Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13 9
bulkhead—Byg
140
Sofia ingen Fondsbørs findes, fastsætter Na-
tionalbanken Valuta-Kurserne i Overens-
stemmelse med Wiener-Børsen. Veksler,
trukne paa Bulgarien, bør indeholde den
Klausul, at de er betalbare efter a/v. Kurs
for Valuta paa London, Wien, Berlin etc.,
alt efter den Mønt, de lyder paa, da ellers
Betalingen kan erlægges i Landets egne
Penge eller i slidte Guldmønter.
bulkhead (eng.), Skillevæg eller Skot i
Skib til Adskillelse af forskellige Dele af
Ladningen.
Bulkladning er Gods, der indlades løst
(Styrtegods), saasom Kul, Salt, Korn, Majs
etc.
bulls (eng.), se Haussiers.
bunch (eng.), Garnmaal (se Garn).
Bündel (østr.), Garnmaal (se Garn).
bunden Næring kaldes saadan Nærings-
drift, hvortil der kræves Borgerskab (s. d.).
Grænsen mellem bunden og fri Næring (s. d.)
fastsættes ved særlige Vedtægter for hver
Købstad og hvert Amt; de udfærdiges af
Indenrigsministeriet efter indhentet Betænk-
ning fra Købstædernes Kommunalbestyrelse
og Amtsraadene og revideres hvert femte
Aar. Indgribende Ændringer i det efter-
haanden fastslaaede er dog sjældne.
blindle (eng.), Garnmaal, se Garn.
Bunkers (eng.), Kulrum i Skibe.
Buntmagervarer, færdigt, forarbejdet
Pelsværk (s. d.).
Buntpapir er farvet ved Paastrygning
eller Dypning paa den ene eller begge Sider.
Bunzlauergut, Stentøj (s. d.), navnlig
Krukker, Dunke o. 1. fra B. i Schlesien.
bureau veritas, det franske Skibs-
Klassificerings-Institut, hvis Ledelse er in-
ternational, idet der i Bestyrelsen sidder en
Hollænder (som Præsident), en Englænder,
en Tysker, en Svejtser og 3 Franskmænd. i
Grundlagt 1828 i Antwerpen, men har siden
1883 Sæde i Paris. ,Dets Tegn for Skibe af
Staal og Jærn er I 3/3, 1, 1 — 11 3/s, 1, 1
— Ill 3/3, 1, 1 og det anvender visse Formler,
der nyder international Anerkendelse. For
Skibe, der er bygget under Bureauets Til-
syn, haves Tegnet:
burthen, of the (eng.). Naar det angives,
at et Skib er »of the burthen of« et vist
Antal Tons, menes hermed dets Dødvægts-
drægtighed, Bæreevne (s. d.), altsaa det I
Antal Tons å 2240 Ibs, som Skibet kan
bære.
bushel (eng.), Rummaal; i England m. v.
= 36,37 1; i de forenede Stater = 35,238 1;
se iøvrigt britisk Maal og Vægt. Naar Prisen
paa Kornsorterne noteres i de forenede Sta-
ter paa bushel, regnes dennes Indhold efter
en bestemt Vægt, der andrager for Hvede
60 Ibs, for Rug og Majs 56 Ibs, for Havre
32 Ibs, for Byg 48 Ibs, alt efter vedkom-
mende Kornsorts Vægtfylde.
Butikshandel. Medens Grossererborger-
skab ikke giver Ret til Handel fra aaben
Butik, kræves hertil Detailhandlerborgerskab
el. 1. Butikshandelen er underkastet Lov-
givningens Bestemmelser, bl. a. med Hen-
syn til Lukketid.
butt eller pipe, engelsk Vinmaal = 126
gallons og Ølmaal = 108 gallons; se britisk
Maal og Vægt.
Buttlæder, det bedste engelske Saale-
læder.
buying rates. De Storbanker, som be-
fatter sig med den oversøiske Forretning,
udsender — i mange Tilfælde daglig — Cirku-
lærer, hvori de anfører de Indkøbskurser
(buying rates), de noterer for de Pladser,
paa hvilke de køber Vareveksler, f. Eks.
fra en London-Bank:
Bombay per Rupee a/v 1 sh. 4x/32 d. 30
D. S. 1 sh. 329/32 d., 60 D. S. 1 sh.
313/16 d., 90 D. S. 1 sh. 323/32 d., tel.
Udb. 1 sh. 43/32 d.
og i Almindelighed vil disse buying rates
udvise, at Banken fraregnet Renterne be-
regner sig ca. x/8 % Provision.
For oversøiske Pladser med engelsk Mønt
angiver b. r. en vis Diskonto per £ 100,
f. Eks. for Sigtveksler % %, for 30 D. S.
7a % O. s. fr.
Byagent, se Agentur.
Byg er den Kornsort, som kan trives
længst mod Nord, til 70 ° n. Br. Det dyrkes
mest som Vaarsæd, 2radet el. 6r., efter An-
tallet af Kærnerækker i Akset. Det første
har større og vægtigere Korn og leverer det
fineste Maltbyg (se Malt), som navnlig pro-
duceres i det østlige England, Skotland og
Saaleegnen i Tyskland. Desuden fl. a. St. i
Mellemevropa og under gunstige Vejrforhold
i Danmark, som derfor snart har Merind-
førsel, snart Overskudsudførsel. Foruden til