Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
Ill Bly, Pb—Blæk 112 Nu fremstilles de væsentlig paa Maskine af Silke, Uld, Bomuld og Hørgarn. Bly, Pb, forekommer sjældent gedigent, mest som Blyglans, PbS og enkelte andre Malme. Den største Produktion af Blymalme har Australien, Spanien og Tyskland. Bly- glansen ristes, d. v. s. ophedes under Til- gang af Luft, hvorved Blyet iltes og Svov- let for en Del brænder til Svovlsyrling. Ved videre Glødning med Koks og »Tilslag« faas urent Værkbly, som raffineres til blødt Bly eller Handelsbly, som kan indeholde ca. 99 %. Det udstøbes i Form af aflange Blokke eller Stænger, ofte med Indsnit og Mærker. Bly er blaaliggraat, Smpkt. 327 °, Vægtfylde 11,3; meget blødt og valseligt. Et friskt Snit er blankt, men i Luften overtrækkes det med en graasort Hinde. Det angribes let af mange Stoffer, og Forbindelserne er giftige. Med andre Metaller, undtagen Zink og Jærn, danner det Legeringer. Efter Jærn er Bly det billigste Metal. Det bruges som Plader til Kamre og Pander i Svovlsyrefabrikerne, til Tagdækning, i Akkumulatorer, som Rulle- bly (Blik), Rør og Traad, til Projektiler, Tætning af Rørledninger, til mange Lege- ringer, navnlig med Tin, og Blypræparater (Blyhvidt, Blysukker, Mønje, Kromgult) o. a. — Det meste Bly bliver udvundet i Eng- land, Spanien, Tyskland, Australien og Nord- amerika. Handelssorter er: Engelsk B., Blokke paa 60 kg, stemplede f. Eks. W. Blacket, Darlington, Walkers, Parker & Co., som an- ses for de bedste, medens ringere Sorter er flintworks, leadworks, Buckley o. fl. Spansk B., halvrunde, stemplede Blokke, gennem- gaaende af god Kvalitet, og med Mærker som Figuerroa, T. Goorman, W. Baron, Li- narés (meget haardt). Af tysk B. er Harzer, Freiberger (Sachsen) og Stolberger mest be- kendte, af østrigsk B. bøhmisk og Villacher (Kärnthen) i smaa Blokke. Fransk B. i Blokke paa 50 kg er af forskellig Godhed. Abstrichblei, vindes af Affald, er meget urent og haardere end aim. Bly. Haardtbly inde- holder 12—25 % Antimon og anvendes navn- lig til Fabrikation af Typer, Skriftstøbegods. Bly med 3 % Arsen bruges til Hagl (s. d.). Blyanter fremstilles af Grafit (s. d.). Denne pulveriseres, slemmes og males sam- men med fint Ler og Vand til en dejagtig Masse. Af denne dannes en tynd Stræng, ved at den presses igennem et fint Hul i Bunden af en Cylinder. Strængen deles i passende Længder, disse rettes og glødes uden Luftens Adgang. De saaledes frem- stillede Stifter lægges i Riller i et tyndt Brædt, ovenpaa dette limes et andet, og ved Snit paa langs udskæres de enkelte Blyanter, som tilrettes, afpudses og oftest lakeres, alt paa Maskiner. Haardheden afhænger af Mæng- den af tilsat Ler og Brændingen. Træet, Blyantstræ, er til finere Sorter Cedertræ (s. d.), til simplere Poppel, Ahorn eller Hvid- bøg. De største Fabriker findes i Bayern (Nürnberg, Budweis, Regensburg), Østrig (Wien), Frankrig og Nordamerika, men og- saa i København fabrikeres nu store Mæng- der. Gode Blyantsstifter maa ikke smulre i Vand eller smelte eller brænde i en Flamme, hvilket er Tegn paa, at der er anvendt an- dre Bindemidler end Ler. — Andre farvede Blyanter fremstilles af Rødkridt og forskel- lige Farver, som æltes sammen med Kridt, Ler og Bindemidler, Voks, Stearin, Gummi o. 1. Dejen formes til Stifter, som indfattes i Træ eller bruges uindfattede, Pastelfarver. I Blækstifter er Farven blaa eller violette Tjærefarver, som hæfter saa stærkt ved Papiret, at den vanskelig kan bortviskes. Blyhvidt, bestaar af Blyilte, Kulsyre og Vand. Paa Grund af sin store Dækkeevne er det en af de mest anvendte Malerfarver. Det er giftigt og sværtes af Svovlbrinte i Luften. Det forfalskes i Reglen med Tung- spat, Gibs, Ler eller Blysulfat. Fremstilles navnlig i England (Birmingham), i Tyskland (Deutz, Osterrode, Schweinfurt), Kärnthen, og kommer i Handelen som faste Stykker, Pulver og udrevet med Olie. Det reneste er Kremserhvidt, i smaa, tavleformede Styk- ker. Venetiansk og Genueser bestaar af lige Dele Blyhvidt og Tungspat; Hollandsk af 1 D. B. og 3 D. Permanenthvidt; Hamburger af 1 D. B. og 2 D. Tungspat. Perlehvidt er blaanet for at dække en gullig Tone. Pattin- sons hv. er en Forbindelse Blyilte og Bly- klorid. Blysukker, Blyacetat, et meget giftigt Blysalt, som anvendes til Bejdse i Farverier og Tøjtrykkerier, til Fremstilling af Blyhvidt og andre Blyforbindelser. Blæk. Alm. sort B. er Jærngallusblæk, fremstillet af Garvestofudtræk, Ferrosulfat,