Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

101 Bittre Mandler—Bjørneskind 102' tig. B. anvendes i Parfymeriet, til Konditor- varer og Likører; Nitrobenzol til Fremstilling af Anilin (s. d.) og som Surrogat for B. (Man- delsæbe). Bittre Mandler, se Mandler. Bituminöse Stoffer er Jord- og Sten- arter, som er gennemtrængt med Kulbrinter og tjæreagtige Stoffer. De er brændbare og afgiver ved Destillation Mineralolier, Paraf- fin o. 1. Se Asfalt, Jordvoks, Petroleum. Bivoks, se Voks. Bjælker, tilhuggede el. tilskaarne rette Stammer, med en Tykkelse over 15 cm og Længde 5—10 m, mest af Fyr og Gran. Tværsnittet er nærmest kvadratisk. Naar Træets Runding er bibeholdt paa et længere Stykke, kaldes de vankantede i Modsætning til fuldkantede. I Skandinavien og Nord- rusland tilvirkes store Mængder; cle Største Dimensioner, pommerske B., faaa fra Nord- tyskland. K Bjærgblaat, Azurit, Bremurblaat, En- gelskblaat, bestaar af KobberkSvbonat/< øg Vand; den er giftig. Sælges dels i fugtT^'W*- stand, en pate, dels tørret. Bruges mest til Tapettrykning og Freskomaling. Den bedste Sort kommer fra England. Bjærgelav. Hvor saadanne er oprettede, har disse Eneret til al Bjærgning af Skibe og dertil hørende Ladning paa deres Stræk- ning, men er da ogsaa pligtige at besørge al Bjærgning, der kan foretages ved Bistand fra Land. Bjærgeløn. For den af udenforstaaende ydede Assistance ved Bjærgning (s. d.) har disse Krav paa Godtgørelse, dog ikke naar de deltager i Bjærgning trods et udtrykke- ligt og beføjet Forbud af den, der har Be- falingen ombord. Ogsaa de, der har reddet Menneskeliv, har Krav paa Bjærgeløn for de samtidig (af andre) reddede Formuevær- dier. — Bjærgeløn svares kun af, hvad der bliver bjærget, og hvis Parterne ikke kan enes om Bjærgelønnens Størrelse, bestem- mer Retten denne. Bjærgelønnen kan aldrig sættes højere end til det reddedes Værdi. Forsaavidt Bjærgerne ikke kan enes om For- delingen af Bjærgelønnen, kan Retten fast- sætte Fordelingen. Forsaavidt det er et Skib, der paa Søen bjærger et andet Skib (eller dets Ladning), fastsætter Søloven sær- lige Fordelingsregler. Bjærggrønt, Kobbergrønt, er egentlig pulveriseret Malakit (s. d.), men bliver i Aim. fremstillet kunstigt af Kobbersulfat og Soda el. Kalk, Brunsviger grønt. Den er me- get giftig. Bjærgkrystal, krystalliseret Kvarts, SiO2, forekommer oftest som klare, farveløse, sekssidede Prismer med en sekssidet Pyra- mide for Enderne. De kan blive ca. 1 m høje og tykke og findes ofte i store Mæng- der i Krystalhuler i forskellige Bjærgarter. Haardheden er 7 (Halvædelsten). De vig- tigste Findesteder er Alperne (M armar oscher- Diamanter), Rhinen, Brasilien, Nordamerika (Alaska DJ, Indien (Madras) og Madagas- kar. Variteter er den gule Citrin, den mørkt- farvede Kog-Topas (Cairngorri), den violette Ametyst, den sorte Morion (se ogsaa Kvarts). Bornholmske Diamanter er meget smukke Bjærgkrys&lléJk. — Foruden til Smykkestene anvendes Linser. Bjærgning er et særligt søretligt Begreb, |idSt Søloven bestemmer de Tilfælde, hvor et Skib ydede Hjælp har den særlige Karakter af Bjærgning. Efter den Udform- ning, som Sølovens § 224 har faaet ved Lov af 29. April 1913, bestemmes, at Enhver, som bjærger Skib, der er forulykket eller stedt i Nød, eller ombord værende Gods eller noget, som har hørt til saadant Skib eller Gods, saa og enhver, som medvirker ved Bjærgningen, har Ret til at faa Bjærge- løn af, hvad der bjærges. Der kræves saa- ledes, at en Nødstilstand virkelig foreligger, idet Skibet er udsat for at forulykke, hvis der ikke ydes det Hjælp udefra. Det er alt- saa den udefra (af fremmede) ydede Hjælp, der kaldes Bjærgning. Som Hovedregel er efter dansk Ret Foretagelsen af Bjærgning overladt til de privates frie Initiativ ved Udsigten til Bjærgeløn. Bjærgsalt, Stensalt, eng. rocksalt, se Salt. Bjørneskind faas af forskellige Bjørne- arter. De billigste er af den brune Landbjørn, som endnu findes mange Steder i Europas Bjærgegne og navnlig i Rusland og Nord- asien. Farven er i Reglen mat brun, men kan gaa over i lyse Nuancer til gult. Guld- og Sølvbjørn kommer navnlig fra Sibirien. Sølvbjørn er ogsaa Betegnelse for den nord- amerikanske Grisslibjørn. Fra Amerika ud- føres brune Sk. af Graabjørnen, og en Mængde 4*