FØRSTE KAPITEL
Bevis for, at Mennesket nedstammer fra en eller
anden lavere Form.
Beskaffenheden af Beviserne for Menneskeslægtens Oprindelse —
Homologe Bygningsdele hos Mennesket og de lavere1) Dyr — Forskellige
Lighedspunkter — Udvikling — Rudimentære Bygningsdele, Muskler,
Sanseorganer, Haar, Ben, Reproduktionsorganer o. s. v. — Hvad Betyd-
ning disse tre store Klasser af Kendsgerninger har for Menneskeslægtens
Oprindelse.
Den, som ønsker at komme til Klarhed om, hvor vidt Menne
sket er en modificeret Efterkommer af en Form, der tidligere
har eksisteret, vil rimeligvis først spørge om, hvor vidt Mennesket
varierer lidt eller meget i sit Legemes Bygning og i sine sjælelige
Evner; og, hvis dette viser sig at være Tilfældet, hvor vidt da Va-
rieringerne nedarves til Afkommet efter de Love, som gælder for
de lavere Dyr, f. Eks. Loven om Nedarving af Karakterer i samme
Alder eller til samme Køn. Fremdeles vil han vel spørge, om Va-
rieringerne er, for saa vidt vor Uvidenhed tillader os at have nogen
Mening derom, Resultatet af de samme almindelige Aarsager, og
om de lyder de samme almindelige Love som hos de andre Orga-
nismer, f. Eks. Loven om Korrelation, om de arvelige Virkninger
af Brug og Ikke-Brug o. s. v. Er, spørges der vel videre, Menne-
sket underkastet lignende Misdannelser, der resulterer af standset
Udvikling, af Fordobling af Dele o. s. v., og viser der sig hos ham,
under nogle af disse anomale Forhold, Tilbagevenden til tidligere
gamle Bygningstyper? Det vilde ogsaa være meget naturligt at
i) Ved lavere Dyr mener Darwin lavere i Forhold til Mennesket. Lavere
Dyr bliver saaledes her ensbetydende med højere Dyr efter almindelig
Sprogbrug.