Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

117 Bois durci—Bomuld 118 Bois durci, fransk Kunsttræ (s. d.). Boks, et indbruds- og brandsikkert Rum (i et Pengeinstitut). Bankerne udlejer sær- skilte Afdelinger for Opbevaring af Værdier. Disse Afdelinger aabnes med 2 Nøgler, hvoraf Lejeren faar den ene og Udlejeren beholder den anden. Medens oprindeligt Boksen fand- tes i særlige Sikkerhedskældere, har man i nyere Tid ogsaa indført Udlejning af Smaa- rum i særligt solide Pengeskabe, der hen- staar i Bankernes Ekspeditionslokaler. Boligbank, Bank, hvis Formaal er mod lav Rente og offentlig Garanti at udlaane Kapital til Boliger for ubemidlede. I Norge oprettedes ved Lov Arbejderbruk- og Bolig- bank, der tillige har til Formaal at yde Laan til Oprettelse af Smaabrug til Land- arbejdere. Bolivar, venezuelansk Møntenhed å 100 Centesimos; bærer et Billede af Bolivar JMéd Overskriften »Bolivar Libertador« og paa Bagsiden Nationalvaabnet med Overskriften: »Estados unidos de Venezuela«. V Boliviano, tidligere boliviansk Mønt- enhed, svarende til 5 Francs Sølv i Metal- værdi og i Kurs fikseret til Pence. bolivianske Valuta-Usaucer. I La Paz (Hovedstaden i Bolivia) noteres Lon- don per Guldpeso i pence, Paris do. i francs og Hamborg do. i Mark alle 90 Dage Sigt. boliviansk Mønt- og Pengevæsen. Efter tidligere at have haft Sølvmøntfod med Boliviano (s. d.) som Møntenhed gik man i 1906 over til Guldmøntfod med Guld- peso å 100 Centavos = 1/5 £ som Møntenhed. Forholdet mellem gammel og ny Mønt fast- sattes til 1 Boliviano = 40 Centavos Guld. Da der imidlertid ikke prægedes egne Guld- mønter, blev Kursen paa Sølv-Boliviano fikseret til l^/s d. Ved Betaling af Told o. 1. tages Landets Banknoter lig med Guld. Af Sølvmønt præges 20 Centavos å 4 gram Vægt, 50 Centavos å 10 gr., begge af 10/12 Finhed. Bolsjer, laves af smeltet Sukker, med Tilsætning af noget Glykose for at Sukkeret ikke skal krystallisere. Endvidere tilsættes Malt, Gummi, Vinsyre, Citronsyre, Farver og Frugtætere og -essenser, o. a. Bolster el. Dy nev aar, kipret, oftest tre- skaftet Stof, som er fjertæt. Det fremstilles g er en gi. Afgift, som n det Havneanlæg, hvor ,havnen dog til Frihavns- i øvrigt Bekendtgørelse helt af Bomuld eller med Hørgarnskæde, men ogsaa af Hørgarn el. Jute. Bolte, cylindriske Metalstykker af Jærn, Messing el. Kobber, med sekskantet Hovede og Skruegænger (Gevin) • i den modsatte Ende, saaledes at der kan paaskrues en Møttrik. Bruges til at sammenspænde Plader og Maskindele. Bræddebolte til Sammenspæn- ding af Træ har rundt el. kantet Hovede, og er firkantede nærmest Hovedet for ikke at drejes rundt ved Tilspændingen. Bolus, en Lerart, som af Jærn er farvet i mange forskellige Nuancer. Rød og gul saakaldt armenisk B., kommer fra Bøhmen og Frankrig og benyttes til Olie- og Vand- farve samt til finere Lervarer. Terra di Siena er gulbrun, i brændt Tilstand mørke- brun^ Mahognibrunt. Hvid B. bruges til Pole- Bolværkspeufr erlægges til Ejerør^ Skibet fortøjer,- i Fd Js[r. November 1915 fra Ministeriet for offentlige Arbejder. Bommesi, se Barchent. Bomolie, Fabrikolie, ital. olio lavato, er den simpleste Olivenolie (s. d.). Bruges som Maskinolie og i Sæbefabrikationen. Bomuld, Frøhaarene af forskelligeArter Gossypium, af Katostfamilien, er det vig- tigste vegetabilske Spindestof. Planten dyr- kes som et buskformet Træ eller som et- eller fleraarig urteagtig Busk i varmt Klima. Bomuldshaaret er en 12—50 mm lang Celle, dannet af Cellulose. Ved Indtørring bliver det fladt og noget snoet. Farven er i Reglen hvid, men kan være graalig, gul el. rødlig. Frøkapslerne springer op ved Modningen, Bomulden med Frøene pilles ud, skilles i Maskiner fra Frøene, renses delvis og pak- kes under stærkt Tryk til Baller, som om- slaas med Jærnbaand. De forskellige Sorter kan indeholde 3—30 % Urenheder, Løv, Frø, Støv. Godheden afhænger af Længde, Finhed, Styrke, Glans og Krusning. Meget fine er den nordamerikanske Sea Island el- ler Long Georgia, og brasiliansk (Ceara, Per- nambuco). Af Produktionen kommer ca. 3/5 fra Nordamerika, over New-Orleans, Charles- ton, Savannah, Galveston og New-York.