Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
153
Nytte, blive bevarede og saaledes stadig forøgede. I mange Tilfælde
vilde den fortsatte Udvikling af en Legemsdel, f. Eks. af en Fugls
Næb eller af et Pattedyrs Tænder, ikke være fordelagtig for Arten
i Retning af at hjælpe den til dens Føde eller i nogen anden Hen-
seende; men hos Mennesket kan vi ikke se, at der er nogen be-
stemt Grænse for den fortsatte Udvikling af Hjernen og Aands-
evnerne, for saa vidt Nytten angaar. Derfor burde man ikke, naar
man skal bestemme Menneskets Stilling i det naturlige eller genea-
logiske System, lade den stærke Udvikling af hans Hjerne have
større Vægt end en Mængde andre, mindre vigtige eller aldeles uvæ-
sentlige Lighedspunkter.
Flertallet af de Naturforskere, som har givet sig af med at
undersøge Mennesket i dets Helhed, altsaa Aandsevnerne medreg-
nede, har fulgt Blumenbach og Cuvier og har sat Mennesket i en
særlig Orden, som de har givet Navn af Tohændede (Bimana), der
altsaa blev sideordnet med de Firhændede, Rovdyrene o. s. v. For
nylig er mange af vore bedste Naturforskere vendt tilbage til den
Anordning, der først blev foreslaaet af Linné, som var saa mærk-
værdig for sin Skarpsindighed, og har stillet Mennesket i samme
Orden som de Firhændede og tilsammen kaldt dem Primater. Man
vil indrømme Rigtigheden af denne Anordning, naar man først og
fremmest erindrer sig de Bemærkninger, vi nys har fremsat, om
den forholdsvis ringe Betydning, som Menneskehjernens store Ud-
viklethed har for Klassifikationen; og i Forbindelse med det, tager
i Betragtning, at den stærkt udprægede Forskel, der er paa Men-
neskets og de Firhændedes Hjerneskal (nylig fremhævet af Bischoff,
Aeby og andre) aabenbart er en Følge af deres forskelligt udviklede
Hjerner, For det andet maa man ikke glemme, at næsten alle de
andre og mere væsentlige Forskelligheder mellem Mennesker og
Firhændede aabenbart er af adaptiv Natur og hovedsagelig staar i
Forhold til Menneskets oprejste Stilling. Eksempler herpaa er:
Haandens, Fodens og Brystbenets Bygning, Rygradens Krumning
og Hovedets Stilling. Sælhundefamilien afgiver en udmærket Illu-
stration til, hvor ringe de adaptive Karakterers Betydning for Klas-
sifikationen er. Disse Dyr afviger fra alle andre Rovdyr i Legems-
form og Lemmebygning, langt mere end Mennesket afviger fra de
højere Aber, og dog regnes de i ethvert System, lige fra Cuviers