Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

99 Bindegarn—Bitter mandel-Olie 100 som eneste Metal til fri Udmøntning. Sølvet har nu sin væsentligste Betydning som Skille- mønt og er som saadan ikke lovlig Betalings- middel i ubegrænset Mængde. Dette er dog Tilfældet i den latiflske Møntunion (s. d.), men den fri Udmøntning blev allerede op- hævet i 1877 paa Grund af det ovenfor nævnte Forhold. Sølvets Betydning som Møntmetal er altsaa meget indskrænket. I U. S. A., hvor man ogsaa har haft en be- tydelig Udmøntning af Sølv ved Siden af Guldet, er det gaaet paa lignende Maade som i Frankrig. Bindegarn, se Hampegarn. Binding, Krydsning af Kæde og Islæt- traadene i Væv. Bindsaalelæder, lettere Sorter Under- læder (Saalelæder, s. L.), som benyttes til den indre Saal i sværere Fodtøj, men ogsaa til egentlige Saaler i lettere Fodtøj. De stær- keste faas af Vildthuder (s. d.), mindre gode af Huder af tamt Kvæg. Birk har hvidt, sejt, noget løst Ved. Nordlig vokset er det bedste. En stor Mængde anvendes som Brænde, navnlig i Bagerier, ellers til Vognstænger, Drejerarbejde og Møb- ler, som dog let angribes af Larver. De tynde Grene, Risene, bruges til Koste, og Birke- bark, Næver, til Æsker o. 1. samt til Garv- ning. Birkebarkolie, en æterisk Olie, som vindes ved Destillation af Bark af den sorte B., i Nordamerika. Den benyttes i Parfyme- riet og Likørfabrikationen. Birkes, Berches, graa el. sorteblaa, olie- holdige Frø af Valmuen, som anvendes til at strø paa Franskbrød. birmansk Mønt, i britisk Birma gælder samme Mønt som i britisk Ostindien (s. d.). Birminghamervarer, Kortevarer som forgyldte eller pletterede Lamper, Gaskroner, o. 1., der fabrikeres i Birmingham, Soho og Omegn. De er bekendte for deres Prisbillig- hed og smukke Udførelse. Bisaniskind, faas af Bisam- el. Moskus- rotten fra Kanada og Sibirien. De er ca. 30 cm lange, lysebrune, rødgraa til næsten sorte. Haarspidserne paa de lyse Skind »blendes« ofte, d. v. s. farves. Uldhaarene er tætte, Dækhaarene ca. 4 cm lange. Be- nyttes til Pelse, Muffer, Kraver og Huer. Bisettes, simple, smalle Traadkniplinger, Husflidsarbejde fra Seine-et-Oise i Frankrig. Biskopessens, spirituøst Udtræk af Pomeranser. Bruges navnlig til Blanding med Rødvin. Biskuit, Biscuit, betyder egentlig 2 Gange kogt, men benyttes som Betegnelse for 1) uglaseret Porcelæn (s. d.), 2) finere, smaat Bagværk af Hvedemel, fremstillet fabrik- mæssigt. Bismarckbrunt, Vesuvin, Fenylenbr., et brunt Tjærefarvestof, som med Syrer giver rødbrun Farve. Anvendes til Uld, Silke, Læder. Bisnier, en Vægt med et Lod, som kan forskydes paa en inddelt Vægtstang. Bismervægt, Thieles med Tragt, bruges til at bestemme Kvalitetsvægten (holl. V.) af 6/r Byg og Havre, navnlig nordtysk Havre. Bisquain, fransk Betegnelse for Faare- skind, som er garvede med Ulden paa. Bis s ekr amhandel eller Omløben med Varer er forbudt. Dog findes visse Undta- gelser, f. Eks. for hjemmetilvirkede Uldvarer, ligesom det er tilladt at falbyde Landbrugs- produkter, som vedkommende har opkøbt paa Landet. Bissekræmmer er en Person, som dri- ver Omløben med Varer = Bissekramhandel. Bister, en brun Vandfarve, som faas ved Udvaskning af Sod. Bisulfit, -sulfat, forældede Betegnelser for sure, svovlsyrlige og svovlsure Salte (se Natrium- og Kalciumsalte). Bitter, spirituøst Udtræk af forskellige Plantedele, som indeholder Bitterstoffer, f. Eks. Malurt, Kinabark, Aloe o. m. a. Bitterchokolade, ristet Kakaomasse (se Chokolade), uden Tilsætning af Sukker. Bittermandel-Olie er en Blanding af Blaasyre (Cyanbrinte) og Benzaldehyd, som fremkommer ved en Slags Gæring i bittre Mandler, Abrikos-, Fersken-, Kirsebærkær- ner o. fl. Den fremstilles af Abrikoskærner, hvoraf den fede Olie er udpresset, ved De- stillation med Vand. Den er meget giftig paa Grund af Indholdet af Cyanbrinte, men denne kan fjærnes ved en særlig Behand- ling. Kunstig B., Nitrobenzol, Mirbanolie, fremstilles af Benzol og er altid meget gif-