Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
13 9 bulkhead—Byg 140 Sofia ingen Fondsbørs findes, fastsætter Na- tionalbanken Valuta-Kurserne i Overens- stemmelse med Wiener-Børsen. Veksler, trukne paa Bulgarien, bør indeholde den Klausul, at de er betalbare efter a/v. Kurs for Valuta paa London, Wien, Berlin etc., alt efter den Mønt, de lyder paa, da ellers Betalingen kan erlægges i Landets egne Penge eller i slidte Guldmønter. bulkhead (eng.), Skillevæg eller Skot i Skib til Adskillelse af forskellige Dele af Ladningen. Bulkladning er Gods, der indlades løst (Styrtegods), saasom Kul, Salt, Korn, Majs etc. bulls (eng.), se Haussiers. bunch (eng.), Garnmaal (se Garn). Bündel (østr.), Garnmaal (se Garn). bunden Næring kaldes saadan Nærings- drift, hvortil der kræves Borgerskab (s. d.). Grænsen mellem bunden og fri Næring (s. d.) fastsættes ved særlige Vedtægter for hver Købstad og hvert Amt; de udfærdiges af Indenrigsministeriet efter indhentet Betænk- ning fra Købstædernes Kommunalbestyrelse og Amtsraadene og revideres hvert femte Aar. Indgribende Ændringer i det efter- haanden fastslaaede er dog sjældne. blindle (eng.), Garnmaal, se Garn. Bunkers (eng.), Kulrum i Skibe. Buntmagervarer, færdigt, forarbejdet Pelsværk (s. d.). Buntpapir er farvet ved Paastrygning eller Dypning paa den ene eller begge Sider. Bunzlauergut, Stentøj (s. d.), navnlig Krukker, Dunke o. 1. fra B. i Schlesien. bureau veritas, det franske Skibs- Klassificerings-Institut, hvis Ledelse er in- ternational, idet der i Bestyrelsen sidder en Hollænder (som Præsident), en Englænder, en Tysker, en Svejtser og 3 Franskmænd. i Grundlagt 1828 i Antwerpen, men har siden 1883 Sæde i Paris. ,Dets Tegn for Skibe af Staal og Jærn er I 3/3, 1, 1 — 11 3/s, 1, 1 — Ill 3/3, 1, 1 og det anvender visse Formler, der nyder international Anerkendelse. For Skibe, der er bygget under Bureauets Til- syn, haves Tegnet: burthen, of the (eng.). Naar det angives, at et Skib er »of the burthen of« et vist Antal Tons, menes hermed dets Dødvægts- drægtighed, Bæreevne (s. d.), altsaa det I Antal Tons å 2240 Ibs, som Skibet kan bære. bushel (eng.), Rummaal; i England m. v. = 36,37 1; i de forenede Stater = 35,238 1; se iøvrigt britisk Maal og Vægt. Naar Prisen paa Kornsorterne noteres i de forenede Sta- ter paa bushel, regnes dennes Indhold efter en bestemt Vægt, der andrager for Hvede 60 Ibs, for Rug og Majs 56 Ibs, for Havre 32 Ibs, for Byg 48 Ibs, alt efter vedkom- mende Kornsorts Vægtfylde. Butikshandel. Medens Grossererborger- skab ikke giver Ret til Handel fra aaben Butik, kræves hertil Detailhandlerborgerskab el. 1. Butikshandelen er underkastet Lov- givningens Bestemmelser, bl. a. med Hen- syn til Lukketid. butt eller pipe, engelsk Vinmaal = 126 gallons og Ølmaal = 108 gallons; se britisk Maal og Vægt. Buttlæder, det bedste engelske Saale- læder. buying rates. De Storbanker, som be- fatter sig med den oversøiske Forretning, udsender — i mange Tilfælde daglig — Cirku- lærer, hvori de anfører de Indkøbskurser (buying rates), de noterer for de Pladser, paa hvilke de køber Vareveksler, f. Eks. fra en London-Bank: Bombay per Rupee a/v 1 sh. 4x/32 d. 30 D. S. 1 sh. 329/32 d., 60 D. S. 1 sh. 313/16 d., 90 D. S. 1 sh. 323/32 d., tel. Udb. 1 sh. 43/32 d. og i Almindelighed vil disse buying rates udvise, at Banken fraregnet Renterne be- regner sig ca. x/8 % Provision. For oversøiske Pladser med engelsk Mønt angiver b. r. en vis Diskonto per £ 100, f. Eks. for Sigtveksler % %, for 30 D. S. 7a % O. s. fr. Byagent, se Agentur. Byg er den Kornsort, som kan trives længst mod Nord, til 70 ° n. Br. Det dyrkes mest som Vaarsæd, 2radet el. 6r., efter An- tallet af Kærnerækker i Akset. Det første har større og vægtigere Korn og leverer det fineste Maltbyg (se Malt), som navnlig pro- duceres i det østlige England, Skotland og Saaleegnen i Tyskland. Desuden fl. a. St. i Mellemevropa og under gunstige Vejrforhold i Danmark, som derfor snart har Merind- førsel, snart Overskudsudførsel. Foruden til