Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
244
for dette Køn. Vi har tidt nok set, at Varieringer af alle Slags hos
Husdyrene snart tabes ved Krydsning og tilfældige Dødsfald, der-
som der ikke foretages en omhyggelig Udvælgelse. Som en Følge
heraf vilde Varieringer af den Slags, dersom de kom til at frem-
komme hos Hunnen, være i høj Grad udsat for at gaa til Grunde,
og Hunnerne vilde, hvad disse Karakterer angik, blive ladt umodi-
ficerede, undtagen for saa vidt som de fik Del i dem ved Nedarving
fra Hannerne. Dersom Hunnerne varierede og nedarvede deres nys
erhvervede Karakterer til Afkom af begge Køn, saa vilde uden Tvivl
de Karakterer, der var fordelagtige for Hannerne, blive bevarede
ved Parringsvalg, om endskønt de slet ikke var til nogen Nytte for
Hunnerne. I saa Tilfælde vilde begge Køn blive modificerede paa
samme Maade. Men jeg skal senere komme tilbage til disse mere
indviklede Forhold.
Varieringer, der indtræffer paa et sent Stadium og nedarves
til det ene Køn, er stadig bleven benyttede og styrkede af Parrings-
valget med Hensyn til Artens Reproduktion; derfor synes det ved
første Øjekast ubegribeligt, at lignende Varieringer ikke hyppigt er
bleven forstærkede ved Kvalitetsvalg med Hensyn til de almindelige
Livsvaner. Dersom dette havde været Tilfældet, vilde de to Køn
hyppigt være bleven forskelligt modificerede, f. Eks. i Retning af
at sikre sig deres Bytte eller i at undslippe Faren. Vi har alle-
rede set og skal senere træffe andre Eksempler paa Forskellig-
heder mellem de to Køn i saa Henseende, særlig da hos de lavere
Dyr. I de højere Klasser er de derimod sjældne. Man bør imidlertid
vel huske paa, at Kønnene hos de højere Klasser i Almindelighed har
de samme Levevaner, og sæt, at Hannerne alene varierede paa
en Maade, der var heldig for deres Evne til at samle Næring o. s. v.,
og de saa nedarvede saadanne Varieringer til deres mandlige Afkom
alene, saa vilde disse faa en Organisation, der var Hunnernes over-
legen ; men det er sandsynligt, at Hunnerne, ved at have den sam-
me almindelige Konstitution og ved at være udsat for de samme
Livsbetingelser, senere eller tidligere vilde variere paa samme
Maade; og saasnart som dette indtraf, vilde Varieringerne af Kva-
litetsvalget blive beskyttede lige godt hos begge Kønnene, der saa
tilsidst vilde blive ens i den nævnte Henseende. Men naar Talen
er om Varieringer, der er ophobede ved Parringsvalg, er Forholdet
et ganske andet; thi de to Køns Levevaner er ikke de samme i Ret-