Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
4 underlige Grimacer og hele Opførsel. Dagen efter en saadan Rus var de daarlige og gnavne. De holdt begge Hænder mod deres bankende Tindinger og saa yderst ynkelige ud; bød man dem 01 eller Vin, vendte de sig bort med Væmmelse, men var glade ved Citronsaft.1) En amerikansk Abe, en Ateles, der engang var bleven fuld af Kognak, gad ikke se det mere og var saaledes klogere end mange Mennesker. Disse Smaaeksempler viser, hvor stor Lighed der maa være mellem Menneskets og Abernes Nerver og Smag, og hvorledes hele deres Nervesystem paavirkes paa samme Maade. Mennesket pines af Indvoldsorm, der ofte frembringer sørge- lige Virkninger, og plages af udvortes Snyltedyr, og de hører alle- sammen til de samme Slægter eller Familier, som de, der fortræ- diger andre Pattedyr. Mennesket er ligesom andre Pattedyr, Fugle, ja endogsaa Insekter undergiven den mysteriøse Lov, som foraar- sager, at visse normale Processer, saasom Svangerskab og ligeledes forskellige Sygdommes Udvikling og Varighed følger Maaneskiftet.2) Menneskets Saar læges ved den samme Helbredelsesproces, og de Stumper af Lemmer, der bliver siddende efter en Amputation, har undertiden, navnlig i tidlige Fostertilstande, Evne til Regeneration ligesom de laveste Dyr.3) Hele Forplantelsesprocessen er forbavsende ens hos alle Patte- dyr, lige fra de første indledende Skridt fra Hannens Side4) til Fødselen og Ungernes Opfostring. Abeungerne fødes i en næsten lige saa hjælpeløs Tilstand som de smaa Menneskebørn; og i visse Slægter er Ungerne fuldt saa forskellige i Udseende fra de voksne, som de smaa Børn er det fra deres Forældre.5) Nogle Forfattere „Brehm: „Thierleben“. Erster Band. S. 75, 86. Om Ateles se S. 105. Om andre Tilfælde se S. 25, 107. 2) For Insekternes Vedkommende se Dr. Laycock: „On a general law of vital periodicity“. British Association 1842. Dr. Macculloch, Silliman’s North-american journal of science, Vol. 17, S. 305, har set en Hund, der led af Trediedags-Feber. s) Eksempler herpaa kan findes i mit Værk: „Animals and plants under domestication“ . Vol. 2. S. 15. 4) „Mares e diversis generibus Quadrumanorum sine dubio dignoscunt feminas humanas a maribus. Primum, credo, odoratu, postea aspectu. Mr. Youatt, qui diu in hortis zoologicis (bestiariis) medicus animahum erat, vir in rebus observandis caudus et sagax, hoc mihi certissime probavit, et curatores ejusdem loci et alii e ministris conflrmaverunt.