Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
259
undertiden er i aller højeste Grad fremtrædende, og det, at de har
et vidt forskelligt Udseende, vil i nogle Tilfælde kunne forklare,
hvorfor de er saa sjældne i Samlinger.1)
Nogle af de lavere Krebsdyr er i Stand til at forplante sig paa
ukønnet Maade, og dette kan forklare, hvorfor Hannerne er saa
yderst sjældne. Hos nogle andre Former (f. Eks. Tanais og Cypris)
er der, som Fritz Müller meddeler mig, Grund til at antage, at Han-
nen lever langt kortere end Hunnen, hvilket, forudsat at der fra
første Færd var lige mange af begge Køn, vilde forklare Hannernes
Sjældenhed. Paa den anden Side har samme Naturforsker altid
paa Brasiliens Kyster fanget langt flere Hanner end Hunner af Dia-
stylidæ og Cypridina. Saaledes var der hos en Art af den sidste
Slægt af 63 Individer, der var fangede paa en Dag, 57 Hanner, men
han formoder, at denne Hannernes Overvægt maa skyldes en eller
anden ubekendt Forskellighed i de to Køns Levevis. Hos en af de
højere brasilianske Krabber, nemlig Gelasimus, fandt Fritz Mül-
ler Hannerne langt talrigere end Hunnerne. Det omvendte synes
ifølge Hr. C. Spence Bate, der har stor Erfaring i saa Henseende,
at være Tilfældet med seks almindelige britiske Krabber, paa hvilke
han har meddelt mig Navnene.
Om Kvalitetsvalgets Magt til at regulere Kønnenes Forholdstal
og almindelige Frugtbarhed. — I nogle enkelte Tilfælde kunde det
ene Køns Overvægt i Antal over det andet være til stor Fordel for
Arten; dette gælder saaledes om de selskabelige Insekters golde
Hunner og saadanne Dyr, hos hvilke der behøves mere end én Han
til at befrugte Hunnen, som f. Eks. visse Snerlefødder og maaske
visse Fisk. Forskel paa Kønnenes Individantal kunde i disse Til-
fælde være bleven frembragt ved Kvalitetsvalg, men da det er noget,
som saa sjældent træffes, behøver vi ikke her at indlade os videre
derpaa. I alle almindelige Tilfælde vilde en Ulighed hverken være
gavnlig eller skadelig for visse Individer mere end for andre, og
den kan derfor næppe være bleven frembragt ved Kvalitetsvalg.
Uligheden maa tilskrives den direkte Indvirkning af hine ubekendte
Betingelser, som hos Mennesket gjorde, at der i visse Lande blev
født et langt større Antal Hanner end i andre, eller som gør, at For-
holdet mellem Kønnenes Individantal er lidt forskelligt i legitime
og illegitime Fødsler.
Lad os nu sætte det Tilfælde, at en Art paa Grund af de nys-
x) Jævnfør i saa Henseende Hr. Pickard-Cambridge, citeret i „Quarterly Journal of Science“,
1868, S. 429.