Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

258 te Aarsager, men i nogle Tilfælde aabenbart paa Grund af Parthe- nogenesis, Hannerne af visse Arter aldrig bleven opdagede eller er overordentlig sjældne; dette gælder f. Eks. om visse Cynipidæ (Galhvepse)1). Hos alle de Galhvepse, Hr. Walsh kender, er Hun- nerne fire eller fem Gange saa talrige som Hannerne, og saaledes er det ogsaa med de Galæbler frembringende Cecidomyiiæ (Dip- tera — Fluer). Hos nogle af de almindelige Arter af Bladhvepse (Tenthredinæ) har Hr. F. Smith opklækket Hundreder af Individer af Larver af alle Størrelser, men har aldrig faaet en eneste Han; paa den anden Side siger Curtis,2) at hos visse Arter (Athalia), som han har opklækket, forholdt Hunnerne sig stadig til Hannerne som seks til én; medens akkurat det omvendte var Tilfældet med de fuldkomne Insekter af samme Art, naar de blev fanget ind ude i Naturen. Angaaende Netvingerne (Neuroptera) siger Hr. Walsh, at i mange, men paa ingen Maade i alle, Tilfælde var der hos Døgn- fluearterne (Ephemerina) et stort Overskud af Hanner; i Slægten Hetærina er endvidere Hannerne i Almindelighed mindst fire Gange saa talrige som Hunnerne. Hos visse Arter af Slægten Gomphus er Hannerne ligeledes talrige, medens hos to andre Arter Hunnerne er to eller tre Gange saa talrige som Hannerne. Hos nogle evro- pæiske Arter af Boglus (Psocus) kan man samle Tusinder af Hun- ner uden at finde en eneste Han, medens hos andre Arter af samme Slægt begge Køn af samme Slægt er lige almindelige.3) I England har Hr. Mac Lachlan fanget Hundreder af Hunner af Apatania mu- liebris, men har aldrig set Hannen, og af Boreus hyemalis er her kun bleven set fire eller fem Hanner.4) Hos de fleste af disse Arter (Bladhvepsene undtagen, har jeg hørt) er der ingen Grund til at an- tage, at der finder Parthenogenesis Sted, og saaledes ser vi, hvor uvidende vi er om Grundene til den aabenbare Ulighed, der er i de to Køns Individantal. I de andre Leddyrklasser har jeg kun faaet endnu mindre at vide. Hr. Blackvall skriver til mig om Edderkopperne, hvilke Dyr han i mange Aar har lagt nøje Mærke til, at man her hyppigst ser Hannnerne, fordi de fører et mere omflakkende Liv end Hun- nerne, og herved kommer det til at se ud, som de er de talrigste. Dette er i Virkeligheden Tilfældet med nogle faa Arter; men han nævner forskellige Arter af seks Slægter, hos hvilke Hunnerne synes at være langt talrigere end Hannerne.5) Det at Hannerne, sammenlignet med Hunnerne, er meget smaa, noget der endogsaa *) Walsh, i: „The American Entomologist“, Vol. I, 1869, S. 103. F. Smith: „Record of Zoolo- gical Literature“, 1867, S. 328. 2) „Farm Insects“, S. 45—46. 8) „Observations on N. American Neuroptera“, af H. Hagen og B. D. Walsh, i „Proc. Ent. Soc. Philadelphia“, Octob. 1863, S. 168, 223, 239. 4) „Proc. Ent. Soc. London“, 17 Febr. 1868. 6) En anden stor Autoritet for denne Klasses Vedkommende, Prof. Thorell i Upsala (On Euro- pean Spiders“, 1869—70, Part I, S. 205) udtaler sig, som om Edderkoppernes Hunner som oftest var almindeligere end Hannerne.