Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
238
Hovedtop angaar, som er fælles for begge Køn; og denne udvikles
meget tidligt, længe før de andre Prydelser, der kun er ejendomme-
lige for Hannen. Hos Vildanden finder vi et analogt Tilfælde, thi
dens smukke grønne Spejl paa Vingerne er fælles for begge Køn,
skønt mattere og noget mindre hos Hunnen, og det udvikles paa et
tidligt Stadium, medens de krøllede Halefjer og andre Prydelser,
der er ejendommelige for Hannen, udvikles senere1). Imellem saa-
danne ekstreme Tilfælde af nær Lighed og stor Ulighed mellem
Kønnene, som hos den ørede Fasan og Paafuglen, kunde der an-
føres mange Mellemled, hos hvilke Karaktererne, hvad Rækkefølgen
i deres Udvikling angaar, følger to Regler.
Da de fleste Insekter kommer udvoksne frem af deres Pupper,
er det tvivlsomt, hvorvidt Udviklingsperioden bestemmer Overførel-
sen af deres Karakterer til et eller begge Køn. Men vi ved intet om,
at f. Eks. de farvede Skæl hos to Arter af Sommerfugle, af hvilke
Kønnene hos den ene er forskellige i Farve, medens de hos den
anden er ens, er udviklede i Puppen paa det samme relative Alders-
trin. Ikke heller ved vi, om alle Skællene udvikles samtidig paa
Vingerne af en Sommerfugleart, hos hvilken visse farvede Pletter
kun findes hos det ene Køn, medens andre Pletter er fælles for
begge Køn. En saadan Forskel i Udviklingsperioden er ikke saa
usandsynlig, som den ved første Øjekast kunde synes, thi hos Skind-
vingerne (Orthoptera), der ikke naar den voksne Alder ved en enkelt
Forvandling, men ved at skifte Hud den ene Gang efter den anden,
ligner de unge Hanner hos nogle Arter i Begyndelsen Hunnerne og
faar først deres udprægede mandlige Karakterer ved et senere Hud-
') Hos nogle andre Arter af Andefamilien er Spejlet hos de to Køn endnu
mere forskelligt; men jeg har ikke været i Stand til at opdage, om dets
fulde Udvikling indtræffer senere i Hannens Liv hos saadanne Arter end
hos den almindelige Andrik, hvad der ifølge vor Regel burde være Til-
fældet. Hos den beslægtede Mergus cuculatus træffer vi imidlertid et
saadant Tilfælde. De to Køn er paa en iøjnefaldende Maade forskellige,
hvad Fjerbeklædningen i det hele angaar, og da særligt i Spejlet, der er
rent hvidt hos Hannen og graahvidt hos Hunnen. Nu ligner de unge Han-
ner i Begyndelsen i alle Henseender Hunnen og har et graahvidt Spejl,
men dette bliver snehvidt i en tidligere Alder end den, i hvilken den
voksne Han faar sine andre, mere stærkt udprægede mandlige Ejen-
dommeligheder. Se Audubon: „Ornithological Biography“, Vol. Ill,
1835, S. 249—50.