Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
fuldkommen overens; og det kunde man heller ikke have ventet;
thi i saa Fald vilde deres sjælelige Evner have været de samme.
Vulpian1) bemærker: „De virkelige Forskelligheder mellem Men-
neskets og de højere Abers Hjernemasse er yderst smaa. I den
Henseende er det ikke værd at gør sig Illusioner. Mennesket staar
for Hjernens anatomiske Karakters Vedkommende meget nærmere
ved de menneskelignende Abekatte end disse ved ikke blot andre
Pattedyr, men selv ved visse Firhændede: Guenoner og Macacci.
Men det er overflødigt her at omtale flere Detaljer angaaende den
Parallelisme, der er mellem Menneskets og de højere Pattedyrs
Hjernebygning og øvrige Bygningsdele.
Det kunde imidlertid være Umagen værd nøjere at omtale nogle
faa Punkter, som ikke direkte eller aabenlyst vedkommer Bygnin-
gen ; men hvor denne Overensstemmelse eller Beslægtethed frem-
træder tydeligt.
Mennesket er i Stand til fra de lavere Dyr at modtage og til dem
at meddele visse Sygdomme, saasom Vandskræk, Kopper, Krop
o. s. v., og denne Kendsgerning viser, hvor stor Ligheden er mellem
deres Væv og Blod, baade i den fineste Bygning og i kemisk Sam-
mensætning, langt tydeligere, end det vilde vise sig ved Hjælp af
det bedste Mikroskop eller ved den bedste Analyse. Aber er udsat
for mange af de samme ikke-smitsomme Sygdomme, som plager
os; saaledes fandt Rengger,2) der længe og omhyggeligt iagttog
Cebus Azaræ i dens Fødeland, at den var udsat for Katarr med de
sædvanlige Symptomer, og som, naar den ofte kom igen, medførte
Svindsot. Disse Aber led ogsaa meget af Apopleksi, Betændelse
af Indvoldene og Stær. Ungerne døde ofte af Feber i den Tid, de
skiftede deres Mælketænder. Lægemidler gjorde den samme Virk-
ning paa dem, som de gør paa os. Mange Slags Aber har megen
Smag for The, Kaffe og spirituøse Drikke, og de ryger, som jeg
selv ofte har set, Tobak med Fornøjelse. Brehm forsikrer, at de ind-
fødte i det nordøstlige Afrika fanger de vilde Bavianer ved at sætte
Kar frem, der indeholder stærkt 01, i hvilket Dyrene saa drikker
sig fulde. Han har set nogle af disse Aber, som han holdt fangne,
i denne Tilstand, og han giver en morsom Beskrivelse af deres
’) „Lee. sur la Phys.“ , 1866. S. 890. Citeret af Daily i „L’Ordre des Pri-
mates et le Transformisme“ , 1868. S. 29.
2) „Naturgeschichte der Säugethiere von Paraguay“ , 1830. S. 50.