Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

107 Blausel—Blokade 108 Gummi og Olie. Fedtsværte, dejagtig, be- staar af Olie, Voks, Harpiks og Kønrøg. Til selvblankende Sværter er der tilsat Ter- pentinolie o. 1., som kan fordampe, og i Skocreme til lyst Fodtøj er det sorte Farve- stof erstattet med andre Farvestoffer. Blausel, se Smalte. Blegekalk el. Bleg epul ver, se Klor- kalk. Blegevæsker, forskellige Opløsninger, som anvendes til Blegning, Fjærnelse af Pletter o. 1. — Blegvand er en klar Opløs- ning af Klorkalk (s. d.) i Vand; Eau de Ja- velle, en Opløsning af Klornatron (el. Klor- kali); disse Væsker, som faas ved Omsæt- ning mellem Klorkalk og Salte af Magnium, Zink og Aluminium, gaar i Handelen under mange forskellige Navne. Andre er Opløs- ninger af Peroksyder og Persalte, f. Eks. Brintoverilte (s. d.), Natriumperborat. Blegning kaldes de forskellige Behand- linger, hvorved et Stofs oprindelige Farve tilintetgøres eller omdannes, saa at det bli- ver hvidt eller gulligt, idet den gullige Tone saa dækkes ved Blaaning. Den kan udføres ved Paavirkning af Lys og Luft, Græsbleg af Hørlærred, Blegning af Voks, Ben; eller ved Anvendelse af Kemikalier (se Blege- vædsker). Klor bruges til Bomuldsvarer, Pa- pirmasse, Kunstsilke, Svovldioksyd (Svovl- syrlinganhydrid) og Brintoverilte til Uld, Silke, Straa o. 1., som vilde ødelægges af Klor. Ved Blegning med Svovldioksyd for- andres Farven kun, og kommer derfor se- nere frem igen. Blegsoda, Blanding af Soda og Klor- natron. Bleichert, Schiller, lyserøde Hvidvine, som fremstilles af grønne og blaa Druer (se Vin). Kommer bl. a. fra Ahregnene. Blik, er tyndt udvalsede Metalplader, i Reglen under 3 mm tykke, men Grænserne mellem Folie (se Bladmetaller), Blik og Plader er ikke bestemte. 1) J ær nblik. Sortblik er i Reglen af blødt Staal, med et Overtræk af Jærnilte, Rørblik under 2 mm, Tagblik indtil 3 mm, Laaseblik 0,8—3 mm. Store Mængder kommer som runde Plader til Brug i Blik- og Emaljevarefabrikerne. Staalblik er oftest blankt valset og stivere. De finere Sorter til Urfjedre, Penne o. 1. er af Digelstaal (s. d.). Hvidblik (eng. tinplates), alm. Blik, er for- tinnede Jærnplader. De bedste fremstilles i England, store Mængder i Tyskland og Nordamerika. Brillantblik er stærkt fortinnet, blankt Hvidblik. Ved Behandling med Syre kan det faa Perlemoderglans (moirée metal- lique). Kedelblik, se Plader. Bølgeblik er val- set eller presset, i Reglen galvaniseret, d. v. s. overtrukket med Zink. Matblik indeholder Bly i Fortinningen, ligesom man har forblyet Blik. 2) Kobberblik. Tagblik, 0,7—2 mm, Skibs- blik (til Forhudning), Rende- og Rørblik. Det tyndeste, under 6 mm,, er Rullekobber, Kobberfolie, som er blankt. 3) Zinkblik, 0,3 -—2,5 mm, kaldes i Reglen Zinkplader. An- vendes til Tagdækning, Render og Rør, Badekar, Beholdere o. a. Ogsaa i Form af Bølgeblik. 4) Messingblik, blankt, matgult el. sort. Bug- og Rullemessing, 0,2—3 mm; det tyndeste er Knitterguld. Særlige Sorter er Urmager- og Tombakblik. — 5) Britannia- blik, ca. 1 mm, til Fabrikation af Gasmaalere og forsk. Husholdningsgenstande. — 6) Plet- teret Blik, Kobber, Messing, Nysølv, som ad galvanisk Vej er overtrukket med Guld, Sølv, Nikkel eller Bly med Tin, enten paa den ene eller begge Sider. Blodbudding og Blodpølser fremstil- les af Blod, mest Svineblod, som blandes med Fedt, Byggryn, Krydderier og Rosiner. Blodfoder, Foderstoffer, som fremstilles af Blod og andet Slagteriaffald ved Sammen- maling med Avner, Hakkelse, Tørvemel o. 1. Blodmelasse er tilsat Melasse (se Roesukker). Blodludsalt, gult og rødt, se Kalium- cyanid. Blodmel, indtørret Blod, der bruges som Gødningsstof. Blodsten, Hæmatit, en traadet, staal- graa Varietet af Jærnglans fra Thyringen, Vogeserne og Nordspanien. Anvendes som Jærnmalm (s. d.), til Polering af Guld- og Sølvgenstande. Slebet bruges den som Smyk- kesten. I pulveriseret Tilstand er det et rødt Pulver, Polerrødt, Engelskrødt (s. d.). Blodtræ, se Blaatræ. Blokade, en søretlig Repressalie eller Tvangsforholdsregel overfor et andet Land, bestaaende i Landets (eller Landsdeles) Af- spærring fra Samkvem tilsøs med Omverde- nen. Anvendes uden Krigstilstand for at tvinge (svagere) Sømagter til at opfylde