninger og andre Udlæg, 4) Provision x/s %. Heri sker der ved Indfrielse af Mellemmand i Regresrækken kun den Tilføjelse, at vedkommende af sine Formænd kan kræve 6 % Rente af det Be- løb, han ialt selv har maattet betale og fra Betalingsdagen, plus egne Udgifter og x/3 % Provision (indtil Maksimum 2 % er naaet). Provisionen maa dels anses for en Godt- gørelse for Ulejlighed, dels som Godtgørelse for Ulempen ved at skulle skaffe upaa- regnet Dækning. — Ved Veksler i uden- landsk Mønt er de Regrespligtige frit stillede, om de vil erlægge i udenlandsk Mønt eller efter den i Vekselloven fastsatte Beregning for Overførelsen til indenlandsk. -tfIdet Vekselretten udtrykkelig opregner, h^ad Re- greskravet omfatter, vil ikke (yderligere) Erstatningskrav kunne rejses for Tab, som lides ved Vekslens Dishonorering (s. d.). Efter fransk Ret kan den indløsende Re- grespligtige kun kræve, hvad han selv har maattet betale, men intet derudover. Efter anglo-amerikansk Ret kan de indløsende til- lægge Kurstab, de selv har maattet lide, saa at disse Kurstab sammenlagt tilsidst vil falde Trassenten (s. d.) til Last. Ifølge Vekselrettens solidariske Ansvar for alle dem, der har skrevet deres Navn paa Vekslen, kan Ejeren (Besidderen) af en nød- lidende Veksel, naar han har passet Veksel- omgangen (s. d.), kræve hvem som helst af sine Formænd og flere af dem eller alle under ét. Samme Ret har den Endossent, som frivilligt eller efter Dom har indfriet Vekslen. Den Regrespligtige kan, naar han opfylder Kravet, forlange sig Vekslen med Protest(-Dokumentet) samt en kvitteret Reg- ning over Omkostninger etc. (Returregning) udleveret. Vekselfordringen kan, hvis Ak- ceptanten eller nogen af de Regrespligtige gaar Fallit, anmeldes i Boerne, saaledes at Vekselejeren stadig har Anmeldelsesret for det fulde Beløb, indtil han har faaet fuld Dækning. Angaaende Forholdet, naar den paa den strænge Vekselret hvilende særlige Betalings- regres kan forældes eller prækluderes ved Forsømmelse af Vekselomgangen (s. d.) og derved omdannes til et almindeligt Gælds- krav, se »Vekselkravets Omdannelse«. Betalingsstandsning, se Betalingsind- stilling. Betalingssted. Som Hovedregel vil, naar intet andet er aftalt eller Sædvane, Kredi- tor i et Gældsforhold kunne kræve Skylden, Afdrag og Renter erlagt paa det Sted, hvor han har sin Forretning, sit Kontor eller sin Bopæl. I Køb og Salg vil, naar intet andet er aftalt eller Sædvane, dog Leveringsstedet som oftest ogsaa være Betalingsstedet. løv- rigt udtaler Købeloven af 6/4 1906 i § 70: Naar kontant Betaling er aftalt, er Køberen pligtig at betale samtidig med, at Salgsgen- standen stilles til hans Raadighed. Vt&.JYeksler anses Trassatens i Vekslen opgivne Adf§sSfr-.^or Betalingssted; dog hvis Vekslen er dojnidüieret, er Domicilstedet Betalingssted. * j Betalingstid, f) I almindelige Gældsfor- ho.ld retrter B. sig^efter Aftale. Er intet mod- sat aftalt, anses Gælden at skulle betales ved Paakrav (paa Anfordring). Hvis ikke der er fastsat Klokkeslet, inden hvilket Be- talingen paa den bestemte Dag skal erlægges, skal denne blot være præsteret inden Da- gens Udløb. Falder Betalingsdagen paa en Søndag eller paa en lovbestemt Lukkedag, skal Gælden betales den følgende Dag. 2) i Køb og Salg: Naar intet andet er aftalt eller Sædvane mellem Parterne eller Kutyme i vedkommende Forretningsbranche, falder Betalingstiden sammen med Overdragelsen af de købte Varer eller af Dokumenterne paa disse. 3) ved Veksler: Naar der i en Vek- sel ikke er anført nogen Forfaldstid, skal Vekslen betales ved Forevisning. Hvis — som almindeligt — en Forfaldstid er anført i Vekslen, maa denne være saa nøje angivet, at den ikke kan misforstaas. Vekslen skal præsenteres paa Hverdage mellem KL 9—7. Forfalder den paa en Helligdag, regnes paa- følgende Hverdag som Forfaldsdag. Ved a dato-Veksler (s. d.) regnes ikke Udstedel- sesdagen med, og ved efter Sigt-Veksler (s. d.) regnes ikke Forevisningsdagen med. — Der er i Vekselloven ikke sat nogen Grænse for det Tidsrum, i hvilket en Veksel kan løbe. Tidligere var der hos os fastsat Maksimalgrænser, men nu kan man udstede