IV
har jeg ladet blive staaende, som de oprindelig stod i mit Manuskript,
idet jeg nu og da i Anmærkningerne henviser til hans Arbejder, som
en Bekræftelse af de mere tvivlsomme eller interessante Spørgs-
maal.
I mange Aar er det forekommet mig i høj Grad sandsynligt, at
Parringsvalget har spillet en vigtig Rolle ved Differentieringen af
Menneskeracerne; men i min „Origin of Species“ (første Udgave
S. 199) nøjedes jeg med blot at antyde dette. Da jeg kom til at an-
vende Parringsvalget paa Mennesket, fandt jeg det uundgaaeligt at
behandle hele Spørgsmaalet udførligt1). Som en Følge deraf har den
anden Del af nærværende Værk, der handler om Parringsvalget,
faaet en temmelig betydelig Størrelse i Sammenligning med første
Del; men dette kunde ikke undgaas.
Det havde været min Hensigt til de foreliggende Bind at føje en
Afhandling om Udtrykket for dø forskellige Sindsbevægelser hos
Mennesket og de lavere Dyr. Min Opmærksomhed blev for mange
Aar siden henledt paa dette Spørgsmaal ved Hr. Charles Bell’s beun-
dringsværdige Værk. Denne berømte Anatom hævder, at Mennesket
er bleven begavet med visse Muskler, ene og alene for at han ved
Hjælp af dem kan udtrykke sine Sindsbevægelser. Da denne An-
tagelse aabenbart staar i Strid med den, at Mennesket nedstammer
fra en eller anden lavere Form, blev det mig nødvendigt at tage
Spørgsmaalet under Overvejelse. Jeg ønskede ligeledes at komme
til Vished om, hvorvidt Sindsbevægelserne udtrykkes paa den sam-
me Maade af de forskellige Menneskeracer. Men da det foreliggende
Arbejde allerede er bleven saa stort, har jeg anset det for bedre at
gemme min Afhandling, som nu til Dels er færdig, og udgive den
særskilt.
9 Prof. Häckel er den eneste Forfatter, som siden Udgivelsen af „Arternes
Oprindelse“ i sine forskellige Værker med stor Dygtighed har drøftet
Spørgsmaalet om Parringsvalg, og den eneste, der har indset dets fulde
Betydning.