Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

97 af den Gruppe, til hvilken Mennesket hører, kommer lejlighedsvis til Syne hos ham, skønt de ikke findes hos det normale menneske- lige Embryo; eller, dersom de findes hos det normale Menneske- foster, saa bliver de udviklede paa en unormal Maade, men denne Udviklingsmaade er normal hos de lavere Medlemmer af samme Gruppe. Disse Bemærkninger vil forstaas bedre af de følgende Eksempler. Hos de forskellige Pattedyr er der en Overgang hos Uterus fra at være et dobbelt Organ med to forskellige Aabninger og to Kana- ler, som hos Pungdyrene, til at blive et enkelt Organ, der ikke har andre Spor af Dobbelthed end en lille indvortes Fold, saaledes som hos Mennesket og de højere Aber. Hos Gnaverne har vi en fuld- stændig Række af Overgangstrin mellem disse to ekstreme Til- stande. Hos alle Pattedyr udvikles Uterus af to enkelte primitive Rør, hvis indre Dele danner Cornua (Hornene); og for at bruge Dr. Faroe’s Ord: „Ved de to Horns Sammenvoksning forneden er det, at Uteruslegemet dannes hos Menneskene, medens Cornua hos de Dyr, hos hvem der ingen Mellemdel eller Uteruslegeme findes, forbliver adskilt. Alt eftersom Udviklingen af Uterus skrider frem, bliver de to Cornua efterhaanden kortere, indtil de tilsidst forsvin- der eller ligesom optages i Uteruslegemet“. Uterushjørnerne sprin- ger endnu frem som Horn selv saa højt oppe i Systemet som hos de lavere Aber og de med dem beslægtede Halvaber. Anomale Tilfælde er ikke meget sjældne hos Kvinderne, hvor det udviklede Uterus er forsynet med Cornua eller til Dels er ad- skilt i to Organer; og saadanne Tilfælde gentager, ifølge Owen, „den Grad af koncentrerende Udvikling“, som naas af visse Gna- vere. Her har vi maaske et Eksempel paa en simpel Standsning af embryonal Udvikling med paafølgende Vækst og fuldkommen Ud- vikling i funktionel Henseende, thi begge Siderne af det til Dels dobbelte Uterus er i Stand til at gøre den det tilkommende Del af Arbejdet under Svangerskabet. I andre og sjældnere Tilfælde dan- nes der to forskellige Uterushuler, der hver har egen Munding og Kanal1). Der gennemgaas ikke noget saadant Trin under Fosterets 0 Se Dr. A. Farre’s vel bekendte Artikel i „Cyclop, of Anat. and Phys. , Vol. V, 1859, S. 642. Owen: „Anatomy of Vertebrates“, Vol. Ill, 1868, S. 687. Prof. Turner i „Edingburgh Medicial Journal“ , Febr. 1865.