Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
278
Hun-
fører
synes
Farve
hele taget
Kønnene i
enten fra Sværd-
det tvivlsomt, er
at deres Far-
Arts Hanner
af Hunnerne,
den næsten er udvoksen. Edderkopperne har skarpe Sanser og viser
sig i Besiddelse af store Forstandsevner. Som bekendt viser
nerne ofte den stærkeste Kærlighed for deres Æg, som de
omkring med sig indhyllede i et fint Væv. I det
det rimeligt, at udprægede Forskelligheder mellem
i Almindelighed er fremkommen ved Parringsvalg,
eller Spindesiden. Men noget, der nok kan gøre
den stærke Variabilitet i Farve, som nogle Arter frembyder, f. Eks.
Theridion lineatum, hos hvilken Kønnene afviger fra hinanden i
udvoksen Tilstand; thi denne store Variabilitet siger,
ver ikke har været nogen Slags Valg underkastet.
Hr. Blackwall erindrer ikke at have set nogen
kæmpe med hinanden om at komme i Besiddelse
og, efter Analogi at dømme, er dette heller ikke sandsynligt, thi
Hannerne er i Almindelighed meget mindre end Hunnerne, under-
tiden endogsaa i en paafaldende Grad.1) Havde Hannerne haft for
Skik at kæmpe med hinanden, saa er det sandsynligt, at de lidt efter
lidt vilde være bleven større og stærkere. Hr. Blackwall har under-
tiden set to eller flere Hanner sammen med en enkelt Hun paa
samme Væv; men deres Bejlen er-en for kedelig og langtrukken
Historie, til at den med Lethed kan iagttages. Hannen maa bære
sig yderst forsigtigt ad, da Hunnen driver sin Blufærdighed til en
farlig Yderlighed. De Geer saa en Han, som „midt under sine for-
beredende Kærtegn blev greben af Genstanden for sin Opmærk-
somhed og saa af hende indspundet i et Væv og spist op, et Syn,“
tilføjer han, „som fyldte mig med Rædsel og Indignation“ .2)
Westring har gjort den interessante Opdagelse, at Hannerne af
visse Arter af Theridion3) har Evne til at frembringe en hvinende
Aug. Vinson („Aranéides des Iles de la Réunion“ , Tab. VI, Fig. 1 og 2,
nævner et godt Eksempel paa en meget lille Han, nemlig: Epeira nigra.
Jeg kan tilføje, at hos denne Art er Hannen brunlig, medens Hunnen
er sort og har røde Tværstriber paa Benene. Andre endnu mere slaaende
Eksempler paa Ulighed mellem Kønnene, hvad Størrelse angaar, er
bleven anført i „Quarterly Journal of Science“ , Juli, 1868,
jeg har ikke set de originale Meddelelser.
2) Kirby and Spence: „Introduction to Entomology“, Vol. I,
8) Theridion (Asagena, Sund.) serratipes, quadripunctatum
se Westring i Kroyer’s „Naturhist. Tidsskrift“, Vol. IV, 1842—1843,
S. 349 og Vol. II, 1846—1849, S. 342. Jævnfør ogsaa for andre Arters
Vedkommende „Araneæ Svecicæ“ , S. 184.
S. 429; men
1818, S. 280.
og guttatum;