Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
109 Blokadebrud—Blonder 110 indgaaede Forpligtelser. Saaledes er Tyrkiet og Grækenland ofte blevet blokeret af Stor- magterne og særlig bekendt er Frankrigs Blokering af Formosa i 1884, Stormagternes Blokering af Kreta i 1897 og Blokeringen af den albanske Kyst i 1912. Det er om- stridt, hvorvidt der ved en saadan Freds- blokade kan formenes udenforstaaende Mag- ter at sejle paa det blokerede Land, eller om Fredsblokaden kun gælder det blokerede Lands egen Koffardifart. — Derimod er al Fart paa det blokerede Land forment under krigersk Blokade. Denne kan kun omfatte det fjendtlige Lands Kyster — eller den af Fjenden besatte egne Kyst, men aldrig Ad- gangen til neutrale Havne og Kyster. Ude- lukket er Blokeringen af en Del af det aabne Hav saavel som af aabne Stræder. Blokaden maa for at kunne kræves respekter udenforstaaende Magter være virksom, d. v. s. opretholdes med en saadan som ogsaa faktisk kan hindre Sejladsen paa den blokerede KysTtj Regler ikke er overholdt under Vef gen turde være alment kendt). Blokaden IB agt er standse Blomm lige Varieteter maa forud være meddelt de fremmede Mag- ter og maa haandhæves ligeligt overfor disse. Den saakaldte Stenblokade, der bestaar i Spærring af Farvande, Indløb o. 1. ved Sænk- ning af Skibe eller Stenladninger har intet med det folkeretlige Begreb: Blokade at gøre og har derfor ved Forcering ikke Blo- kadebrudets Følger. Blokadebrud er et Forsøg af et neu- tralt Skib paa at naa den blokerede Havn eller Kyst eller slippe ud fra denne. Be- slaglæggelsen, der har til Forudsætning, at vedkommende kendte Blokaden eller burde kende den, maa kun finde Sted indenfor de blokerende Skibes Aktionsomraade. Det neu- trale Skib tør derfor ikke beslaglægges, naar det endnu ikke er kommet indenfor det be- kendtgjorte Aktionsomraade, selv om det sejler med Kurs imod og er bestemt for den blokerede Havn. Ligeledes er Beslag- læggelse forbudt, selv om Skibet kommer fra en blokeret Havn, naar det dog alle- rede er sluppet uantastet gennem Aktions- omraadet og ikke umiddelbart derfor for- følges af et af de udstationerede Krigsskibe. Ligeledes er Beslaglæggelse forbudt, naar Skibet — skønt det er kommet indenfor Aktionsomraadet — for Tiden er i Fart til en ikke-blokeret Havn, selv om det efter Anløben af denne er bestemt videre for en blokeret Havn. Opbringningen af Skibet, der er grebet i Blokadebrud efter de folkeretlige Regler, medfører altid dettes Konfiskation, men for Ladningens Vedkommende derimod ikke, hvis Befragteren ved Godsets Indlad- ning ikke vidste eller kunde vide, at Skibet tilsigtede et Blokadebrud. Angaaende Beret- tigelse fælder Priseret (s. d.) Afgørelse, og indtil denne er fældet, kan Mandskabet til- bageholdes. blokere, 1) afspærre Kyster eller Havne fra Samkvem med Omverdenen ad Søvejen ved en dertil egnet, tilstrækkelig Flaade (se Blokade); 2) hindre Tilgang af arbejdsvillige til et Foretagende, Fabrik el. 1. kker, se Glykose. er Stenfrugterne af forskel- Blommetræet, Prunus do- mestica-, de kan Jkære runde, som Mirabeller, • Reine Claudel fl. eller aflange, Svedske- “ LbtöÄi’ fl. og med mange forskellige arver. De kommer i Handelen friske, hen- kogte, i Glas og Blikdaaser, eller tørrede med og uden Sten. De aflange tørrede kaldes Svedsker. Tørringen (Bagningen) sker i Reg- len i Ovne; de fleste forsendes i Kasser eller Fade, de fineste i Kurve og Æsker. De bedste er de tyrkiske, fra Bosnien og Nedre Donau, som er svagt syrlige, de franske Katrinebl., pruneaux de Tours, og Perdri- gonbl., italienske og kaliforniske. Store Mængder produceres ogsaa i Sydtyskland. Blomster, kunstige, laves af Papir, forskellige Tøjer, Celluloid, o. 1. idet Bladene udhugges med Jærnstempler, presses og sam- les paa Stilke af Jærntraad, som omvikles med Papir, Tøj eller Gummislange. De finere haandmales. Fabrikationen sker navnlig i Paris, Wien o. fl. St. i Tyskland, men ogsaa i ret stor Maalestok i København. Blomsterløg og -knolde, som oprinde- lig væsentlig eksporteredes fra Holland (Haarlem), dyrkes nu ogsaa i store Mængder i Tyskland og Danmark. Ved Opbevaring i Kølehuse kan Spiringen forsinkes, saaledes at de kan bringes i Handelen til Fremdriv- ning paa enhver Aarstid. Blonder var oprindelig Kniplinger af Raasilke, som tilvirkedes ved Haandarbejde.