Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

157 Ceylons Valata-Usancer— Champagne 158 engelske Rupées, der har samme Værdi som de indiske, men deles i 100 Cents. Der er samme Forhold paa Ceylon som i Indien mellem Sovereigns og Rupées, nemlig 1 £ = 15 Rupées. Ved Ind- og Udførsel regnes ofte i Rupées. Ceylons Valuta-Usancer. I Hoved- havnen Colombo (»Østasiens Brevkasse«) no- teres Valuta paa London med Procent-Dis- konto per 1, 2, 3 eller 6 Maaneder efter Sigt. Desuden noteres Valuta paa Bombay i sh. & d. per Rupée, 30 eller 90 D. S. og paa Kanton i sh. & d. per meksikansk Dollar, 60 D. S. Kommission ved Rimesser an- drager 1 %, Delcredere for Veksler 22/2 %. CeylonsVægt. 1 candy i Colombo = 545 Ibs. Se iøvrigt britisk Ostindiens Maal og Vægt. cf., 1) cost & freight (eng.), frit ombord inklucive Fragt. Begrebet er fastslaaet i Lo- ven om Køb af 6. April 1906. Sælgeren skal besørge og bekoste den solgte Vares Forsen- delse til Bestemmelsesstedet, men Risjj^neu. for selve Transporten hviler paar ftøbexen. Sælgerens Forretningsplads, Transpor7’ ten begynder, er saaledes Leveringsstedet, uanset om Transport begynoifcs sbm Land- transport og fortsættes S()nis&^uarisport ( eller omvendt. Dette har sin særlige Be-- tydning derved, at om Varen lider af Mang- ler, sker Bedømmelsen efter Varens Tilstand paa det Sted og til det Tidspunkt, da Risi- koen gaar over paa Køberen, ligesom med Hensyn til Kvantiteten. Sælgeren er pligtig at indløse Konnossementet eller Fragtbrevet uanset om Varen endnu er fremkommen til Bestemmelsesstedet eller ej, naar ikke anden Aftale foreligger eller er Sædvane mellem Par- terne. Sælgeren behøver ikke at betale Frag- ten forud — og bør navnlig ved Søbefragt- ning ikke gøre det —, men Køberen har Ret til at fradrage det udlagte Fragtbeløb i Købesummen; men selv om han derved kommer til at betale dette Beløb tidligere end selve Varen skulde betales, kan han ikke beregne sig Renter eller anden Godt- gørelse for sit Udlæg. — 2) Forkortelse af conferatur (lat.), man sammenligne .... C. f. o., Forkortelse af Cork (or Channel) for order (eng.). Cork eller Kanalhavn for Ordre (s. d.). Betyder at Skibet skal anløbe der for Ordre om Lossehavn. Skal det her- efter losse i England-Skotland, faar Rede- ren kun den betingede Fragt, men skal det gaa til Fastlandet, skal Rederen have 10 % Tillæg. cg, Forkortelse af Centigram = 1J100 Gram. Chablis, en fyldig, hvid Bourgognevin med fin Buket. Anvendes meget til Frem- stilling af musserende Vine. Chagrin, farvet Læder med en ejen- dommelig, kornet Overflade. Ægte el. orien- talsk Ch. laves af Æsel- el. Hestehuder, hvori presses Fordybninger ved Hjælp af haarde Frø. Efter Afslibning bulner de sammen- pressede Partier ud ved Hudens videre Be- handling. Det meste fremstilles nu af Gede- og andre Skind, ved Presning mellem gra- verede Valser el. Plader. — Fiskehudch. er Hajskind, hvor Piggene er slebet af. Chagual-, Magueygummi, kommer fra Sydamerika, som hule, cylindriske Brud- stykker. Anvendes i Tøjtrykkeriet. Chakazzi, Kopal (s. d.), fra Sansibar. Chaldron, engelsk Kulvægt, i London = 24 ew?*»« 1219,26 kg, i Newcastle = 53 cwt -»269ä^Wg. Chaly,#U|dmusselin med Kæde af Silke og Katngar^sislæt. Anvendes til Damekjoler, THofklæ^ro. 1. ——’^nambertin, en af de fineste Bourgogne- vine, med krydret Buket. Chambery vine, kraftige Rødvine fra Ch. i Dep. Savoie i Frankrig. Chamois, gullige, semsgarvede Gemse-, Gede- el. Faareskind. Chamotte (ital. scarmotti, Skaar), brændt malet ildfast Ler (s. d.). Champagne fremstilles af forskellige unge Vine (se Vin), som efter Tilsætning af Sukker og Rengær underkastes en Efter- gæring i lukkede, stærke Flasker eller Be- holdere, saaledes at Kulsyren bliver i Vinen. Naar Gæringen er færdig og Vinen klar, fraskilles Bundfaldet, og der tilsættes en Likør af Sukker, Konjak og forskellige Es- senser, som frembringer den særlige Buket og Karakter, som afpasses efter Smagen i de forskellige Lande. Derefter lagres den paa Flasker 2—5 Aar. Efter Kulsyremæng- den skelner man mellem cremant og mous- seux, efter Sukkermængden, 8—18 %, mel- lem tør og sød. Alkoholmængden er 8—11 %. Farven kan være næsten farveløs, gullig el. rød. Til Fabrikationen benyttedes oprindelig Vin