Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

16 Hr. Brace underretter mig om, at det er ved at blive almindelig Praksis i de forenede Stater at tage nogle af Børnenes Kindtænder bort, da Kæben ikke vokser saa stor, at der kan blive Plads til, at det normale Antal kan udvikle sig fuldstændigt. Jeg har kun truffet paa et enkelt Rudiment vedkommende For- døjelseskanalen, nemlig Processus vermiformis (det ormformede Ved- hæng) paa Blindtarmen. Blindtarmen er en Gren eller et Sideskud af Tyktarmen; den ender blindt (i en cul-de-sac) og er temmelig lang hos mange af de lavere planteædende Pattedyr. Hos Pung- bjørnen er den endogsaa mere end tre Gange saa lang som hele Legemet1). Undertiden er den trukket ud til en lang, gradvis af- smalnende Spids og er undertiden indsnøret i flere Rum. Det synes, som om Blindtarmen, som Følge af forandret Diæt eller Levevaner, er bleven meget forkortet hos de forskellige Dyr, og det ormformede Vedhæng bibeholdes som et Rudiment af den forkortede Del. At dette Vedhæng er et Rudiment, deri bestyrkes vi af dets ringe Stør- relse og af de af Professor Canestrini2) samlede Eksempler, der viser dets Variabilitet hos Menneskene. Undertiden mangler det ganske, undertiden er det stærkt udviklet. Dets indvendige Hulhed er undertiden sammengroet i det halve eller de to Trediedele af dets Længde, og Yderenden er da fladtrykt, udbredt og massiv. Hos Orang-Utangen er dette Vedhæng langt og sammenrullet; hos Men- nesket udgaar det fra Enden af den korte Blindtarm og er i Alminde- lighed fire til fem Tommer langt med en Diameter af kun en Tredje- del Tomme. Ikke blot er det unyttigt; men det er endogsaa under- tiden Dødsaarsag. Herpaa har jeg for nylig hørt to Eksempler, der begge gik ud paa, at smaa haarde Legemer, Frø f. Eks., gik ind i Aabningen og foraarsagede Inflammation3). Hos de Firhændede og nogle andre Pattedyrordener, særlig hos Rovdyrene, er der i Overarmsbenet nær ved dets nederste Ende en Gennemgang, kaldet: Foramen supra-condyloideum, igennem hvilken Forlemmets store Nerve og ofte ogsaa den store Arterie gaar. Nu ') Owen: „Anatomy of Vertebrates“. Vol. III. S. 416, 434, 441. 2) Annuario della Soc. de Nat. Modena, 1867. S. 94. 8) M. C. Martins („De l’Unité Organique“ i Revue des Deux Mondes, 15. Juni 1862, S. 16) og Häckel („Generelle Morphologie“, B. II. S. 278) har begge nogle Bemærkninger om den mærkelige Kends- gerning, at dette Rudiment undertiden er Dødsaarsag.