Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill
Bly, Pb—Blæk
112
Nu fremstilles de væsentlig paa Maskine af
Silke, Uld, Bomuld og Hørgarn.
Bly, Pb, forekommer sjældent gedigent,
mest som Blyglans, PbS og enkelte andre
Malme. Den største Produktion af Blymalme
har Australien, Spanien og Tyskland. Bly-
glansen ristes, d. v. s. ophedes under Til-
gang af Luft, hvorved Blyet iltes og Svov-
let for en Del brænder til Svovlsyrling. Ved
videre Glødning med Koks og »Tilslag« faas
urent Værkbly, som raffineres til blødt Bly
eller Handelsbly, som kan indeholde ca. 99 %.
Det udstøbes i Form af aflange Blokke eller
Stænger, ofte med Indsnit og Mærker. Bly
er blaaliggraat, Smpkt. 327 °, Vægtfylde 11,3;
meget blødt og valseligt. Et friskt Snit er
blankt, men i Luften overtrækkes det med
en graasort Hinde. Det angribes let af mange
Stoffer, og Forbindelserne er giftige. Med
andre Metaller, undtagen Zink og Jærn,
danner det Legeringer. Efter Jærn er Bly
det billigste Metal. Det bruges som Plader
til Kamre og Pander i Svovlsyrefabrikerne,
til Tagdækning, i Akkumulatorer, som Rulle-
bly (Blik), Rør og Traad, til Projektiler,
Tætning af Rørledninger, til mange Lege-
ringer, navnlig med Tin, og Blypræparater
(Blyhvidt, Blysukker, Mønje, Kromgult) o. a.
— Det meste Bly bliver udvundet i Eng-
land, Spanien, Tyskland, Australien og Nord-
amerika. Handelssorter er: Engelsk B., Blokke
paa 60 kg, stemplede f. Eks. W. Blacket,
Darlington, Walkers, Parker & Co., som an-
ses for de bedste, medens ringere Sorter er
flintworks, leadworks, Buckley o. fl. Spansk
B., halvrunde, stemplede Blokke, gennem-
gaaende af god Kvalitet, og med Mærker
som Figuerroa, T. Goorman, W. Baron, Li-
narés (meget haardt). Af tysk B. er Harzer,
Freiberger (Sachsen) og Stolberger mest be-
kendte, af østrigsk B. bøhmisk og Villacher
(Kärnthen) i smaa Blokke. Fransk B. i
Blokke paa 50 kg er af forskellig Godhed.
Abstrichblei, vindes af Affald, er meget urent
og haardere end aim. Bly. Haardtbly inde-
holder 12—25 % Antimon og anvendes navn-
lig til Fabrikation af Typer, Skriftstøbegods.
Bly med 3 % Arsen bruges til Hagl (s. d.).
Blyanter fremstilles af Grafit (s. d.).
Denne pulveriseres, slemmes og males sam-
men med fint Ler og Vand til en dejagtig
Masse. Af denne dannes en tynd Stræng,
ved at den presses igennem et fint Hul i
Bunden af en Cylinder. Strængen deles i
passende Længder, disse rettes og glødes
uden Luftens Adgang. De saaledes frem-
stillede Stifter lægges i Riller i et tyndt Brædt,
ovenpaa dette limes et andet, og ved Snit
paa langs udskæres de enkelte Blyanter, som
tilrettes, afpudses og oftest lakeres, alt paa
Maskiner. Haardheden afhænger af Mæng-
den af tilsat Ler og Brændingen. Træet,
Blyantstræ, er til finere Sorter Cedertræ
(s. d.), til simplere Poppel, Ahorn eller Hvid-
bøg. De største Fabriker findes i Bayern
(Nürnberg, Budweis, Regensburg), Østrig
(Wien), Frankrig og Nordamerika, men og-
saa i København fabrikeres nu store Mæng-
der. Gode Blyantsstifter maa ikke smulre
i Vand eller smelte eller brænde i en Flamme,
hvilket er Tegn paa, at der er anvendt an-
dre Bindemidler end Ler. — Andre farvede
Blyanter fremstilles af Rødkridt og forskel-
lige Farver, som æltes sammen med Kridt,
Ler og Bindemidler, Voks, Stearin, Gummi
o. 1. Dejen formes til Stifter, som indfattes
i Træ eller bruges uindfattede, Pastelfarver.
I Blækstifter er Farven blaa eller violette
Tjærefarver, som hæfter saa stærkt ved
Papiret, at den vanskelig kan bortviskes.
Blyhvidt, bestaar af Blyilte, Kulsyre og
Vand. Paa Grund af sin store Dækkeevne
er det en af de mest anvendte Malerfarver.
Det er giftigt og sværtes af Svovlbrinte i
Luften. Det forfalskes i Reglen med Tung-
spat, Gibs, Ler eller Blysulfat. Fremstilles
navnlig i England (Birmingham), i Tyskland
(Deutz, Osterrode, Schweinfurt), Kärnthen,
og kommer i Handelen som faste Stykker,
Pulver og udrevet med Olie. Det reneste
er Kremserhvidt, i smaa, tavleformede Styk-
ker. Venetiansk og Genueser bestaar af lige
Dele Blyhvidt og Tungspat; Hollandsk af
1 D. B. og 3 D. Permanenthvidt; Hamburger
af 1 D. B. og 2 D. Tungspat. Perlehvidt er
blaanet for at dække en gullig Tone. Pattin-
sons hv. er en Forbindelse Blyilte og Bly-
klorid.
Blysukker, Blyacetat, et meget giftigt
Blysalt, som anvendes til Bejdse i Farverier
og Tøjtrykkerier, til Fremstilling af Blyhvidt
og andre Blyforbindelser.
Blæk. Alm. sort B. er Jærngallusblæk,
fremstillet af Garvestofudtræk, Ferrosulfat,