Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
162
ligning med de højere Aber, for visse Karakterers Vedkommende
har undergaaet et stort Beløb af Modifikation.
Det store Spring, der er i den organiske Kæde mellem Menne-
sket og hans nærmeste Slægtninge, over det kan der ikke slaas Bro
ved nogen uddød eller levende Art, og dette har man ofte anført
som en alvorlig Indvending mod den Antagelse, at Mennesket skulde
nedstamme fra en eller anden lavere Form; men denne Indvending
vil ikke have megen Vægt for dem, som, overbevist ved alminde-
lige Grunde, tror paa et alment Udviklingsprincip. Spring findes der
uophørligt i alle Dele af Rækken, nogle er store, bratte og bestemte,
andre er det i forskellige mindre Grader. Spring er der mellem
Orang-Utangen og dens nærmeste Slægtninge — mellem Tarsius og
de øvrige Halvaber — mellem Elefanten eller, endnu mere slaaende,
mellem Næbdyret eller Myrepindsvinet og de andre Pattedyr. Men
alle disse Spring bestemmes ganske simpelt af Antallet af de be-
slægtede Former, der er uddøde. Paa et vist fremtidigt Tidsrum,
som næppe vil være meget fjernt, naar man maaler det med Aar-
hundreder, vil de civiliserede Menneskeracer temmelig sikkert ud-
rydde og afløse de vilde Racer den ganske Verden igennem. Paa
samme Tid vil de menneskelignende Aber, som Professor Schaaff-
hausen har bemærket1), utvivlsomt være udryddede. Springet vil
da være bleven endnu større, da det vil indtræffe paa en Tid, da
Mennesket er endnu mere civiliseret (maa vi haabe) end den kav-
kasiske Race; og den nærmeste dyriske Slægtning vil da være en
Abe, der staar saa lavt som Bavianen, medens Springet nu er fra
Neger eller Avstralboer til Gorilla.
Hvad det angaar, at der mangler fossile Levninger, som kunde
forbinde Mennesket med hans abelignende Forfædre, saa er det en
Ting, der ikke vil blive lagt synderlig Vægt paa, af den, som vil
læse Hr. C. Lyell’s Afhandling2), i hvilken han viser, at i alle
Hvirveldyrklasser er Opdagelsen af fossile Levninger gaaet yderst
langsomt for sig og har været meget tilfældig. Endelig maa man
ikke glemme, at de Egne, hvor der er mest Rimelighed for, at der
findes Levninger af Organismer, der har forbundet Mennesket med
*) „Anthropological Review“ , April, 1867, S. 236.
2) „Elements of Geology“ , 1865, S. 583—585 „Antiquity of Man" , 1863,
S. 145.