Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
278 Hun- fører synes Farve hele taget Kønnene i enten fra Sværd- det tvivlsomt, er at deres Far- Arts Hanner af Hunnerne, den næsten er udvoksen. Edderkopperne har skarpe Sanser og viser sig i Besiddelse af store Forstandsevner. Som bekendt viser nerne ofte den stærkeste Kærlighed for deres Æg, som de omkring med sig indhyllede i et fint Væv. I det det rimeligt, at udprægede Forskelligheder mellem i Almindelighed er fremkommen ved Parringsvalg, eller Spindesiden. Men noget, der nok kan gøre den stærke Variabilitet i Farve, som nogle Arter frembyder, f. Eks. Theridion lineatum, hos hvilken Kønnene afviger fra hinanden i udvoksen Tilstand; thi denne store Variabilitet siger, ver ikke har været nogen Slags Valg underkastet. Hr. Blackwall erindrer ikke at have set nogen kæmpe med hinanden om at komme i Besiddelse og, efter Analogi at dømme, er dette heller ikke sandsynligt, thi Hannerne er i Almindelighed meget mindre end Hunnerne, under- tiden endogsaa i en paafaldende Grad.1) Havde Hannerne haft for Skik at kæmpe med hinanden, saa er det sandsynligt, at de lidt efter lidt vilde være bleven større og stærkere. Hr. Blackwall har under- tiden set to eller flere Hanner sammen med en enkelt Hun paa samme Væv; men deres Bejlen er-en for kedelig og langtrukken Historie, til at den med Lethed kan iagttages. Hannen maa bære sig yderst forsigtigt ad, da Hunnen driver sin Blufærdighed til en farlig Yderlighed. De Geer saa en Han, som „midt under sine for- beredende Kærtegn blev greben af Genstanden for sin Opmærk- somhed og saa af hende indspundet i et Væv og spist op, et Syn,“ tilføjer han, „som fyldte mig med Rædsel og Indignation“ .2) Westring har gjort den interessante Opdagelse, at Hannerne af visse Arter af Theridion3) har Evne til at frembringe en hvinende Aug. Vinson („Aranéides des Iles de la Réunion“ , Tab. VI, Fig. 1 og 2, nævner et godt Eksempel paa en meget lille Han, nemlig: Epeira nigra. Jeg kan tilføje, at hos denne Art er Hannen brunlig, medens Hunnen er sort og har røde Tværstriber paa Benene. Andre endnu mere slaaende Eksempler paa Ulighed mellem Kønnene, hvad Størrelse angaar, er bleven anført i „Quarterly Journal of Science“ , Juli, 1868, jeg har ikke set de originale Meddelelser. 2) Kirby and Spence: „Introduction to Entomology“, Vol. I, 8) Theridion (Asagena, Sund.) serratipes, quadripunctatum se Westring i Kroyer’s „Naturhist. Tidsskrift“, Vol. IV, 1842—1843, S. 349 og Vol. II, 1846—1849, S. 342. Jævnfør ogsaa for andre Arters Vedkommende „Araneæ Svecicæ“ , S. 184. S. 429; men 1818, S. 280. og guttatum;