279
Lyd (omtrent som den, der frembringes af mange Biller og andre
Insekter, men svagere), medens Hunnerne er ganske stumme. Det
lydfrembringende Apparat er en savtakket Liste ved Bagkroppens
Grund, mod hvilken det haarde Bagparti af Brystringen bliver gne-
det; og til dette Apparat kunde man ikke se Spor hos Hunnerne.
Efter Analogi med Skindvingerne (Orthoptera) og Cicaderne (Ho-
moptera), som vil blive beskrevne i det næste Kapitel, kan vi næsten
være sikre paa, at denne hvinende Lyd, som Westring bemærker,
tjener enten til at kalde paa Hunnen eller til at opflamme hende;
og det er det laveste Trin i Dyreriget, som jeg kender, hvor vi
træffer paa, at der frembringes Lyde i dette Øjemed.
Tusindbenenes Klasse (Myriapoda). — Hos ingen af denne
Klasses to Ordener, Skolopendre og ægte Tusindben, kan jeg finde
noget udpræget Eksempel paa Forskellighed mellem Kønnene af
en saadan Karakter, at de kan komme til at vedkomme os her. Hos
Glomeris limbata, og maaske ogsaa hos nogle faa andre Arter, af-
viger Hannen i Farve lidt fra Hunnen, men denne Glomeris er en
højst variabel Art. Hos Diplopodernes Hanner er de Lemmer, der
sidder paa et af Legemets forreste eller bageste Led, omdannede til
Gribekroge, der tjener til at holde Hunnen fast. Hos nogle Arter
af Jules er Hannens Fødder i samme Øjemed forsynede med hinde-
agtige Sugeskaaler. Det er en langt mere usædvanlig Omstændig-
hed1, som vi skal se, naar vi kommer til at omhandle Insekterne, at
Hunnen hos Lithobius i Enden af Legemet er forsynet med Gribe-
redskaber, hvormed den kan holde Hannen fast.1)
0 Walckenaer et P. Gervais: „Hist. Nat. des Insectes: Apteres“ . Tom. IV,
1847, S. 17, 19, 68.
Darwin: Menneskets Afstamning 1
19