Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
230
høj Grad fra hinanden indbyrdes som ogsaa fra deres fælles Stam-
form Gallus bankiva; og disse Karakterer bliver troligt overleverede
til Afkommet af hver enkelt Race til en tilsvarende Tidsperiode.
For Eksempel: Kyllingerne af den brogede Hamburgerrace har,
medens de er bedækkede med Dun, nogle faa mørke Pletter paa
Hovedet og Kroppen, men er ikke, som saa mange andre Racer,
stribede paa langs; i deres første rigtige Fjerdragt er de „skønt
vatrede“ d. v. s., at hver enkelt Fjer er tegnet paa tværs af mange
mørke Striber; men i deres anden Fjerdragt er alle Fjerene bleven
brogede eller i Spidsen forsynede med en rund mørk Plet1). Derfor
er der i denne Race opstaaet Varieringer og er bleven nedarvet
Varieringer i tre forskellige Livsperioder. Duen afgiver et endnu
mærkeligere Eksempel, fordi den oprindelige Stamart ikke, efter-
som den bliver ældre, undergaar nogen Forandring i sin Fjerdragt,
undtagen den, at Brystet ved Modenheden bliver mere regnbue-
farvet; desuden er der Racer, der ikke faar deres karakteristiske
Farver, før de har ruget to, tre eller fire Gange, og disse Modifika-
tioner af Fjerbeklædningen bliver regelmæssigt overleverede.
Nedarvning til tilsvarende Aarstider. — Hos vilde Dyr træffer
vi utallige Eksempler paa Karakterer, der periodisk kommer frem
til de forskellige Aarstider. Vi ser noget saadant i Hjortens Takker
og i de arktiske Dyrs Pels, der bliver tæt og hvid om Vinteren.
Mangfoldige Fugle faar alene straalende Farver og Prydelser i
Parringstiden. Jeg kan kun oplyse meget lidt om denne Form af
Arvelighed ved Hjælp af Forhold, jeg har iagttaget hos Husdyrene.
Pallas siger2), at det tamme Kvæg og de tamme Heste i Sibirien
regelmæssig bliver lysere om Vinteren, og jeg har lagt Mærke til
en lignende bestemt Farveforandring hos visse Ponier i England.
Om endskønt jeg ikke ved, om denne Tendens til at faa en for-
x) For disse Fakta har jeg en stor Opdrætter, Hr. Teebay, til Hjemmels-
mand. (Tegetmeyer: „Poultry Book“, 1868, S. 158). Om Karaktererne
hos Kyllinger af forskellige Racer og om de i omstaaende Paragraf om-
talte Dueracer, se: „Variation of Animals osv.“, Vol. I, S. 160, 249;
Vol. II, S. 77.
3) „Novæ species quadrupedum e Glirium ordine“ , 1778, S. 7. Om Ned-
arvning af Farve hos Hesten, se: „Variation of Animals and Plants under
Domestication“, Vol. I, S. 21. En almen Drøftelse af den kønsbundne
Arvelighed, Vol. II, S. 71.