Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

6 den unge Abe, og denne sidste er i sin Udvikling lige saa forskellig fra Hunden som Mennesket fra den. Saa forbavsende som denne sidste Paastand end maa synes, saa er den dog haandgribelig sand.“ Da nogle af mine Læsere maaske aldrig har set en Tegning af et Foster, har jeg her meddelt en af et Menneske og en af en Hund paa omtrent samme tidlige Udviklingstrin, begge omhyggeligt ko- pierede efter to Værker af uomtvistelig Nøjagtighed.1) Efter de foregaaende Udtalelser af saa store Avtoriteter vilde det være overflødigt, om jeg gav mig til at anføre en Mængde laante Smaating, der kunde tjene til at vise, at Menneskets Embryo nøje ligner andre Pattedyrs. Det kan imidlertid bemærkes, at det menneskelige Embryo i mange Bygningsforhold ogsaa ligner visse lave Former i fuldvoksen Tilstand. Hjertet f. Eks. er i Begyndel- sen blot et simpelt pulserende Kar; Ekskrementerne udtømmes gennem en Kloak, og Halebenet rager frem som en virkelig Hale „og staar betydeligt ud fra de rudimentære Ben.“ 2) Hos alle luft- aandende Hvirveldyrs Embryoer er der visse Kirtler, der kaldes for de Wolffiske Legemer (Corpora wolffiana), og de svarer til og virker paa samme Maade som Nyrerne hos de voksne Fisk.3) Selv paa et senere Embryostadium kan der iagttages nogle slaaende Lig- heder mellem Mennesket og de lavere Dyr. Bischoff siger, at Hjerne- foldene hos et Menneskefoster i Slutningen af den syvende Maa- ned er omtrent lige saa udviklede som hos en voksen Bavian.4) Den store Taa, der, som Professor Owen bemærker,5) „støtter, naar der staas eller gaas, er maaske den mest karakteristiske Ejendom- J) Menneske-Fostret (den øverste Figur) er fra Ecke’s: „Icones Phys.“, 1851—1859, Tab. XXX, flg. 2. Dette Embryo var ti Linier langt, Teg- ningen er saaledes meget forstørret. Hunde-Embryoet er taget af Bi- schoff : „Entwickelungsgeschichte des Hunde-Eies“, 1845. Tab. XI, flg. 42 B. Denne Tegning er forstørret fem Gange, Embryoet var 25 Dage gammelt. Indvoldene er udeladt, og de vedhængende Livmoder- dele er fjernede i begge Tegninger. Prof. Huxley henledte min Op- mærksomhed paa disse Afbildninger, og det var af hans Værk: „Man’s Place in Nature“ , at jeg fik den Ide at lade dem følge med. Häckel har givet lignende Tegninger i sin „Schöpfungsgeschichte“ . 2) Prof. Wyman i: Proc, of American Acad, of Sciences. Vol. IV. 1860. S. 17. 8) Owen: „Anatomy of Vertebrates“. Vol. I. S. 533. 4) „Die Grosshirnwindungen des Menschen“ . 1868. S. 95. B) „Anatomy of Vertebrates“ . Vol. II. S. 553.