Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

______ _______ _______ ____________________ ______________ 257 udrugede af Æg eller opklækkede af Larver, har jeg kun faaet de følgende faa: Hanner. Hunner. Hr. J. Hellins1) fra Exeter opklækkede 73 Arter i 1868. Af dem var der .................... 153. 137. Hr. Albert Jones fra Eltham opklækkede 9 Arter i 1868. Af dem var der .................... 159. 126. I 1859 opklækkede han 4 Arter. Af dem var der... 114. 112. Hr. Bückler i Emsworth, Hants, opklækkede 74 Arter i 1869. Af dem var der ............. 180. 169. ......................... Dr. Wallace fra Colchester opklækkede af et Læg af Bombyx cynthia .............................. 52. 48. Dr. Wallace opklækkede i 1869 af Kokoner af Bom- byx Pernyi, der var ham sendt fra Kina .... 224. 123. ............. Hold Kokoner af Bombyx yama-mai.................... 52. 46. Ialt... 934. 761. Af disse otte Hold af Pupper og Æg blev der altsaa frembragt overvejende Hanner. Tager vi Gennemsnitsforholdet af det hele, bliver det 122,7 Hanner for hver 100 Hunner. Men Tallene er næppe store nok til at være paalidelige. I det hele taget slutter jeg af det, at alle disse forskelligartede og fra forskellige Steder hentede Eksemplarer peger i samme Ret- ning, at hos de fleste Arter af Lepidoptera overgaar de udvoksne Hanner langt Hunnerne i Antal, hvorledes saa end Forholdet maatte være, ligesom de kommer ud af Ægget. Om de andre Insektordener er det kun lykkedes mig at faa meget faa paalidelige Meddelelser. Hos Eghjorten (Lucanus cervus) „synes Hannen at være meget hyppigere end Hunnen“ ; men da, hvad Cor- nelius lagde Mærke til i 1867, der viste sig en usædvanlig stor Mængde af disse Biller et Steds i Tyskland, syntes det, som om Hunnerne forholdt sig til Hannerne som 6 til 1. Hos en af Smæl- derne (Elateridæ) siges Hannerne at være langt talrigere end Hun- nerne, og „man finder ofte to eller tre forenede med én Hun2); saa her synes altsaa Polyandri at være det almindelige. Hos Sia- gonium (Staphylinidæ Rovbillerne), hos hvilken Hannerne er forsynede med Horn, „er Hunnerne langt talrigere end det andet Køn“. Hr. Janson bemærkede ved det entomologiske Selskabs Møde, at Hunnerne af den barkædende Tomicus villosus er saa al- mindelige, at de er en ren Plage, medens Hannerne er saa sjældne, at man næppe kender dem. I andre Ordener er paa Grund af ukend- Denne Naturforsker har været saa velvillig at sende mig nogle Optegnelser fra toregaaende Aar, hvorefter det synes, som om Hunnerne har været de talrigste, men der var saa mänge af Tallene, der var omtrentlige Meddelelser, at jeg fandt det umuligt at lave en Tabel af dem. 2) Günther: „Record of Zoological Literature“, 1867, S. 260. Om det overvejende Antal af Eg- hjortehunner, ibid. S. 250. Om Eghjortehannerne i England, Westwood: „Modern Class, of Insects“, Vol. 1, S. 187. Om Siagonium. ibid. S. 172.