Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

137 Brænde—bulgarske Valuta-Usancer 138’ leit med Træets Akse. Længden er mindst 3 m højst 7,5 m, Tykkelsen 6—45 mm, al-, mindeligst 4 cm, hvoraf igen skæres tyn- dere, s. k. gennemskaarne B. Ved fuldkan- tede er Siderne beskaarne, vankantede har Træets Runding. De kommer i Handelen raa eller høvlede, ofte pløjede, forsynet med Not (Indsnit) og Fjer (Fremspring) paa Kan- terne. Finér er de tyndeste (s. d.). Brænde, mest af Bøg, Naaletræ og Birk. Favnebrænde er Klov, det tykkeste og Fagot, 10—23 cm, Længde ca. 63 cm. Det deles i Reglen ved 2 el. 3 Snit. Sælges pr. Rum- meter, d. v. s. en Stabel, som er 1 m paa alle Ledder. Godt lufttørret Br. har en Brændværdi af 3000—4000 V.-E. Brændevin, fortyndet Alkohol (s. d.). Brændsel, de virksomme Bestanddele, Brændstoffet, er Kulstof og Brint, som bræn- der til Kulsyre og Vanddamp. Fast Br., som Antracit og Koks (Cinders) bestaar vag-., sentlig af Kulstof og Aske (MineraJ>töffer); Kul, Træ, Tørv indeholder desudeø* Ilt, øfte Svovl og Kvælstofforbindelser. Flydende Br., som Petroleum, Acetylen bestaaXaf Kul- brinter, Alkohol tillige Ilt. Brændværdien (s. d.) afhænger af den kemiske Sammensæt5* ning, Aske- og navnlig Vandmægnden, da Vandet bruger megen Varme til Fordamp- ning. Den nyttige (virkelige) Brv. er den Varmemængde, som kan afgives ved fuld- stændig Forbrænding. Nyttevirkningen af- hænger af Ildstedets Indretning og Pasning. Brændværdi, Brv., angives i Varme- enheder, V. E., eller Kalorier. 1 Kai. (cal.) er den Varmemængde, som kan opvarme 1 kg (1 g) Vand i0 C. (1 Kilogramkal. = 1000 cal.). Brød, laves af Mel, som æltes til Dej med Vand el. Mælk, Salt og undertiden Sukker. Ved Tilsætning af Gær eller Bage- pulver hæves Dejen. Bagningen omdanner Stivelsen til mere velsmagende og lettere fordøjelige Stoffer (Dekstriner), særlig i Skor- pen, som tillige beskytter Krummen mod Indtørring. Det meste Brød sælges friskbagt, men det kan gøres holdbart ved at bages i tyndere Stykker og tørres, f. Eks. Beskøjter, Tvebakker, Kiks, Knækbrød (se de forsk. Ar- tikler). B. S. G. D. G., se brevet. bucketshops (eng.), Forretninger af ob- skur Art, som i tillidvækkende Form ved Foregøgling af store Avancer ved ringe Ri- siko, animerer ukyndige Personer til Speku- lation i Værdipapirer. De, som gaar i Gar- net, taber næsten altid deres Indskud. Buckskin, klædelignende, ofte kipret, stribet el. tærnet uldent Stof, som efter Vævningen er valket og overskaaret, men ikke opkradset paa Retten. Anvendes til Benklæder. Bomuldsbuckskin bliver mest an- vendt til Arbejdstøj. Budding pulver, Stivelse, blandet med lidt Sukker, Farvestoffer og Frugtætere. Budget, Overslag over Indtægter og Ud- gifter i en kommende Regnskabsperiode. Buffline, meget tæt vævet Benklæde- stof fra Frankrig. Buket, bouquet, se Vin. Buksbom, meget fast og tæt, bleggult Ved af Buxus sempervivns, som i varmere .. Lande, vokser som Træ. Det bedste er det levantiske ,som udføres over Poti. Anven- des til Træskærer- og Drejerarbejde, Maale- stokke og Instrumenter. Uundværligt til Træsnit. . M ' £ ißultJon^Ji^rbetegnelse for et af the bal- tte'äniT'WTite sea conference antaget og af the chamber of Shipping of the United King- doms Documentary Comitee godkendt Certe- parti for Afskibninger fra Bulgarien. bulgarsk Maat og Vægt. Officielt og udadtil anvendes det metriske System, ind- ført ved Lov af 1888, men paa Steder med overvejende tyrkisk Befolkning anvendes det tyrkiske Maal Oka, ligesom man i Korn- handelen endnu ofte anvender det gamle Maal Kil = 12 Schinik = 240 1. Ved Eks- port sættes imidlertid Prisen efter Usan- cerne paa Produktbørsen i Braila, da næ- sten alt Korn udføres over B. bulgarsk Mønt- og Pengevæsen. Det bulgarske Møntvæsen hviler paa Franc-Sy- stemet. Pengeenheden er Lew å 100 Stotinki (centimes). Efter det latinske Møntforbunds Forskrifter præges Sølvmønter paa 5, 2, 1 og 1/2 Lew, og da saa godt som ingen Guld- mønt præges, har man i Virkeligheden Sølv- møntfod. Ganske vist skal Told og Skatter betales i Ould, men hertil anvender man fremmede Guldpenge eller egne Banksedler med Disagio, normalt P/2—2 %. bulgarske Valuta-Usancer. Da der i