Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

14 ledes som Hunde og Heste, er Genkendelse af Personer og Steder efter lang Tids Forløb nøje forbunden med deres Lugt. Der er den iøjnefaldende Forskel mellem Mennesket og de andre Primater, at Mennesket er næsten nøgent. Men nogle faa korte spredte Haar findes paa den største Del af Mændenes Legeme og fine Dunhaar paa Kvindernes Legeme. Hos Individer, der hører til samme Race, er disse Haar i høj Grad variable, ikke blot hvad Mængden af dem angaar; men ogsaa hvad deres Stilling angaar; saaledes er Skuldrene hos nogle Evropæere ganske nøgne, medens de hos andre har tykke Haartotter1). Der kan kun være ringe Tvivl om, at disse Haar, der saaledes findes spredt over Legemet, er Rudi- menter af de lavere Dyrs Haarbeklædning. Denne Antagelse bliver saa meget mere sandsynlig derved, at man ved, at fine, korte og svagt farvede Haar paa Lemmer og andre Legemsdele lejlighedsvis bliver til „tætte, lange og temmelig grove mørke Haar“, naar de bliver unormalt nærede ved at staa i Nærheden af for længere Tid siden inflammerede Steder2). Hr. Paget underretter mig om, at Folk, der hører til samme Familie, ofte i deres Øjenbryn har nogle faa Haar, der er længere end de andre, saa det synes, som om denne ubetydelige Ejendomme- lighed er arvelig. Disse Haar repræsenterer øjensynligt Knurhaare- ne, der hos mange af de lavere Dyr bruges som Føleorganer. Hos en ung Chimpanse iagttog jeg nogle faa rette, temmelig lange Haar, der ragede frem oven over Øjnene, dér hvor de virkelige Øjenbryn, dersom de havde været tilstede, vilde have haft deres Plads. De fine uldagtige Haar, den saakaldte Lanugo, med hvilke Men- neskefostret er tæt beklædt i den sjette Maaned, er en endnu mere mærkværdig Ting. Den udvikles først i Løbet af den femte Maaned over Øjnene og paa Ansigtet og særlig rundt om Munden, hvor den er meget længere end paa Hovedet. En Knebelsbart af denne Slags blev iagttaget af Eschricht3) hos et Foster af Hunkønnet; men dette er ikke en saa forbavsende Omstændighed, som det ved første Øje- Eschricht: „Ueber die Richtung der Haare am menschlichen Körper“. Müller: „Archiv für Anat, und Phys.“ 1837, S. 47. „Bibi, for Læger1 , 1838. Jeg vil oftere komme tilbage til denne yderst mærkelige Afhand- ling. 2) Paget: „Lectures on Surgical Pathology“ 1853. Vol. I. S. 71. 8) Eschricht, 1. c. S. 40, 47.