Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

135 brugeligt Pant-Brædder 136 brugeligt Pant. Danske Lov 5—7—8 til 10 hjemler Panthaveren Ret til at træde til Pantets Brug. Denne Fyldest- gørelsesmaade var forlængst gaaet af Brug, men genoptoges midt i forrige Aarhun- drede; den giver ofte Anledning til højst uheldige Forhold og til Forfordeling særlig af Pantedebitor. Indsættelsen af Panthave- ren i Raadigheden over Pantet (Ejendom- men) sker ved en umiddelbar Fogedforret- ning, naar Pantekontrakten er misligholdt fra Debitors Side. Panthaverens Overtagelse ændrer dog intet i Lejernes umiddelbare Retsstilling. Brugsforening, en Sammenslutning af Forbrugere, hvis Formaal er Indkøb og For- deling af Varer til Foreningens Medlemmer for derved at formindske Mellemhandler- avancen. De allerfleste Brugsforeninger har indført Princippet: solidarisk Ansvar, dér gør ethvert Medlem interesseret i Forenin- gens Trivsel. løvrigt sælges der til Dagspris, og hvert Aar udbetales Overskuddet (Divi- dende) til Foreningens Medlemmer i For- hold til Værdien af købte Varer. Hvert Med- lem repræsenterer en Stemme ved Afgørelsen af Foreningens Anliggender uden Hensyn til Andel i Foreningens Ejendom. Af Vanskeligheder indenfor Brugsforenings- bevægelsen kan nævnes den ofte altfor ud- strakte Kreditgivning og deraf følgende Tab samt Mangel paa merkantilt uddannede Ud- delere og Ledere. Brugsforeningerne er i Danmark særlig udbredt paa Landet, hvor Læbælterne (s. d.) har fremmet Bevægelsen. De fleste Brugs- foreninger (i 1917 ialt 1574) er Medlemmer af »Fællesforeningen for Danmarks Brugs- foreninger«, der i 1917 havde en Salgsomsæt- ning paa 81.6 Mill. Kr. Brunkul er Aflejringer af harpiksholdige Naaletræarter fra en Jordperiode, yngre end Stenkulstiden. De er brune eller sorte, inde- holder 2—50 % Aske, indtil 50 % Vand og ofte Svovl. Brændværdien er 3—6000 V.-E., i Reglen er de stærkt smulrende og egner sig derfor ikke til længere Transport og Lag- , ring. Glanskul og Begkul er tættere, og staar nær ved Stenkul. Udstrakte Lejer findes i Tyskland, Østrig, Spanien, Frankrig og Ita- lien. Ogsaa i Danmark findes de, forskellige Steder i Jylland og paa Bornholm, endvi- dere paa Færøerne, Island og Grønland. I Tyskland og Østrig anvendes store Mængder bl. a. til Briketter (s. d.). Brunsten, Manganperoksyd, MnO2, et brunt el. sort Mineral, som findes i Mellem- evropa o. fl. St. Det kommer i Handelen knust el. som Pulver og anvendes ved Frem- stilling af Klor, Brom og Jod, til Glas og Glasurer, forskellige Mangansalte og -lege- ringer, i galvaniske Elementer o. a. Bruspulver, en Blanding af surt Na- triumkarbonat og pulveriseret Vinsyre, ofte med Tilsætning af Citron- og andre Essenser. Brutto er et i forskellige Forbindelser som Bruttovægt, Bruttofortjeneste etc. brugt Udtryk for et sammenfattet Hele uden Af- drag eller Afkortning af nogen Art. Brutto for Netto angaar Varens Vægt i Forhold til Prisberegningen. Ved B. f. N. forstaas, at i Varens Vægt medindbefattes Emballage. Dette er Sædvane for en Række Varer — særlig Kolonialvarer som Kaffe, Farin, Sago, Ris etc. —, naar disse under Omsætningen i en gros-Handelen forbliver i den samme Emballage. I Detailhandelen bør Varer ikke sælges B. f. N. uden at Kunderne udtrykkelig gøres opmærksom paa, at i den betalte Vægtmængde er Indpakningen med- regnet. — Hvor Salg efter Bruttovægt ikke udtrykkelig er vedtaget (eller Sædvane) maa Handelen antages at være sket efter Netto- vægt, KbL § 8, jfr. § 1. Bruttorente er et af den nationaløko- nomiske Teori opstillet Begreb, der foruden den egentlige Rente tillige indeholder Veder- lag for Risiko og Ulejlighed. Brutto-Tonnage (eng. gross tonnage, amer. total tonnage, fr. tonnage brut, tysk: Brutto-Raumgehalt) indbefatter Kubikmaa- let af alle Skibets Rum, se iøvrigt: Skibs- maaling. Bruttovægt omfatter foruden selve Va- ren ogsaa dens Emballage. Om Møntmetal- lers Bruttovægt se Schrot. Brv. Forkortelse af Brændværdi (s. d.). Brygmel, Majsmel el. -gryn til Bryggeri- brug. Brysselertæpper, stærke, fløjlsvævede Gulvtæpper med uopskaaret Flor. Bund- vævet er af Hampegarn, mens Floret (Pol- kæden) er af Kamgarn. Brædder udsaves af Træblokke, paral