Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
200
Vi har i det tredje Kapitel set, at Livsbetingelserne, f. Eks. rige-
lig Næring og almindelig Bekvemmelighed, paa en direkte Maade
paavirker Legemsbygningens Udvikling, idet Virkningerne nedarves.
Ved Klimaets og de forandrede Livsbetingelsers forenede Indvirk-
ning undergaar — det er almindelig antaget — Kolonisterne i de
forenede Stater en lille, men overordentlig hurtig Forandring i deres
Udseende. Fremdeles har man en betydelig Mængde Beviser paa, at
Sydstaternes Husslaver i tredje Generation er tydeligt forskellige fra
Markslaverne i Udseende.1)
Dersom vi imidlertid giver os til at betragte Menneskeracerne
i Forhold til deres Udbredelse paa Jordkloden, saa vil vi se, at deres
karakteristiske Forskelligheder ikke kan forklares ved forskellige
Livsbetingelsers direkte Indvirken, selv om de saa har været udsat
for dem i en uhyre lang Tidsperiode. Eskimoerne lever udelukkende
af dyrisk Næring, de er klædt i tykt Skind og er udsat for stærk
Kulde og et langvarigt Mørke, og dog afviger de ikke i nogen meget
betydelig Grad fra Beboerne af Sydkina, som ene og alene lever af
Planteføde, gaar nøgne og er udsat for stor Hede og stærkt Lys. De
nøgne Ildlændere lever af deres golde Kysters Havorganismer;
Brasiliens Botokuder vanker om i de hede Skove i det indre af
Landet og lever navnlig af Planteføde, og dog ligner disse Stammer
hinanden saa nøje, at der var Brasilianere, der antog Ildlændere om-
bord paa „Beagle“ for Botokuder. Endvidere er Botokuderne, lige-
som det tropiske Amerikas andre Indbyggere, aldeles forskellige
fra de Negre, der lever paa Atlanterhavets lige overfor liggende Ky-
ster, og som er udsat for næsten det samme Klima og har næsten de
samme Levevaner.
Lige saa lidt kan Forskellighederne mellem Menneskeracerne
forklares ved de arvelige Virkninger af forøget eller formindsket
Brug af visse Dele, det skulde da være i nogle enkelte, aldeles
ubetydelige Tilfælde. Mennesker, som Dag ud og Dag ind opholder
sig i deres Kanoer, kan faa noget kortere Ben, de, som lever i højt-
Familier, der har nedsat sig i Georgia, i Løbet af to Generationer har
faaet mørkt Haar og mørke Øjne. Hr. D. Forbes meddeler mig, at
Quichuanerne i Andesbjergene varierer meget i Farve efter Beliggen-
heden af de Dale, de bebor.
‘) Harlan: „Medical Researches“, S. 532. Quatrefages („Unite de l’Espéce
Humaine“ , 1861, S. 128) har samlet mange Beviser herpaa.