Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

115 Bogførings-Former—Bogtrykkersværte 116 Post hver Dag. Under fornødent Hensyn til Forretningens Omfang og Beskaffenhed skal der føres et saadant Bogholderi (Hovedbog), at der deraf klart fremgaar Forretningens Gang, Kreditorer og Debitorer med Angi- velse af Størrelsen af de paagældende Til- godehavender, Driftsomkostninger, Privat- forbrug etc. Derimod fordres selvfølgelig ikke, at man til enhver Tid skulde kunne se Status (s. d.) af Bøgerne, da dette jo vilde kræve Optælling af Varelager etc. (i hvert Fald hvor ikke særlig Lagerbog føres), men Bøgerne bør stadig være ført å jour, saa at — om paakrævet — Status til enhver Tid vil kunne optages. — Af Bogføringen skal endvidere fremgaa, hvilke Vekselfor- pligtelser, der er indgaaet, d. v. s. alle lø- bende eller udækkede Veksler, paa hvilke Forretningens Indehaver i hvilken som helst Egenskab har tegnet sin Underskrift. I Al- mindelighed føres i større Forretninger en særlig Vekselbog. Ligeledes skal Kautions- forpligtelser, Pantsætninger etc. bogføres. Bøgerne — tilligemed alle Forretningspa- pirer — skal opbevares i 5 Aar. Undladelse af at føre et ordensmæssigt Bog- holderi med Statusopgørelse har baade civil- retlige og strafferetlige Følger; blandt de første skal særlig nævnes, at vedkommende udelukkes fra at opnaa Tvangsakkord uden- for Konkurs. I Tilfælde af Fallit kan den bogføringspligtige, som har forvansket, bort- skaffet eller tilintetgjort sine Bøger eller som har ført dem paa uredelig Maade eller i svigagtig Henseende undladt at føre dem, straffes med Fængsel paa Vand og Brød eller med Forbedringshusarbejde indtil 2 Aar. For grove Uordener ved Bogføringen kan Fallenten idømmes Bøder eller simpelt Fæng- sel indtil 6 Maaneder. Loven kræver dog for de strænge Straffe, at der skal foreligge Forsæt eller grov Uagtsomhed, og til grov Uagtsomhed kan ikke henregnes en bestemt Unøjagtighed. Bogførings-Former. Ved Ulighed saa- vel i Art som i Størrelse af Forretningerne vil Kravene til Bogføringens Udførlighed og Form være forskellige. Bogføringen er blevet en Videnskab, som stadig finder nye Former, passende til de forskellige Former for Næringsdrift. Her skal nævnes det ita- lienske Bogholderi, som danner den oprinde- lige Bogføringsform med sin Grundbog: Jour- nalen, der kan deles i 2, nemlig for Kasse- Forretningerne og for de Handeler, der først senere afvikles. Endvidere det tyske dobbelte Bogholderi, der ligeledes benytter en Samle- bog-Journal før Indførelsen af Posterne i Hovedbogen, men desuden fire Dagbøger, og det franske Bogholderi, som benytter flere forskellige Special-Journaler foruden en Ge- neral-Journal, hvori alt, hvad der ikke om- fattes af Special-Jorunalerne, indføres di- rekte, ligesom ogsaa de sammenlagte Poster fra disse passerer General-Journalen for at ende i Hovedbogen. I Modsætning til disse dobbelte Bogføringsarter har man ved det enkelte Bogholderi kun at indføre hver Post ét Sted, men derved savnes hele Kontrollen for den rigtige Indførsel. I nyere Tid an- vendes i udstrakt Grad Kolonne-Bogføring, hvor Posterne med deres Beløb straks hen- føres under deres bestemte Rubrik, saa at denne Rubrik (Kolonne) kun indeholder de Beløb, som skal føres paa samme Konto i Hovedbogen. Bogførings-Pligt paahviler ifl. L. af 10. Maj 1912 enhver — Enkeltmand eller Selskab —, der driver Handel i det vide Begreb, som Købelovens § 4 omfatter (se Handlende); endvidere Mæglere, Sagførere, Brugs- og Andelsforeninger m. v. Undtagne fra Bogføringspligten er de saakaldte Fri- handlende (s. d.) og de, der driver Handel med gamle Bøger eller med Klude, Ben og gi. Jærn samt de, der driver »ringe Handel« (s. d.). Ligeledes er Haandværkere, der som Regel ikke beskæftiger flere end 2 Medhjæl- pere, fritagne for Bogføringspligt. Bogguld, se Bladmetaller. Boghead el. Torbanehill-Kul, bituminøs Skifer fra Skotland, som brænder med stærkt lysende og sodende Flamme og derfor tid- ligere har været brugt meget til Fremstilling af Belysningsgas. Boghvede, trekantede, mørkskallede Frø af en Plante, Fagopyrum, der hører til Skede- knæfamilien og dyrkes i hele Europa, Nord- amerika og Asien. Anvendes navnlig til Gryn, som er sølvgraa eller brunlige med sorte Pletter. Bogtrykkersværte, en Blanding af kogt Linolie med Kønrøg o. 1., ofte tilsat lidt blaat Farvestof og mineralsk Terpentinolie.