Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

159 Champignon—Checkret 160 fra Landskabet Champagne i Frankrig, der omfatter Departementerne Ardenne, Aube, Marne og Haut-Marne, hvor de største Fa- brikker findes, navnlig i Omegnen af Rheims. Kældrene er ofte indrettet i vældige Udhug- ninger i Kalkstensunderlaget. Ca. 60 % af Produktionen udføres, pakket i aflange Vi- djekurve. Mærkerne er dels Firmanavne som Roederer, Veuve Cliquot o. a., dels Navnene paa Grundvinene, som St. Thierry, Verzenay, Verzy, Mailly o. fl. — Musserende Vine frem- stilles nu ogsaa i adskillige andre Lande, navnlig i Tyskland, Østrig, Ungarn, Rusland og Amerika; de billigere Sorter, f. Eks. Schaum- wein, Sekt, ved kunstig Imprægnering af hvide Vine og Æble- el. anden Frugtvin med Kulsyre (sml. Mineralvand). Champignon, en spiselig, hvid Svamp, med brunlig Hat, som vokser vildt, men ogsaa dyrkes, navnlig i Frankrig. Den kom- mer i Handelen henkogt eller tørret. Chance, i Handelssproget: Udsigt til Ge- vinst. Changeants, kiprede Stoffer med for- skelligfarvet Kæde og Islæt, hvorved Tøjet faar forskelligt Udseende, set fra forskellige Sider. Charcuterie (fr.), Handel med tilberedte Spisevarer, som Pølser, Leverpostej etc. charge er et gi. fransk Kornmaal = 160 L. (Hvede) eller 240 L. (Havre). chargeur (fr.), Befragter. Charpie, løst vævet Bomuldsflonel, stærkt opruet paa den ene Side, fra England. Charterparty (eng.), Certeparti (s. d.). chartre, befragte. Chartreuse, en Likør, som oprindelig blev fremstillet i Klostret La grande Char- treuse i Sydfrankrig. Check (eng.), Pengeanvisning. I det prak- tiske Liv forstaar man ved Check: en An- visning paa en Bank, Bankier, Sparekasse el. a. Pengeinstitut, selv om Checkvæsenet ikke er begrænset hertil. For at lette Dis- positionen over indestaaende Pengemidler er Checksystemet indført og har fundet en stor Udbredelse, navnlig i England, hvor endog Husmodre betaler (større) Indkøb med Checks, ligesom Forretningsmænd fører deres Checkhæfte med sig, hvor de færdes, hvilket iøvrigt hænger sammen med den ringe Anvendelse af Pengesedler i England. I forskellige Lande har man gjort Checks stempelpligtige. Hos os er Checks og Trans- porter paa disse stempelfri. Før Udbetalingen bliver Checken noteret i den betruknes (Bankens) Bøger og Beløbet afskrevet Kontoen, naar Checken samtidig hæves. Derimod er Noteringen ikke nogen Akceptpaategning og betyder kun, at Be- løbet i det givne Øjeblik er indestaaende paa Kontoen. Bankerne afregner — som herhjemme — indbyrdes de indløste eller indsatte Checks, eller de lader denne Mellemregning gaa igen- nem et clearinghouse (s. d.). En Check i moderne, kort Form lyder i sin Tekst f. Eks. saaledes: »Betal mod denne Check til eller Ordre Kroner og fraskriv denne Sum paa Bankbog No. .« Til Sikring mod Forfalskning af Beløbet perforeres ofte dette ad mekanisk Vej enten helt eller ved ophøjede Prikker. Særlig ved Checks, Banker imellem, anvendes efter tysk Mønster Blanketter med en Talrække trykt paa højre Side, hvoraf afklippes de Check- beløbet underliggende runde Tal, saaledes, at det laveste efterladte af Tallene angiver, at Checkbeløbet ikke overstiger dette. Hvad Udstederens Underskrift angaar, da er det almindeligt, at han afgiver sin Signatur til Opbevaring og Sammenligning for Banken, og til Sikring mod Uvedkommendes Benyt- telse noteres gærne Numrene paa de til ved- kommende Kunde udleverede Blanketter paa hans Konto. I Almindelighed hæfter dog Kunden ikke for Bankens Indløsning af falske eller forfalskede Checks. En særlig Sikring mod Misbrug opnaar man ved crossed checks (s. d.). I de angelsachsiske Lande kræver Ban- kerne Opgivelse af Referencer, naar en ny Kunde henvender sig for at faa aabnet Check-Konto og udleveret Anvisningshæfte, men ikke herhjemme. Checkbog, Hæfte med Check-(Anvis- nings-)Blanketter. Checkret. Rundt om i Landene er der ved Love fastsat Regler om Checks, i Dan- mark under 23. April 1897, i det væsentlige i Overensstemmelse med omtrent samtidige